Joan Dansberg

Kontakt: Lundehusvej 3, 1., 4300 Holbæk
Telefon: 4015 4411
E-mail: Joan.dansberg@gmail.com
Hjemmeside: www.Joandansberg.dk

  1. Cirkus- og kvindehistorie – baseret på Irma Altenburgs erindringer
 

Forfatter og foredragsholder.
Joan Dansberg har snart 25 års jubilæum som deltidsforfatter. Det er blevet til i alt syv udgivelser, og den seneste roman, ’Bag portieren’, blev udgivet i 2021. ’Bag portieren’ er en historisk fortælling, der foregår i cirkusmiljøet i perioden 1894-1916.
Joan skriver i den socialrealistiske genre, og gerne om tabubelagte emner.
Tidligere udgivelser omfatter ’Sprællevende: Hvordan man lever med og overlever underlivskræft (1997)’ Derefter fulgte romanen ’Sagde du noget, kælling?: Her er der fokus på vold og alkohol i parforholdet (2004)’. Et par år efter kom romanen ’Hvad der er dit ...: Temaerne er sygelig jalousi og skizofreni (2006)’, ’Aftenlys: Dagbog over livet med en ægtefælle, der får senhjerneskade (2009)’, og ’Broderparten: Autofiktion – en særdeles grotesk udgave af virkelighedens arvinger (2018)’ og ’Forfra: Novellesamling med fokus på interaktioner mellem menneksker (2019)’ og så den nyeste ’Bag portieren: Roman baseret på cirkusartisten Irma Altenburgs erindringer (2021)’

Joan Dansberg holder foredrag i hele landet

Cirkus- og kvindehistorie – baseret på Irma Altenburgs erindringer

En aften om Irma Altenburgs forunderlige og arbejdsomme liv i cirkus og varieteer. Irma debuterede som 6-årig, og indtil det sidste var hun en livsglad og optimistisk kvinde. Hendes største drøm var en bogudgivelse – den er her nu, dog skrevet som roman, nemlig ’Bag portieren’. Skelettet til bogen er en omfattende research i cirkushistorien og slægtsforskning af familien.
Irma Altenburg (1894-1974) levede på den tid, hvor der var en skov af små cirkus og det var en kamp for at overleve. Joan fortæller om livet bag portieren og arbejdet med researchen. Bogen har fået mange roser af cirkuseksperter/historikere, især fordi fortællingen fremstår autentisk og velfortalt.
Flere artist- og cirkusnavne optræder i bogen, bl.a.: Reinsch, Steckel, Bergman, Madigan, Guillaume, Bech-Olsen, Orlando, Gugele, Robert Daniels m.fl.
Foredraget er krydret med fotos (PowerPoint)
Urpremieren på foredraget fandt naturligvis sted på Cirkusmuseet i Hvidovre.
Nødvendigt udstyr: Mikrofon samt projektor til fremvisning af PowerPoint
(60-90 min., kontakt foredragsholderen vedr. honorar, rejseomkostninger m.m.)