Laurids Korsgaard

Kontakt: Skødshovedgård 8, 8420 Knebel
Telefon: 2336 3759
E-mail: lauridskorsgaard@gmail.com

  1. Islam og kristendom
  2. Anstændig dovenskab
  3. Når livet går os på, hvad så?
  4. Havet – livets element
  5. At ældes med ynde


Født 1955 i Vestjylland. Cand. teol. 1985. Sognepræst i Frederikshavn og på Hirsholmene fra 1986 til 2016. Orlogspræst siden 1987. Har fra 1990 til 2012 arbejdet med opbygningen og ledelsen af folkekirkens katastrofeberedskab. Har desuden gjort erfaringer med medier, skole- og byrådspolitik.
Mere end 35 års erfaring som foredragsholder over hele landet samt voksenundervisning. Har bl.a. talt om medier, kommunikation, sjælesorg, krisehjælp, Martin Bubers ”Jeg og du” filosofi, Jakob Knudsens forfatterskab, Søren Kierkegaard, Luther, Da Vinci mysteriet, islam og kristendom, tro og fornuft.

Laurids Korsgaard holder foredrag i hele landet.

1. Islam og kristendom

Muhammes liv og islams tilblivelse. Ligheder og forskelle mellem islam og kristendom. Hvordan reagerer vi på islams voksende betydning i de vestlige samfund. Civilisationernes sammenstød.

2. Anstændig dovenskab

Vi lever i en præstationskultur hvor vi bilder os ind, at vi er det vi udretter. Derfor konkurrerer vi på alle mulige måder med hinanden om at blive mere af det hele. Men mange knækker halsen på det og flere ender med at se tilbage på et misbrugt og indholdstomt liv.
Vi skal øve os i anstændig dovenskab, d.v.s lære at sige nej til tomme og meningsløse krav i familie-, arbejds- og fritidsliv. Derved får vi ro og overskud til det, der giver indhold i hverdagen og gør vore fællesskaber rigere.

3. Når livet går os på, hvad så?

Den store eller lille katastrofe kan pludselig ramme enhver. Eller lidelse og modgang suger langsomt livsmodet ud af os.
Hvordan reagerer vi, når ulykke og modgang rammer os? Skal vi altid have krisehjælp – eller skal vi måske øve os mere på en naturlig medmenneskelig omsorg for hinanden? Hvordan kan vi hjælpe os selv og hinanden? Hvordan kan troen på Gud give os fast grund under fødderne mens alt andet vakler?

4. Havet – livets element

De bølger, der virker så truende, er også dem der bærer os. Foredraget øser af erfaringer på havet både med flådens stolte skibe mellem Nordatlantens isskosser, under Middelhavets sol, omkring Afrikas kyster – og under egne sejl i skandinaviske farvande.
”Navigare necesse est, vivere non es necesse. (At sejle er nødvendigt, ikke at leve)”, sagde Pompeius. Jo, men at sejle er jo netop at leve. Hvordan bliver livet på havet et billede på det liv, Gud i sin gavmildhed har skænket os i denne uigennemskuelige verden? – Foredraget er teologi og forundring over at være menneske – marineret i saltvand.

5. At ældes med ynde

Alderdommen er forfald, indskrænkede livsmuligheder og nedtælling til døden. Men alderdommen er for mange også livets mest meningsfulde, bedste og lykkeligste periode. Gamle kan ligge omgivelserne til last. Men de også stor nytteværdi for samfundet. Som ældre har man bl.a. den fornemme pligt at give sine erfaringer videre til yngre generationer.
Hvordan tilpasser vi os den tredje alder? Hvordan får vi et godt forhold til familie og venner, når kræfter og overblik svinder ind? Hvor skal vi bo? Hvordan bereder vi os til at dø?

Desuden ligger der et lager af foredragsserier om især teologiske emner, som kan holdes efter nærmere aftale.

Foredragene varer 45-60 minutter. Derefter er der mulighed for debat og snak om tingene.
Honorar: 4000 kr. Kørsel efter statens takster.