|
Om Pia Dahl, Frederiksberg:
1979 Diplomeksamen: blokfløjte. Det jyske Musikkonservatorium.
1981 Statsprøvet Musikpædagog. Det jyske Musikkonservatorium.
1999 Lederuddannelse ved Kbh.s Erhvervscenter 3 årigt projekt, PLATO
2004 Cand. Pæd. Mus. fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Kandidatopg.:
”Formidling”
2011 Organist fra Kirkemusikskolen i Roskilde
Har arbejdet som bl.a. …
Gymnasieadjunkt. Musikskolelærer. Musikskoleleder. Koncerterende
blokfløjtenist. Musikanmelder. Generalsekretær. Studiechef. Kulturchef.
Har haft egen virksomhed:
1) ”Personlig gennemslagskraft / Personlig formidling”. Ved danske
virksomheder
2) Foredrag ved højskoler, Oplysningsforbund og foreninger i hele landet
I dag: Organist. Chefdirigent for mandskor. Foredragsholder.
Blokfløjtenist.
Jeg holder foredrag i hele landet.
Grundtvig skrev nye salmer til hver eneste gudstjeneste i Vartov.
Produktionen var så stor, at komponisterne ikke kunne følge med.
Grundtvig digtede derfor på melodier, han kendte, og gerne nogle, hvor
tempoet på salmesangen blev sat op. “Blomstre som en rosengård” blev
første gang sunget på “I en kælder sort som kul”, og “Op, dog Zion, ser
du ej” på “Jyden, han er stærk og sej”. Komponisten A.P. Berggreen døbte
det Vartov-galoppaderne, og det var ikke venligt ment. Henrik Rung
derimod var mere begejstret. Grundtvigs salmer og hans lancering af dem,
udfordrede samtidens komponister. Kunne man f.eks. bruge folkemelodistof
som fundament for melodier til nye salmer? Diskussionen fik Henrik Rung
og A.P. Berggreen til at ryge i totterne på hinanden. Foredraget
fortæller en sjælden historie fra produktionsværkstedet af de
1800-talssalmer, der viste sig så slidstærke, at vi fortsat synger dem –
og slet ikke kan undvære dem
(Ca. 2 timer inkl. pause, 4.000 kr. inkl. transport)
Med tre nedslag – pave Gregor, Luther og Grundtvig – ser vi på,
hvordan den musikalske udvikling har præget og stadig præger vores
opfattelse af kirken.
Gregor 1. den Store (pave fra år 590-604) lagde navn til den
gregorianske sang, som vi kender helt op til i dag. Han prægede
udviklingen af liturgi og salmesang i hele Europa.
En anden, der har sat sig afgørende spor, er Luther. Hans holdning til
musik og fællessang har haft enorm betydning for salmesangen i den
danske folkekirke.
Grundtvig har som vores største salmedigter sat sit helt eget præg på
den danske folkekirke og kirkeliv generelt. Han producerede tekster så
hurtigt, at komponisterne ikke kunne følge med. De kom samtidig i åben
strid om melodiernes grundtone og musikalske stemning.
Hvad skulle der til, for at en salmemelodi stemte sindet på den rigtige
måde?
(Ca. 2 timer inkl. pause, 4.000 kr. inkl. transport)
Foredraget er et hæsblæsende besøg i en tid, som stadig har
indflydelse på os i dag, vores levevis og vore holdninger. Vi starter
vores møde med guldalderen i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, der
udgjorde en stor del af Københavns centrum, dét København, der lå inden
for voldene med 120.000 indbyggere, stinkende og fuld af smittefarer.
Kæresterier på kryds og tværs og ægteskaber mellem ældre kunstnere og
ganske unge piger - sådan indleder vi den romantiske periode, der kaldes
guldalderen. Men så venter et møde med guldalderens kunst, musik og
store personligheder bl.a. Bertel Thorvaldsen, H.C. Andersen og N.F.S.
Grundtvig. Den danske guldalder (1800 – ca. 1830) markedsfører stadig
Danmark på: Kierkegaard i Japan, H.C. Andersen og Den lille Havfrue i
Kina. Grundtvigs tekster oversættes til engelsk.
(Ca. 2 timer inkl. pause, 4.000 kr. inkl. transport)
I 2015 var det 150 år siden vores store danske komponist, Carl August
Nielsen, blev født i Sortelung på Fyn. Han skrev ”Min fynske barndom”,
måske den smukkeste danske bog om musikalitet, om taknemmelighed ved at
eksistere, om ydmyghed, om livsglæde. Bogen er lille, men indholdet er
stort. Mange sange i højskolesangbogen er sat i musik af Carl Nielsen.
Det er sjovt og interessant at se, hvorledes Carl Nielsen rammer
Grundtvigs og de andre guldalderdigteres grundtone i deres tekster. Carl
Nielsen rammer lige ind i teksterne, næsten 100 år efter, de blev til.
Det ser vi nærmere på i dette hyldestforedrag til Carl Nielsen.
(Ca. 2 timer inkl. pause, 4.000 kr. inkl. transport)
At musik kan øge vores glæde og velvære, har man vidst gennem
århundreder. Men det er et mysterium, hvordan musik udløser vores
belønningssystem, og hvorfor musik kan få hårene til at rejse sig.
Forskere har studeret og studerer til stadighed, hvilke faktorer, der
spiller ind. Luther var optaget af fællessangens betydning. Den katolske
kirke var optaget af, om den gode, den flerstemmige musik tog fokus fra
budskabet i kirken. Grundtvig producerede salmer til fællessang under
gudstjenesterne i et tempo, så komponisterne ikke kunne følge med.
Kirkegaard ville give sin højre arm for at kunne skrive musik som
Mozarts til operaen Don Juan. Musikkens nærmest dæmoniske virkning har
altid optaget os.
I foredraget bevæger vi os fra sang ved kuvøsen til en sidste dans – en
hyldest til musikken gennem tiderne og musikken gennem livet.
(Ca. 2 timer inkl. pause, 4.000 kr. inkl. transport) |
