Kontakt: Stubshovedvej 13, 5884 Gudme.
Telefon: 2253 9232
E-mail: asn@dbmedia.dk
Cand.scient.soc. i historie og internationale udviklingsstudier, lektor på Næstved Gymnasium (historie og samfundsfag), historisk formidler på Rytterskolen under Københavns Kommune, og work-shopleder/skribent for DIIS, afd. For Holocaust og folkedrabsstudier samt rejseleder.
Allan Spangsberg Nielsen holder foredrag i hele landet, – folkeuniversitet, folkeoplysningsforbund, skoler, museer, foreninger, sogneaftener.
(Foredrag af en varighed af ca 90 min.; honorar kr. 2500)
Foredrag:
I generationer var Danmark koloni og slavemagt, og under den såkaldte florissante handelsperiode tjente Danmark store penge på kolonihandlen, og på handel med mennesker fanget i Afrika. Men hvorfor kom Danmark til Vestindien, og Guldkysten, og hvorfor blev de der? Hvordan var livet for de danske kolonister, og hvordan foregik det daglige liv i kolonierne? Hvordan kunne man leve med at være slavehandler og slaveejere, og med tvang fører over 100,000 mennesker til en ny verdensdel, blot for under pisken og et terrorregime udnytte dem som arbejdskraft? Måske var man ikke så bekymret for folkekirken støttede faktisk slavehandlen, og så foregik det endda også i Indien!
På de vestindiske øer er der en fortælling om at Danmark var en af de mest grusomme slavenationer, imens at vi i herhjemme vel enten tror at vi ikke var så slemme, vi var jo de første til at forbyde slavehandlen, eller ansvaret negligeres! I dag sælges Dansk Vestindien som en paradisdestination for danske turister, men hvad er egentlig den danske arv, og hvad betyder det for befolkningen at vi solgte dem til USA uden at spørge dem i 1917?
Danskere i den Amerikanske Borgerkrig – for og imod slaveriet!
I forbindelse med et researchprojekt til en ny bog, er der dukket en masse ny viden op, og mange spændende skæbner. Antallet af danskere der kæmpede i den amerikanske borgerkrig, på begge sider, anslås til blot at være imellem 1.000-1.500 mand. Deres bidrag er naturligvis kun en dråbe i havet i den krig der kostede over 600.000 mand livet! I forholdet til antallet af danske immigranter, ligger det dog højt, og mange danskere steg i graderne hurtigt! Hvad skyldes det, hvorfor deltog mange danskere frivilligt? Er det fordi en række af de danske immigranter var veteraner fra den første slesvigske krig 1848-50, eller kæmpede de imod slaveriet af moralske grunde? Eller var de bare eventyrer, som f.eks. den frivillige danske sømand der druknede i sydstaternes nyeste våben – ubåden! Der er også eksempler på danskere der flygtede fra krigen – i et tilfælde hjem til Danmark, blot for at blive indkaldt til den danske hær under krigen i 1864!
I marts dagene 1848 var der store omvæltninger på vej i Danmark, og Europa. Revolutioner rullede fra det sydlige Europa mod nord, og via Wien og Berlin, nåede de også Kiel og København. Det førte både til afskaffelsen af enevælden i Danmark, og senere indførelsen af demokratiet i Danmark. Det førte dog også til oprør mod Danmark, i blandt tysksindede. Oprørene fik hurtigt erobret den stærke fæstning i Rendsborg, uden kamp, og den 1. slesvigske krig var herfra uundgåelig. Det førte dog også til stor frygt for et tysk angreb op igennem Jylland, ikke mindst da rygtet gik, at flere tusinde tugthusfanger, eller ”slaver”, var blevet sluppet fri med vilje, og nu plyndrede, og dræbte på deres vej rundt i Jylland! Det førte til en af de største mobiliseringer af den danske befolkning nogensinde med titusindvis af frivillige under ”våben, fra Vejle til Skagen! Helt ustyrlige rygter, og utrolige episoder opstod, som da Ribe tog på togt mod Tønder, og folk flygtede til nabo godser, blot for at finde ud af at ejerne, var flygtet hjem til dem!
Folkedrab betragtes som den værst tænkelige forbrydelse der kan udføres, men faktisk er begrebet først defineret i Folkedrabskonventionen af 1948. Hvad betyder det så for folkedrabene i Armenien, Namibia, Stalinismens forbrydelser, og Holocaust under 2. Verdenskrig, der skete før konventionen? I hvilket lys skal man se på disse forbrydelser, og gør det nogen forskel om de defineres juridisk som folkedrab? Desuden er konventionens definition blevet stærkt kritiseret, men den er ikke ændret, er det nødvendigt? Vi har set en række konflikter såsom i Cambodia, Irak, Rwanda, Sudan og nu Syrien, hvor folkedrab er begået, eller blevet påstået begået, samt hvor verdenssamfundet har ageret forskelligt. I en række aktuelle konflikter, fra Palæstina-Israel, til Ukraine, bliver folkedrab begrebet også brugt, og samtidigt er oprindelige og andre befolkningsgrupper begyndt at diskutere folkedrab i forbindelse med konflikter under koloniseringen, herunder med f.eks. slavehandlen og på Grønland. Det er derfor yderst relevant og aktuelt at prøve at forstå folkedrab både i et historisk, juridisk og aktuelt perspektiv.
1. verdenskrig blev i samtiden opfattet som så uhyrlig at den måtte være enden på alle krige, men desværre kom den blot til at ligge til grund for den endnu blodigere 2. verdenskrig. Krigen blev ”startet” med et skud i Sarajevo, men blev til den store alliancekrig imellem mange nationer, da der lå en række andre politiske og økonomiske faktorer bag. Desuden var det også en lidt glemt royal familiekrig, hvor royale familier på tværs af Europa endte på hver sin side. Krigens totale omkostninger var kolossale, over 9 mio. soldater faldt, og 22 mio. var blevet såret. Heraf var op til 26,000 dansksindede sønderjyder, der blev mobiliseret for den tyske kejser. Krigen blev specielt grusom på grund af den uendelige skyttegravskrig, og forældet taktik, med kamp om ”ingenmandslandet”, samt ikke mindst brugen af giftgas! Desuden foregik der massive krigsforbrydelser, og decideret folkedrab!
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.