Passion Duo

v. Julija Skipore
Kontakt: Søndergade 99, Gelsted 5591
Telefon: 2645 2197
E-mail: julija.skipore@gmail.com

  1. Koncert med Passion Duo
  2. Musikalske Kærlighedshistorier - Koncert-foredrag


Passion Duo består af: Polske saxofonist Bartlomiej Piotr Wawryniuk og lettiske akkordeonist Julija Skipore.
Bartlomiej er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium og skuespillerskolen i Odense og Det Jyske Musikkonservatorium i Århus (solist linje), hvor han udover saxofon også studerede komposition. Han har spillet koncerter og optrådt ved festivaler i Polen, Letland, Tyskland, Italien og USA, og har desuden spillet sammen med mange anerkendte musikere, som bl.a. Gregory Hutchinson, Kresten Osgood og Rudi Mahall.
Julija er uddannet på Jazeps Vitols Letlands Musikakademi i Riga og Syddansk Musikkonservatorium (solist linje), og har derudover også studeret på Conservatorio Di Musica G. Verdi i Milano. Hun har modtaget priser ved internationale konkurrencer i Italien, Estland og Rusland, og har spillet koncerter samt optrådt ved festivaler i Estland, Litauen, Rusland, Luxembourg, Norge, Tyskland, Schweiz,
Bulgarien og Italien, både som solist (uden og med orkester) og i kammermusikensembler.

Passion Duo holder koncerter i hele landet.

1. Koncert med Passion Duo

Sammen tager de to musikere publikum med på en spændende rejse gennem et bredt sortiment af forskellige musikstilarter. De vil med den unikke klang, stemning og atmosfære, et saxofon- og akkordeonensemble skaber, fremføre bl.a. varme latinamerikanske rytmer, lidenskabelige tangoer og ekspressive jazzimprovisationer; alt dette skrevet af komponister som bl.a. R. Galliano, C. Corea, A. Piazzolla og Bartlomiej selv. Der er altså mulighed for at blive ført ind i en verden af varieret musik fremført af to musikere i verdensklasse.
(50 min. 6.000 kr. inkl. transport)

2. Musikalske Kærlighedshistorier - Koncert-foredrag

Kærligheden – set gennem Frankrigs store sangerindes Edith Piafs liv.
Passion Duo med Julija Skipore og Bartlomiej Wawryniuk præsenterer et nyt og spændende program bestående af kendte franske kærlighedsmelodier i nye fortolkninger med uimodståelig akkordeon, virtuose saxofon krydret med sanselig vokal leveret af Ditte la Cour Freiesleben.
Ditte la Cour Freiesleben er sognepræst og har franske rødder, og dykker særdeles gerne ned i store kulturpersonligheders liv og holder foredrag om dem. Hun er også ivrig sanger og har taget sangtimer hos bla. Poul Emborg og Bente Vist, samt sunget i Haderslev Domkirkes Cantori både som korist og solist.
Lytteren inviteres i et sprudlende univers af forskellige melodier, som giver en nærværende, opløftende og rørende oplevelse for lytteren.
Programmet består bl. a. af:
H. Giraud, J. Drejac, Sous le ciel de Paris
M. Emer, L’accordeoniste
C. Corea, Crystal silence
E. Piaf, L. M. Monnot, La vie en rose
R. Galliano , Tango pour Claude
Ch. Dumont, M. Vaucaire, Non, je ne regrette rien

(60 min.; 9000 kr. incl. tranrport)