Kontakt: Østergade 44,2, 7900 Nykøbing Mors
Telefon: 2070 1876
E-mail: elsemathiassen@mail.dk
Hjemmeside: www.elsemathiassen.dk
Fortæller, danser, foredragsholder, forfatter til bogen: ” Grundtvig og kvinderne” forlaget Eksistensen. Leder af Fortælle Akademiet på Højskolen Mors,
Forstander på Vestjyllands Højskole 2002 – 2018.
Formidling gennem forestillinger, fortælling, foredrag, fællessang og kulturmøder
Lidenskaben for teatret blev vakt hos Chiles Maputche–indianere, der gennem kroppens sprog undveg diktatoren Pinochets censur af deres forestillinger. Indsigten herfra førte mig til vestkysten på Tukakteatret i mesterlære hos Brita Haugen og siden til det internationale teater ensemble Cantabile 2.
Som danser har jeg hentet erfaringer fra rejser rundt i verden som har inspireret mit eget danseudtryk. Danse fra specielt Vestafrika, de arabiske lande, Spanien, Cuba og Argentina.
Fortællingen, sangen og balladedans udviklede sig med livet bag havet på Mors og i Vestjylland.
Mine erfaringer er i høj grad været i relation til mit liv i Højskolen. Som lærer og mangeårig forstander på Vestjyllands højskole. Nu som lærer og leder af Fortælle Akademiet på Højskolen Mors. En dannelsesrejse på opdagelse i det historisk-poetiske med stor lyst til at blande mig i det i dag, der kan komme til at præge dagen i morgen.
Teatret Bag Havet blev etableret i 1989. Teatret er en ramme for mine aktiviteter og samarbejdspartnere.
Læs mere på www.elsemathiassen.dk eller www.teatretbaghavet.dk
Else Mathiassen holder foredrag i hele landet.
Foredrag:
Et performanceforedrag med dans, musik og fællessange.
Grundtvigs betydning for sin egen tid og inspirationen fra hans indsats siden hen kan næppe overvurderes. Hans liv og tanker blev i høj grad formet af de mennesker, der omgav ham, og her spillede de mange forskellige
kvinder en afgørende rolle.
”Grundtvig og kvinderne” er en underholdende måde at opnå ny viden om Grundtvigs liv og tanker.
Performanceforedraget spilles af musikerne Torben Lassen og Niels Erichsen og fortæller Else Mathiasen.
(Honorar 8600 kr. + transport. En anden mulighed er samme indhold, men en lidt anden form. I samarbejde mellem fortæller og performer Else Mathiassen, og en lokal god pianist valgt og honoreret af arrangøren er det mulig at få forestillingen for 6000 kr. + transport. Ring eller skriv for nærmere information)
Oplev historien om Kirsten Marie Larsdatter (1827-1900), også kendt som Skov-Kirsten – Danmarks første kvindelige lægprædikant.
Trods fattig opvækst og tidens normer voksede hendes forsamlinger, og hendes prædikener blev hørt fra Vendsyssel til København. Grundtvigianeren Skov-Kirsten blev en respekteret stemme og ven af Asta, Grundtvigs tredje hustru.
Fortæller og skuespiller Else Mathiassen bringer Skov-Kirsten til live, i en levende og gribende fortælling.
(Varighed små to timer med pause. Honorar: 5000 kr. + transport)
”Franceska syntes at således var det nu for hende, at hver håbets flamme, der havde brændt i hende, var slukket.”
Men var det sådan det skulle gå?
Fortæller og danser Else Mathiassen og musiker Jacob Mosgaard, fortæller “Flammen” fra Kristuslegender af Selma Lagerlöf. En forvandlingshistorie tolket og genfortalt i ord, toner og dans.
Fællessang med bl.a årstidssange vil være en del af fortællingen.
(Tid. 1 time og 30 min med pause. Pris: 7000 kr. + transport)
En musikalsk danse- og fortælleforestilling med Else Mathiassen og Klezmerduo
Kong Salomons HØJSANG er en poetisk hyldest til naturen og kærligheden, hvor sanselige billeder fra naturens skønhed og rigdom bruges til at beskrive den elskede.
”Hans lokker er som dadelklaser, sorte som ravne. Hans øjne er som duer ved vandløb. Hans kinder er som et balsambed, hvor der vokser vellugtende urter. Hans læber er som liljer, der drypper af flydende myrra”
”Din skikkelse er rank som en palme. Din tinding bag sløret er som et bristet granatæble. Dine tænder som en fåreflok, der kommer op fra dalen. Din mave er en hvededynge indhegnet af liljer. Dine bryster skal være som vinstokkens klaser – din ånde som duften af æbler”
I fortælleforestillingen veksler musik og sang med recitation og orientalsk inspireret dans, som understreger digtene. Musikken tager sit udgangspunkt i den stemningsfulde jødisk-sefardiske tradition, som knytter tråde tilbage til bibelsk tid. Teksterne fra Højsangen bliver sunget på dansk og hebræisk.
(Varighed ca. 1 time + evt. efterspil med foredrag/samtale. Pris: 9800 kr./efter aftale + transport)
“Han sad bare der med a kniv, så stak han efter me”.
Rakkere, natmændsfolk, hedens zigøjnere, taterne, skøjere, de rejsende. “Kært” barn har mange navne.
Rakkernes liv bliver berettet i skikkelse af “Anne Marie Grønning”. Hun levede et barsk liv sammen med Casper Hode. I 25 år vandrede de sammen, men Anne Marie blev mere og mere bange for mandens aggressive adfærd, og dræbte ham en forårsdag på det, der senere blev kaldt “Casper Hode´s høj”
Historien kender vi fra retsprotokollerne og fra Mylius Eriksen interview´s.
Rakkernes liv er et liv på kanten og herfra skabes forbindelser til nutidens store spørgsmål om, hvem vi er.
Et foredrag med fællessang, fortælling og forestilling,
(Tid: små 2 timer med pause. Honorar: 5000 kr. + transport)
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.