Annette Rana Petersen

Kontakt: Olaf Rudes Vej 34, 4 tv, 8270 Højbjerg
Telefon: 4127 7710
E-mail: ap@events.dk
Hjemmeside: www.annette-rana-petersen.com

Jeg er historie fortæller. Jeg fortæller mange forskellige steder: på cafeer og festivaler, til sognecafeer, fødselsdage, bryllup. Jeg har været vært på ”Story Slam” på Teater Katapult, Århus, siden 2018. Jeg har deltaget i adskillige fortællerkurser, workshops og masterclasses, bl.a. hos Vigga Bro, Maria Arnadottir, Heidi Dahlsven og er uddannet på Fortællerakademiet.
Jeg er desuden forfatter, uddannet på SDU i Kreativ Skrivekunst og har udgivet to bøger, noveller og adskillige kronikker i Kristeligt Dagblad.
Jeg er uddannet psykomotoriker og psykoterapeut og har undervist på Daghøjskole gennem mange år og har altid arbejdet med udsatte og sårbare mennesker.

Annette Rana Petersen holder foredrag i hele landet

Foredrag:

1. Min sønderjyske barndom
2. Der, hvor sandheden bor

Foredrag 1

Min sønderjyske barndom

Jeg fortæller om min sønderjyske opvækst på en gård langt ude på landet i 1960’erne og tegner et billede af en familie med 4 generationer under samme tag. Fortællingerne viser den kultur, der var ude på landet, hvor enhver passede sit og forsøgte at gøre alle tilpas. Jeg fortæller om min store kærlighed til dyr og hvordan jeg forsøgte at skabe liv og glæde i min familie. Jeg var et yderst nysgerrigt barn, men hos os måtte børn helst ikke stille spørgsmål. ”Tie og samtykke” sagde min mormor. Jeg søgte tilflugt hos hestene. Der kunne jeg finde trøst og kærlighed. Jeg fortæller på klingende sønderjysk og sikrer mig at alle forstår det.
(80 min.; 3000 kr. + kørsel efter statens takst)

Foredrag 2

Der, hvor sandheden bor

Fortællinger om to vigtige rejser. En eksistentiel fordybelsesrejse i Saharas ørken og en vandretur på Caminoen i Portugal og Spanien.
Om at være et søgende menneske uden helt at vide, hvad jeg leder efter. Om at rejse ud i verden og komme hjem igen, for derefter at opdage, at noget grundlæggende har forandret sig. At opdage, at noget indeni taler højt og dukker op på de underligste tidspunkter. En stemme, der vil høres.
Min fortælling handler om mennesker, jeg har mødt og hvordan deres rejse i livet, har givet mig mange eftertanker. Vi er alle på samme rejse i livet. Vi går alle i samme retning – mod døden. Mod Santiago de Compostella. Mod det, der kalder på os. Jeg indså, at jeg havde været i kontakt med noget, der er meget større end mig selv. Om at give slip og åbne sig for mødet med naturen, med mennesker, med livet – og også lidt med døden.
Letting go – letting come.
((80 min.; 3000 kr. + kørsel efter statens takst