Pia Dahl

Kontakt: Hattensens Allé 9, 2000 Frederiksberg
Aftale om foredrag: v/ www.plus50.nu,  Børge Østergaard Hansen
Telefon: 9736 2060 / 2142 3260
E-mail: borge.hansen@live.dk

  1. Grundtvig så det Rung’er … Om Grundtvig og salmesangen og melodierne, der ikke kunne følge med
  2. Tonens himmelstige. Om fællessangen i kirken
  3. Guldaldercauseri: Et møde med knægte, komponister, koner og andre kunstnere
  4. Carl Nielsen En stor musikalitet
  5. Derfor kan musik gøre dig glad i låget. Om musikken som glædesformidler


Om Pia Dahl, Præstø:
1979 Diplomeksamen: blokfløjte. Det jyske Musikkonservatorium.
1981 Statsprøvet Musikpædagog. Det jyske Musikkonservatorium.
1999 Lederuddannelse ved Kbh.s Erhvervscenter 3 årigt projekt, PLATO
2004 Cand. Pæd. Mus. fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Kandidatopg.: ”Formidling”
2011 Organist fra Kirkemusikskolen i Roskilde
Har arbejdet som bl.a. …
Gymnasieadjunkt. Musikskolelærer. Musikskoleleder. Koncerterende blokfløjtenist. Musikanmelder. Generalsekretær. Studiechef. Kulturchef.
Har haft egen virksomhed:
1) ”Personlig gennemslagskraft / Personlig formidling”. Ved danske virksomheder
2) Foredrag ved højskoler, Oplysningsforbund og foreninger i hele landet
I dag: Organist. Chefdirigent for mandskor. Foredragsholder. Blokfløjtenist.

Jeg holder foredrag i hele landet.

1. Grundtvig så det Rung’er … Om Grundtvig og salmesangen og melodierne, der ikke kunne følge med

Grundtvig skrev nye salmer til hver eneste gudstjeneste i Vartov. Produktionen var så stor, at komponisterne ikke kunne følge med. Grundtvig digtede derfor på melodier, han kendte, og gerne nogle, hvor tempoet på salmesangen blev sat op. “Blomstre som en rosengård” blev første gang sunget på “I en kælder sort som kul”, og “Op, dog Zion, ser du ej” på “Jyden, han er stærk og sej”. Komponisten A.P. Berggreen døbte det Vartov-galoppaderne, og det var ikke venligt ment. Henrik Rung derimod var mere begejstret. Grundtvigs salmer og hans lancering af dem, udfordrede samtidens komponister. Kunne man f.eks. bruge folkemelodistof som fundament for melodier til nye salmer? Diskussionen fik Henrik Rung og A.P. Berggreen til at ryge i totterne på hinanden. Foredraget fortæller en sjælden historie fra produktionsværkstedet af de 1800-talssalmer, der viste sig så slidstærke, at vi fortsat synger dem – og slet ikke kan undvære dem
(Ca. 2 timer inkl. pause, 4.000 kr. inkl. transport)

2. Tonens himmelstige. Om fællessangen i kirken

Med tre nedslag – pave Gregor, Luther og Grundtvig – ser vi på, hvordan den musikalske udvikling har præget og stadig præger vores opfattelse af kirken.
Gregor 1. den Store (pave fra år 590-604) lagde navn til den gregorianske sang, som vi kender helt op til i dag. Han prægede udviklingen af liturgi og salmesang i hele Europa.
En anden, der har sat sig afgørende spor, er Luther. Hans holdning til musik og fællessang har haft enorm betydning for salmesangen i den danske folkekirke.
Grundtvig har som vores største salmedigter sat sit helt eget præg på den danske folkekirke og kirkeliv generelt. Han producerede tekster så hurtigt, at komponisterne ikke kunne følge med. De kom samtidig i åben strid om melodiernes grundtone og musikalske stemning.
Hvad skulle der til, for at en salmemelodi stemte sindet på den rigtige måde?
(Ca. 2 timer inkl. pause, 4.000 kr. inkl. transport)

3. Guldaldercauseri: Et møde med knægte, komponister, koner og andre kunstnere

Foredraget er et hæsblæsende besøg i en tid, som stadig har indflydelse på os i dag, vores levevis og vore holdninger. Vi starter vores møde med guldalderen i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, der udgjorde en stor del af Københavns centrum, dét København, der lå inden for voldene med 120.000 indbyggere, stinkende og fuld af smittefarer. Kæresterier på kryds og tværs og ægteskaber mellem ældre kunstnere og ganske unge piger - sådan indleder vi den romantiske periode, der kaldes guldalderen. Men så venter et møde med guldalderens kunst, musik og store personligheder bl.a. Bertel Thorvaldsen, H.C. Andersen og N.F.S. Grundtvig. Den danske guldalder (1800 – ca. 1830) markedsfører stadig Danmark på: Kierkegaard i Japan, H.C. Andersen og Den lille Havfrue i Kina. Grundtvigs tekster oversættes til engelsk.
(Ca. 2 timer inkl. pause, 4.000 kr. inkl. transport)

4. Carl Nielsen En stor musikalitet

I 2015 var det 150 år siden vores store danske komponist, Carl August Nielsen, blev født i Sortelung på Fyn. Han skrev ”Min fynske barndom”, måske den smukkeste danske bog om musikalitet, om taknemmelighed ved at eksistere, om ydmyghed, om livsglæde. Bogen er lille, men indholdet er stort. Mange sange i højskolesangbogen er sat i musik af Carl Nielsen. Det er sjovt og interessant at se, hvorledes Carl Nielsen rammer Grundtvigs og de andre guldalderdigteres grundtone i deres tekster. Carl Nielsen rammer lige ind i teksterne, næsten 100 år efter, de blev til. Det ser vi nærmere på i dette hyldestforedrag til Carl Nielsen.
(Ca. 2 timer inkl. pause, 4.000 kr. inkl. transport)

5. Derfor kan musik gøre dig glad i låget. Om musikken som glædesformidler

At musik kan øge vores glæde og velvære, har man vidst gennem århundreder. Men det er et mysterium, hvordan musik udløser vores belønningssystem, og hvorfor musik kan få hårene til at rejse sig. Forskere har studeret og studerer til stadighed, hvilke faktorer, der spiller ind. Luther var optaget af fællessangens betydning. Den katolske kirke var optaget af, om den gode, den flerstemmige musik tog fokus fra
budskabet i kirken. Grundtvig producerede salmer til fællessang under gudstjenesterne i et tempo, så komponisterne ikke kunne følge med. Kirkegaard ville give sin højre arm for at kunne skrive musik som Mozarts til operaen Don Juan. Musikkens nærmest dæmoniske virkning har altid optaget os.
I foredraget bevæger vi os fra sang ved kuvøsen til en sidste dans – en hyldest til musikken gennem tiderne og musikken
gennem livet.
(Ca. 2 timer inkl. pause, 4.000 kr. inkl. transport)