Menu
Kontakt: Tyge Brahesvej 15, 9000 Aalborg
Telefon: 9816 8919 mobil 4087 4532
E-mail: hprforedrag@gmail.com
Jeg har været friskolelærer i 45 år – er nu på pension. Jeg har været foredragsholder gennem 40 år og omkring 3.000 optrædender – selvom ordet “fortæller” er meget bedre: Jeg forsøger altid at fortælle sådan, at tilhørerne får en dejlig, kunstnerisk oplevelse at tage med sig hjem, og ikke kun information.
Jeg har meget ofte optrådt for seniorpublikummer.
Derudover er jeg – for mange år siden – uddannet klassisk pianist ved konservatorierne i Aarhus og Köln. Har altid spillet siden, også givet nogle koncerter forskellige steder, selvom “det andet” tog meget tid.
Ring eller send en mail – der er sikkert meget at snakke om, blandt andet en række andre emner.
Her er nogle anbefalinger – fra dansk og tysk presse:
„Helt klart en af landets største fortællere.“
”En underholdende aften med en stor entertainer.“
”En provokerende peptalker.”
”Mine lattermuskler meldte klart krampe af grin.“
“Herr Rasmussen ist als ein hervorragender Erzähler bekannt, der gerne die Gewohnheitsdenker herausfordern möchte.” (HPR er kendt som en fremragende fortæller, der gerne vil udfordre vanetænkningen)
”De musikalske eksempler bidrog til en herlig aften.“
Jeg kommer i hele landet og i Tyskland
Foredrag:
Lumbye blev ikke kun berømt i store dele af Europa – Danmarks Strauss, sagde man ude omkring. Han var også elsket i sit fædreland, og man kan næppe forestille sig, at Tivoli i København ville eksistere uden ham og hans pragtfulde musik. Mængden af værker er aldeles enorm – marcher, galopper, valse, polkaer og så videre. Vi kan jo bare nævne: Amélievals, Drømmebilleder, Københavns Jernbane Galop, Dronning Louises Vals – nåja, og så den mest berømte af dem alle: Champagnegaloppen.
Fortællingen om Lumbye er også fortællingen om København og Danmark i 1800-tallet. Om krigene midt i århundredet, om kunstens og videnskabens udvikling i den tid, om kendte mennesker (for han kendte mange), om almindelige mennesker og deres fornøjelser, om livet i det hele taget. Og selvfølgelig også om hans familie.
Undervejs vil jeg på klaver (hvis der er et til stede – ikke elektrisk) spille fire af hans stykker i hans egen klaverudgave – Champagnegaloppen, Amélievals, Dronning Louise Vals og Drømmebilleder.
(Varighed 2 x 45 minutter. Honorar 2.000 kr. alt inkl.)
To kvinder, der måtte kæmpe hårdt imod fordomme og chauvinisme for at blive anerkendt som de fremragende forskere de var. Men som begge til sidst blev verdensberømte – måske knap så meget i Danmark??
Det er først og fremmest fortællingen om nogle seje og modige kvinder, der insisterede på at være mænds jævnbyrdige. Jeg fortæller om Marie Hammer inden pausen og Inge Lehmann bagefter.
Inge Lehman, kvinden, der opdagede Jordens indre kerne
Den danske matematiker og jordskælvsforsker Inge Lehmann kæmpede mod datidens patriarkalske sindelag – og måtte i årtier vente på at få anerkendelse for sin banebrydende videnskabelige forskning. Denne førte til en helt anden forståelse af jordens indre – og det har en meget stor betydning for moderne videnskab.
Marie Hammer, en forsker uden job og bevillinger
Hun er en usædvanlig skikkelse i dansk forskningshistorie. Hjemmegående husmor med fire børn og samtidig ulønnet zoologisk forsker og opdagelsesrejsende, der udgav 40 afhandlinger og identificerede 1.000 nye arter af mosmiden. Dermed var hun bl. a. med til at bevise Kontinentaldriften – at hele jordens faste overflade engang var ét stykke, men så drev forskellige steder hen.
(Varighed 2 x 45 minutter plus pause – pris 2000 kr.)
Dejlig, romantisk klavermusik på flygelet – og gode fortællinger om de spændende mennesker, der har skrevet musikken.
