Sognepræst, Esajas Kirke/Østervold Sogn/København Ø.
Orlogspræst i Søværnet.
Timelærer i Hymnologi/salmekundskab på Pastoralseminariet i Kbh.
Forfatter til bogen Kernesalmer, Eksistensen 2018
Michael Aaskov Hemmingsen holdewr foredrag i hele landet, efter
aftale.

I oktober 2021 blev fregatten Esbern Snare sendt til Guineabugten for at
bekæmpe pirateri. Michael Hemmingsen var med som skibets præst i tre
måneder. Her fortæller han om et begivenhedsrigt togt, og viser billeder
fra turen og livet ombord på en fregat under international udsendelse.
Se også interview i Kristeligt Dagblad: Præst måtte improvisere, da
døde pirater skulle stedes til hvile | Kristeligt Dagblad | Michael
Hemmingsen var ikke kun præst for de 180 besætningsmedlemmer på Esbern
Snare, men også for de dræbte og tilfangetagne pirater, der viste sig at
være kristne (kristeligt-dagblad.dk).
Projektor og lærred/storskærm behøves. Jeg har billederne på USB-stik og
kan evt. medbringe egen PC med HDMI-udgang.
(En time + god tid til spørgsmål og samtale. 3500 kr. + transport +
tilladelse til at samle ind til et godt formål, f.eks. Ukraine, danske
veteraner el. lign. efter aftale (via MobilePay))
Foredraget er tidligere holdt i Holmens Kirke og Esajas
Kirke.
At synge fællessalmer som menighedens fælles udtryk går langt
tilbage. Hovedpunkterne er: Salmernes bog i Det gamle Testamente,
hymniske afsnit i Det nye Testamente, Gregoriansk munkesang,
Middelalderens folkeviser og reformationens menighedssang samt vore egne
tre store: Kingo, Brorson og Grundtvig, op til nutidens salmedigtning.
Alt sammen fortæller dette om noget helt fundamentalt i den kristne
kirkes liv: kirkesangen og –musikken som udtryk for evangeliets
samtidighed og det levende gudsforhold.
Kirkesangens historie fra de tidligste tider op til i dag ridses op af
Michael Hemmingsen, der er sognepræst ved Esajas Kirke, lærer i
salmekundskab ved Pastoralseminariet, og forfatter til bogen
Kernesalmer.
Projektor, lærred/storskærm samt Blue Tooth-højttaler behøves. Jeg har
billederne på USB-stik og kan evt. medbringe egen PC med HDMI-udgang.
Lydeksemplerne har jeg på Spotify på min telefon og kan evt. medbringe
egen højttaler.
(Fem kvarter med et par fællessalmer undervejs. Læg dertil pause og
tid til spørgsmål. 3500 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt i Garnisons Kirke, Kbh. |