Menu
Kontakt: Wilstersvej 4, 4180 Sorø
Telefon: 2178 7252
E-mail: post@eriklindsoe.dk
Hjemmeside: www.eriklindsoe.dk
Foredragene varer 1-2 timer.
Honorar efter aftale.
Erik Lindsø er forfatter og højskolelærer og en af landets mest efterspurgte foredragsholdere og fortællere, der gennem de seneste 25 år har holdt mere end 3000 foredrag. Med udtræk fra litteratur og filosofi, muntre historier og humorens bid, sætter han tilværelsen under lup. En række af hans livsbetragtninger er udkommet i bøgerne ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder” og ”Livet er i det mindste en historie værd”. Hans seneste bog er ”Menneske først” i serien ”Kristendommen ifølge … på forlaget Eksistensen.
Erik Lindsø har været højskoleforstander på Rønshoved Højskole, programmedarbejder i Danmarks Radio, redaktør af Højskolebladet og Magasinet Grænsen. Siden 2007 har han været tilknyttet Rødding Højskole som underviser og kursusarrangør.
Tak af hjertet for en fantastisk aften. Det var en aften som løftede!!
Tak for tankegodset, som vi fik med hjem – entropiens lov er ikke til
at komme udenom, alting henfalder, og det er nødvendigt at blive
mindet om det væsentlige her i livet med jævne mellemrum.
Sigrid Diness,
formand for Holbæk Højskoleforening.
Se katalog med 25 foredrag på www.eriklindsoe.dk
Erik Lindsø holder foredrag i hele landet.
Foredrag:
Et par muntre og livsbekræftende timer, hvor lattermusklerne bliver rørt. Det handler om at ændre mismod til livsmod, og Erik Lindsø gør det ved at tage fra de muntre og give til de skuffede.
Når livet er allerbedst, siger vi: ”Jeg var lige ved at dø af grin!” Når livet er værst, siger vi: ”Jeg er ved at dø af stress.” Men hellere dø af grin end af stress.
Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken.
Vi kan være i dårligt humør eller ikke i humør til noget, men med humor kommer vi i godt humør. Man kan fx ikke blive vred eller sur på den, man griner sammen med.
* Humor afvæbner den urimelige.
* Humor fornyr og forynger vores livssyn.
* Humor gør os finurlige og eventyrlige.
* Humor giver os overskud til at drage virkeligheden i tvivl.
Med humor styrker vi sammenholdet. Som Dostojevskij siger: ”Hvis vi alle turde være lidt mere latterlige, ville vi holde mere af hinanden.”
Med humoren bliver vi alvorlige på en sund måde. Som Dario Fo siger: “Vil du proppe alvor i en mand, må du først få ham til at åbne munden af grin.”
Når vi griner, udløser vi hjernens lykkestof, dopamin. Det er et stof, der øger vores motivation – som udløser forventningens glæde og den rus, vi kan rammes af, når forventningen udløses.
Foredraget er en lattermild rundrejse i humorens livgivende univers.
Nogle skaber glæde, hvor de går – andre når de går. De sidste har Erik Lindsø døbt de langtidsskuffede eller de bekymringsparate. Det er, når den tilstand rammer os, at vi har behov for, at en glædesspreder kigger forbi.
Erik Lindsø har samlet på historier om glædesspredere og skrevet en hel bog om dem. Foredraget bygger på bogen – et muntert, livgivende foredrag, et mentalt kurbad.
Livet skal ikke bare lykkes. Man skal tage imod det, opsøge det. Hvad man lukker sig om, bliver indestængt og dæmonisk. Det dæmoniske er det tillukkede, det tavse, det stumme. Verden skrumper ind, når man er sur og forurettet. Hvorimod glæden åbner op. Sorgen kan man dele med andre – glæden fordobles sammen med andre.
Men glæden kommer ikke af sig selv. Man må lave opsøgende virksomhed. Hvis der ikke er noget at glæde sig over, er der noget at glæde sig til. Man må bøvle for glæden, og uden bøvl ingen begejstring.
Ved at leve livet, erfares det, men ved at elske livet forklares det. Vi må gerne græde over livet, men ikke begræde det. Det handler mit foredrag om.
Foredraget en poetisk rundrejse i livsglædens, smilets og den muntre alvors univers.
