|
||||
|
Jeg er uddannet cand.theol., der i dag arbejder som voksenunderviser i filosofi,
pc-brug og guitarspil. Jeg er bosat i København i en andelslejlighed. Mogens Sørensen holder foredrag på Sjælland og Fyn. 1. Salmedigterens Thomas Kingos liv og digtning
Der fortælles om Thomas
Kingos liv, hvordan han blev en af de førende barokdigtere, hvordan han kom i
gang med salmedigtning, hvad der er dens karakteristiske træk. 2. Hans Adolph Brorsons liv og digtning
Der fortælles om Brorsons
liv, hvordan han blev grebet af pietismen, hvordan han kom i gang med
salmedigtning, hvad der er dens karakteristiske træk. 3. Reformationstidens salmedigtning
Vi hører om reformationen
og dens start med Martin Luthers erkendelse og hvordan han begyndte at skrive
salmer, hvordan de dannede skoler. Vi hører også om den megen salmedigtning i
Danmark på denne tid, der endte med Thommisøns salmebog og digteren Hans
Christensen Sthen. 4. Gospelmusikkens historie og dens budskab
Der fortælles om
gospelmusikkens opståen i de afroamerikanske kirkesamfund, dens typiske former
og plads i gudstjenesten og hvordan den fortolker evangeliet og formidler det. 5. Hans Christensen Sthen, 1500-tallets store salmedigter
Sthen var præst i Helsingør, senere Malmø, og Danmarks første store salmedigter,
der skrev både gendigtninger fra tysk og egne tekster i den tidlige
efterreformatoriske tid sidst i det 16. århundrede. Selv om hans navn ikke er så
kendt i dag, synger vi stadig flere af hans salmer, bl. a. Du Herre Krist og Den
mørke nat forgangen er. |
|||