Karen Troldborg

Kontakt: Gerstedvej 11, 8680 Ry
Mobil: 93927041
E-mail: karentroldborg@gmail.com
Hjemmeside: www.karentroldborg.dk

  1. Over revet langt ude -koncertforedrag om sorg og kærlighedens udødelighed
  2. Duo Troldborg - Koncertforedrag om sang og musik med søskendeduo
  3. Vokaltrio Trækfugl - Koncertforedrag om højskolesange og verdensmusikken
  4. Drømme Og 72 - Koncertforedrag om drømme
 

Karen Troldborg er sanger/sangskriver og digter uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium. Karen har spillet, sunget og læst op i landets kirker, sognehuse og biblioteker og samarbejdet med landets præster og organister om sognearrangementer, særlige gudstjenester og natkirke, hvor hun fortæller og leverer egne og andres digte og sange.
Karen er kendt for sin evne til ord og tekstfortolkning samt sin ekspressive, alsidige og indlevende vokal.

Anmeldelser:
Karens arbejde er sjældent set og personligt. Så meget har hun på hjertet, at man ikke kan undgå at blive ramt at denne himmelstormer”. DJM om Karens sangskrivning.
Smertefuldt smuktUgebladet Søndag om debutalbum
Her er et mesterværkJohannes Møllehave om debut-digtsamling
Læs mere på www.karentroldborg.dk

Karen holder koncertforedrag og sangaftener i hele landet.

1. Over revet langt ude -koncertforedrag om sorg og kærlighedens udødelighed

Når Karen Troldborg går i dialog med efterladte digte fra sin mor, der døde af kræft, opstår en rørende samtale om sorg og kærlighed mellem de to stemmer, der trodser døden og tiden. Digte og sange om solglimt, tid der får lov at gå, åkanderne i skuffen på hospitalet og om at genopvække sine døde. Det er den ærlige, menneskelige erfaring, der deles, som skaber genkendelse og gør plads til tilhørernes egne erindringer med sorg og alt det svære forbundet dermed. Karen har afholdt Koncertforedraget benyttes ofte i sammenhæng med Alle Helgen eller påske.
Arrangementet kan bookes som solo, duo eller kvartet-format.
LINK TIL DR –Over Revet Langt Ude i Sundhedsmagasinet:
www.dr.dk/nyheder/indland/lyt-til-sangene-karen-synger-om-sorgen-og-savnet-af-sin-mor
LINK TIL Reportage fra TV2 Østjylland –”Kærlig Hilsen”
www.tv2ostjylland.dk/video/klip/kaerlig-hilsen-karen-troldborg-doku
(Honorar: Solo-optræden med Karen Troldborg, varighed 60-90 min.; pris: 5000 kr. inkl. transport. Duo med Karen Troldborg og cellisten Johanne Andersson, varighed 60-90 min.; pris: 7000 kr. inkl. transport. Karen Troldborg med Strygerkvartetten Who Killed Bambi, https://www.youtube.com/watch?v=si4cleMjj84 , varighed 60-90 min.; pris: 15.000 kr. inkl. transport. Tekniske krav: Velstemmende klaver, flygel eller elklaver)

2. Duo Troldborg - Koncertforedrag om sang og musik med søskendeduo

I Duo Troldborg samarbejder Karen Troldborg med sin bror, Niels Troldborg, som er højskolelærer og uddannet klassisk pianist fra solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium
Sammen arbejder de i krydsfeltet mellem klassisk og rytmisk musik med dyb kærlighed til den danske sangskat.
Troldborg duo laver skræddersyede arrangementer med et bredt og varieret repertoire, der rummer elementer af fællessang, foredrag om musikken, de spiller ,og koncert. Vælg mellem et blandet program med årstidssange, viser, klassisk klaver og eller/et overordnet tema, der har relevans for lige netop dit arrangement.
(Pris: 8000 kr. plus transport, varighed 60-90 min. eller 2 x 45 min.)
LINK til YOUTUBE rå-klip fra koncert på Sønderjyllands Seniorhøjskole https://www.youtube.com/watch?v=Fk690GvYnXU

3. Vokaltrio Trækfugl - Koncertforedrag om højskolesange og verdensmusikken

I Trækfugl samarbejder Karen med Johanne Baadsgaard Lange og Marianne Søgaard. Gruppen har fundet hinanden i en fælles passion for vokalmusik og eksperimenter med stemmen. Sangerne arbejder alle tre med musik og litteratur i deres personlige kunstneriske virke og har rejst, optrådt og beskæftiget sig med folkemusik fra forskellige dele af verden. De har hver især optrådt med navne og ensembler som Vokalselskabet Glas, Klezmorkester, Nevesta's Voice, Who Killed Bambi, Kira Skov, Sigurd Barreth m.fl.
Gruppen synger klassikere fra den danske højskolesangskat og undersøger, hvad der sker, når vores kanoniserede kulturarv krydser grænser og samler musikalske idéer op på Balkan, i Mellemøsten, Afrika og de nordiske lande. Forfattere som Ingemann, Blicher og Aakjær og komponister som Carl Nielsen og J.P.E. Hartmann får nyt liv, når de tre garvede sangere i "Trækfugl" eksperimenterer med stemmerne i nye, legesyge arrangementer af de kendte sange. Publikum inddrages i fællessang og dans, og koncerten krydres med spændende fortællinger om forfatterne og komponisterne bag sangene. Marianne Søgaard har fået 7 sange med i den nye højskolesangbog, hvoraf nogle præsenteres til koncertforedraget som bud på helt nye fællesange.
LINK til TRÆKFUGL YOUTUBE-Video: https://www.youtube.com/watch?v=6C1ay1WjAtc
(Pris: 9000 kr. inkl. transport; varighed 60-90 min. eller 2 x 45 min.)

4. Drømme Og 72 - Koncertforedrag om drømme

I Skånske lov, ”Codex Runicus”, fra år 1300 står det lille digt ”Drømte mig en drøm i nat”. Efter en lang smøre med middelalder-ejendomsret og jura, minder digtet os om, at menneskelivet også indeholder drømmenes stof. Drømme kunne tidligere afgøre om en nation drog i krig eller ej. I bibelen figurerer fænomenet mange steder blandt andet hos Josef, hos Jacob og hos profeterne. I den moderne verden er drømmene en glemt ressource. Psykoanalytikere som Freud og senere Jung tillagde drømmene ny betydning og vi ved nu, at alle mennesker drømmer. Hvad end de kan huske det eller ej. Hvert menneske drømmer faktisk op til 2 timer sammenlagt hver nat. Det bliver til mange drømme i løbet af et helt menneskeliv.
Karen Troldborg har nedfældet 400 af sine egne drømte drømme og brugt dem som benzin i den kreative proces med at skabe. Arbejdet er blevet til et helstøbt koncertforedrag med sange, digte, noveller, fællessang og sjove historier om drømmearbejdet.
Oplevelsen inviterer til refleksion over egne drømme og tager publikum tilbage til en oprindelig form for underholdning, hvor klanen sidder omkring bålet ved aftenstide og fortæller om drømme og mareridt, digter videre på dem, mens de styrker fælleskabet og nærmer sig det gådefulde i livet og hinanden.
(Varighed 60-90 min.; 5000 kr. inkl. transport)