Christian Borrisholt Steen

Kontakt: Uglevænget 6A, 9310 Vodskov
Mobil: 5072 2769
E-mail: christian.borrisholt.steen@gmail.com
Hjemmeside: www.christiansteen.dk

Siden 2014 har jeg holdt mere end 150 foredrag rundt omkring i sognegårde, kirkehøjskoler, foredragsforeninger mv.
I 6 år var jeg medlem af Det Etiske Råd og har i flere år skrevet klummer om etik, tro og eksistens til bl.a. Kristeligt Dagblad og NORDJYSKE Stiftstidende. Derudover har jeg i en årrække deltaget i diverse debatprogrammer hos bl.a. TV2 Nord og P4 Nordjylland.
I 2024 udgav jeg bogen ”ORDET ER FRIT – etik- eftertanke- erindringsglimt – 55 klummer til tiden”. Jeg er uddannet cand.mag. i Samfundsfag og Psykologi fra Aalborg Universitet og Master i Etik og Værdier i Organisationer (MEVO) fra Aarhus Universitet.

Jeg tilbyder to forskellige foredrag og kan bookes i hele Danmark.

Foredrag:

1. Menneskesyn på spil – fortællinger fra 6 år i Det Etiske Råd
2. Køn & Identitet – erindringsglimt fra søndagsskolen i Hirtshals til Det Etiske Råd

Foredrag 1

Menneskesyn på spil – fortællinger fra 6 år i Det Etiske Råd

I dette foredrag fortæller jeg om mine seks år som medlem af Det Etiske Råd, herunder om, hvordan mit kristne livs- og menneskesyn gav mig styrke og inspiration til arbejdet i rådet.
Undervejs fortæller jeg også om nogle af de mange dilemmaer, jeg som rådsmedlem måtte forholde mig til – ikke mindst i forbindelse med rådets stillingtagen til en række vigtige spørgsmål om organdonation, aktiv dødshjælp, juridisk kønsskifte, nudging og meget, meget mere.
Du kan se en lille præsentationsvideo om foredraget her: https://youtu.be/E5LPZl1NXVA
(1 times foredrag + efterfølgende mulighed for spørgsmål og dialog. Honorar efter aftale)

Foredrag 2

Køn & Identitet – erindringsglimt fra søndagsskolen i Hirtshals til Det Etiske Råd

Med den barske og ufriserede natur omkring Hirtshals som baggrundstæppe for min opvækst – og opvokset i, hvad man vel ville kalde en traditionel kernefamilie med far, mor og tre søskende – var spørgsmål om køn og identitet ikke noget, der fyldte meget i de første tyve år af mit liv.
Men mine seks år som medlem af Det Etiske Råd kastede mig ud i spændende og lærerige diskussioner om blandt andet køn, kønsidentitet, juridisk kønsskifte og identitetspolitik. Mit kristne livs- og menneskesyn og min vendsysselske baggrund har været med til at forme mit menneskesyn – herunder også mit syn på debatten om køn og identitet.
I dette foredrag fortæller jeg blandt andet om, hvordan min opvækst og min tid i Det Etiske Råd har været med til både at forme, men også modne og nuancere mit syn på emner som netop køn og identitet.
Du kan se en lille præsentationsvideo om foredraget her: https://youtu.be/MhWOc8c1vPI
(1 times foredrag + efterfølgende mulighed for spørgsmål og dialog. Honorar efter aftale)