Da vi i 1992 vandt EM i fodbold blev landsholdet hyldet på Rådhuspladsen i København, mens de på mandig vis stod på balkonen med en øl i hånden. Da det danske herrelandshold i 2023 blev verdensmestre i håndbold, stod spillerne på balkonen med deres børn på armen.
Billedet er skiftet. Det nytter ikke at vige udenom. En ny slags mand vinder frem – ham, der værdsætter følelsesmæssig og hjemlig indflydelse, mens kvinden overtager noget af riget, magten og æren.
Det er en bevægelse, kvinderne startede for 40 år siden, men det er kun 10 år siden, det gik op for manden, at kulturskiftet var uundgåeligt. Det har givet specielt den ældre generation af mænd en fornemmelse af identitetstab. For hvor sætter manden sig, når han ikke længere skal sætte sig ved bordenden?
Med sjove historier og historiske facts tager foredraget tilhørerne med på en rejse gennem 75 års mandekultur – fra den gang manden var patriark og lærte sine børn, at ”hvad fatter gør, er altid det rigtige” til i dag, hvor MeToo- bevægelsen har taget det endegyldige opgør med århundreders maskuline dominans.
”Danskerne findes i mange modeller, og stadig kommer der nye til,” digter Ebbe Kløvedal Reich
For Erik Lindsø er en dansker et gadekryds, der siden oldtiden er blevet formet i mødet med det fremmede: ”Der er altid ankommet fremmede, der forstyrrer os og forandrer os. I landsbyen kom tilflytteren. I storbyen kom fremmedarbejderen. I den globale landsby kommer de mest uventede. Med jævne mellemrum må vi derfor minde hinanden om, hvem vi er, og hvorfor vi hører sammen. I disse år skal vi lære at høre sammen på nye måder.”
Erik Lindsø har samlet på tankevækkende og morsomme historier om det gode kulturmøde, som han i foredraget bruger til at forklare, hvordan vi bliver bedre til at leve i en flerkulturel brydningstid.
Erik Lindsø demonstrerer i sit foredrag om Benny Andersen, hvilken livskraft den danske nationalskjald efterlod til os. Foredraget er en lystrejse i Benny Andersens hjertevarme humor, som den kommer til udtryk i hans digte og sange.
Benny Andersen er aldrig nedladende, men altid opladende. Han rakker aldrig ned, han rakker altid op. Han kalder Rosalina for en livsfordobler og siger om hende: “En splint gør ondt et enkelt sted, du gør godt over det hele.” Mens de fleste holder døren på klem, men ikke Benny Andersen: “Jeg vil vente på dig nat og dag, jeg ta’r hele døren af.”
En tilhører sagde en gang til ham: ”Det må være utroligt sådan at kunne ryste digte ud af ærmet”. Benny Andersen svarede: ”Du skulle vide, hvor mange ærmer jeg har slidt op”.
Benny Andersen er en sprogfornyr. Benny Andersen er en øjenåbner. Med en unik sprogsans blandet med en hjertevarm humor har givet ham en poetisk særstatus.
Foredraget går på opdagelse i Benny Andersens digte og sange – og nogle af sangene synges.
Ingen andre har som Kim Larsen kunnet samle tre generationer og hermed nationen. Kim Larsen blev en del af vores folkesjæl, og i Højskolesangbogen er han nu repræsenteret med otte sange.
I foredraget vil Erik Lindsø fremdrage, at den plads indtog han på grund af en ofte overset eksistentiel og kristen dimension, der er selve klangbunden i hans sangværk. Kim Larsens mor var grundtvigianer, og hun fik ham på Askov Højskole. Barnetroen, det grundtvigske og mødet med højskolen prægede Kim Larsen livet igennem. Han sang gerne salmer, og på hans sidste to albums findes to salmer, han selv skrev.
Undervejs synges nogle af Kim Larsens sange – kendte og et par mindre kendte.
Erik Lindsø har samlet på gode historier, der knytter sig til sangen og det at synge sammen.
“Vi har i talesproget vendingen, at ‘der skal noget andet til’ – noget, der stikker dybere ned og når længere ud, end vi selv magter ved hjælp af hverdagslivets redskaber og tidsåndens forhåndenværende indsigter. Poesi og sange rummer ‘dette andet’. Fordi de er skrevet på hjertesprog,” forklarer Erik Lindsø.
