Kim Højgaard Rasmussen er født 1957 og vokset op i Danmark. Han er
oprindelig uddannet i ØK, men har senere arbejdet, primært som
virksomhedsleder, i Afrika i 23 år (Elfenbenskysten, Tanzania, Nigeria
og Ghana) fra 1991 til 2012 og igen i 2015-2017. Har nu bopæl i Danmark
og arbejder som virksomhedskonsulent, forfatter og foredragsholder.
Har holdt foredrag i en lang række Rotary-klubber, i Café Globen
København samt ved adskillige arrangementer organiseret af Menighedsråd,
Ældre Sagen, Round Table og AOF.
Benytter en Powerpoint præsentation og har derfor brug for projektor,
men ikke nødvendigvis lyd.
Kim Højgaard Rasmussen holder foredrag i hele landet.
Foredraget er baseret på personlige anekdoter om de mange særprægede,
uventede og til tider risikable situationer jeg har befundet mig i under
arbejde og rejser i Afrika.
Foredraget berører også vanskelige og bemærkelsesværdige situationer som
udenlandsk chef i Afrika blandt andet med hensyn til korruption,
sikkerhedsrisici og kulturforskelle.
Endelig beskrives det, hvor uforudsigeligt Afrika kan være med et
eksempel fra en personlig og dramatisk oplevelse under et militærkup i
Mali i 2012.
Det er muligt at lægge mere eller mindre vægt på specifikke elementer i
foredraget og dermed tilpasse det til kundens ønske.
Det er vigtigt at understrege, at der lægges vægt på en underholdende og
humoristisk indgangsvinkel til i øvrigt alvorlige emner.
(60 – 120 minutter inklusive tid til spørgsmål; pris 2.000 kr +
transport (2,00 kr/km + evt færge/bro))
Flere underholdende anekdoter baseret på egne oplevelser fra mange år
i Afrika. Hør blandt andet om:
- Hvorfor fungerer tingene ikke ordentligt i Afrika
- To besværlige togrejser i Østafrika med 32 års mellemrum
- Religion spøger man ikke med i Afrika
- Udfordringer med ordensmagten i Nigeria
- Kan man ”spille spillet”? – Korruptionen lever videre
- Et stort anlagt kundeseminar kan let køre af sporet
(60 – 120 minutter inklusive tid til spørgsmål; pris 2.000 kr +
transport (2,00 kr/km + evt færge/bro))
|