“Og så gør sangen noget godt ved os – den afstresser os, får smilet frem og får vores åndedræt og muskler til at slappe af. Man bliver simpelthen i godt humør af at synge, og man kan aldrig blive vred på den, man synger sammen med,” lyder det fra Erik Lindsø.
Han byder på et fortælle- og sangarrangement, hvor nye og gamle sange og melodier præsenteres med gode historier.
Jantelovens bud kender de fleste danskere bedre, end de kender Grundloven. Men lader vi Janteloven regere, brænder vi ud i stedet for at brænde for noget. Janteloven skrev Aksel Sandemose for at gøre op med den.
Foredraget er historien om Aksel Sandemose og den Jantelov, han er ophavsmand til med sin roman ”En flygtning krydser sit spor” (1933). Det er en forrygende historie – på samme tid dybsindig og morsom.
Aksel Sandemose har om nogen undersøgt og kortlagt årsagerne til, at vi handler, som vi gør, mod os selv og hinanden, når snæversyn og smålighed tager overhånd – hvad der sker, når det vigtigste, vi har, er det vi har på hinanden.
Men foredraget er også en aktualisering Janteloven: Når fordomme trives, når vi stikker halen mellem benene eller går uden om trolden. Jante lever, når vi ikke udlever vores potentiale og vores drømme, men i stedet propper vores mening i andres lommer, og gør, hvad de synes, i stedet for hvad vi selv finder rigtigt.
Sandemoses sære grundlov har det med at hindre os i at udføre det, vi er her for: at være til glæde for os selv og for andre.
I foredraget nyfortolkes og aktualiseres Grundtvig ind i en moderne dagsorden med kulturmøde og globalisering, demokratisk underskud og medielede – alt det, som kan tage pusten fra os.
I en Storm P.-flue hedder det: “Vi dør en lille smule hver dag – nogen mere end andre.” Grundtvigs tanker om folkeoplysning handler om at skabe et værn, så mennesket ikke i utide bliver død i sværen. Selv brugte han vendingen “til kamp mod dødbideriet”. I Grundtvigs øjne kan man hverken leve et anstændigt menneskeliv eller bygge et demokrati på dødbidere.
Derfor skal mennesket oplives og begejstres.
Vi kan ikke erhverve faglige kompetencer, hvis vi ikke først har fået forbavselseskompetencer. Det handler om at have mod på livet, og for Grundtvig er livsmod det, vi løbende får sat ind på vores glædeskonto. “Og glædelig er hver en dag, der leves til Guds velbehag”, som vi synger i “Morgenstund har guld i mund”. Og hermed også sagt, at glæden over livet kommer, når vi lever det på en større præmis end vores egen.
Hvis vi ikke er forankrede, tør vi ikke forandre. Uden fællesskabsfølelse tør vi ikke møde de andre og det anderledes af angst for at opgive os selv. Grundtvig hjælper med forankring – i det jordiske og i det guddommelige. Derfor er han aktuel som aldrig før!
Foredraget er bygget op om omkring 3-4 sange af Grundtvig, som synges undervejs.
Enhver livshistorie er et tilbageblik, som rummer beretninger om tro, håb og kærlighed – om det største, der findes. Når vi fortæller livet, fortæller vi om det, vi gerne vil holde liv i, og vi sætter det sammen, som er gået i stykker. I fortællinger og historier finder tilværelsen nemlig form, og når noget finder form, mister det kaotiske sin trussel.
Når vi deler livshistorier med hinanden – når vi fortæller vores liv for hinanden – deler vi også vores skæbne med hinanden, og skæbnefællesskaberne er de stærkeste fællesskaber, der findes. Du kan forlade mig, og jeg ser dig måske aldrig igen, men den historie, du fortalte mig, bliver altid stående tilbage.
Erik Lindsø deler rundhåndet ud af de sørgmuntre, morsomme, bevægende og livsnære historier, han har samlet op i litteratur og hverdagsliv. Han fortæller dem med humorens bid og den livsbegejstring, han er kendt for at formidle, når han som fortæller og foredragsholder pakker historier ud rundt om i landet.
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.