(Hvert program varer 2 x 45 minutter, prisen er 2.000 kr. Hver afdeling er omkring 20 minutters ord og 20 minutters koncertmusik. Et flygel er en nødvendighed)
Tyske romantikere, når de er smukkest. Felix Mendelssohn-Bartholdy og Robert Schumann
Programmet er delt i to:
En fortælling om Mendelssohn (1809-1847), en central og elsket skikkelse i den første del af 1800-tallet. En genial komponist, der genopdagede J. S. Bach og hele barokken, skabte en ny stil i klavermusikken – ”Lieder ohne Worte” – og satte romantikkens egenart på skemaet – men desværre døde alt for ung. Ordene bliver flankeret af 4 eller 5 ”Lieder ohne Worte” og ikke mindst den berømte ”Rondo Capriccioso”.
Efter pausen er det Schumann (1810-1856), vi hører om. Ligeså central i Europa som Mendelssohn, en mester til at skrive for klaver. Vi hører med begejstring om hans enestående hustru – men er også nødt til at høre om hans triste afslutning på livet. Disse ord bliver flankeret af de skønne stykker ”Wiegenlied” og ”Vogel als Prophet” og til sidst af det pragtfulde værk ”Papillons”.
Stor, dansk klavermusik, der sjældent høres – Ludvig Schytte og I. P. E. Hartmann
Programmet er delt i to:
En lille fortælling om Schytte (1848-1909), der – må man sige – er aldeles glemt i den danske musikhistorie. Han lærte af de største og tilbragte hele sin karriere i Wien og Berlin. Hans indflydelse var ikke lille, især gennem hans undervisning og de pædagogiske værker – og hans berømte samling ”45 Sonatiner”. Ordene omgives af først den smukke og inderlige anden sats og sidst den første, storladne sats af hans Klaversonate
Efter pausen koncentrerer vi os om Hartmann (1805-1900). Vi hører noget om hans 95 år lange liv – domorganist, kordirigent, komponist af salmer, sange, symfonier, operaer og masser af klavermusik – og minsandten også jurist ved militæret. Vi må også høre lidt om hans skønne hustru, Emma. Og så hører vi hans 27 minutter ”korte” Sonate i F-Dur, et virkelig markant og ikke mindst smukt værk i den danske klaverlitteratur.
Nationalromantikken blomstrede – Wilh. Peterson-Berger og Antonin Dvorak
Det blev i nogle lande populært, næsten obligatorisk, at noget af Fædrelandets folkelige musik og væsen skulle kunne genfindes i koncertmusikken. Disse to afdelinger er eksempler på det
Programmet er delt i to:
Den svenske komponist Peterson-Berger (1867-1942) kendes i Danmark især fra mange dejlige korsatser. Men han lavede meget andet end det. Han havde sin bolig på øen Frösö i Storsjön højt oppe i Jämtland, hvor han kunne komponere og skrive om musik i fred for alle de musikkendere, han gerne skændtes med. For ham var det essentielt, at hans musik skulle have en ægte svensk tone. Fortællingen om denne spændende komponist omkranses af en buket af hans mest kendte klavermusik: De herlige klaverstykker ”Frösöblomster”.
Efter pausen handler det om den tjekkiske gigant, Dvorak (1841-1904). Han skrev nogle af de skønneste koncerter (for violin og cello) og symfonier og meget mere. Men også klaveret blev der tid til. Vi hører om hans liv og omkranser ordene af nogle af de herlige stykker fra hans opus 85: ”Poetiske Stemningsbilleder”.
Dansk og norsk klavermusik med nordisk klang – Niels W. Gade og Edvard Grieg
Programmet er delt i to:
Vi hører først om den store dansker, Niels W. Gade (1817-1890), der havde en karriere i Tyskland, men vendte hjem og gav sin musik en umiskendeligt dansk tone. Dermed var han med til at føre nationalromantikken ind i den danske musik. Fortællingen omkranses først af et par af hans små tonedigte og til sidst af det sjældent opførte værk i fire satser: ”Arabeske”.
Efter pausen er det en fortælling om den mægtige nordmand, Grieg (1843-1907). Han fik en meget stor betydning for musikkens udvikling i hele norden, og nogle af hans værker er stadig på repertoiret i alle større koncertsale over hele verden – især klaverkoncerten, Peer Gynt-suiterne og Holbergsuiten. Vi lader et par små klaverværker lægge op til ordene, som vi så afrunder med hans ”Klaversonate i e-mol”
De mytiske fortællinger fra Norden og fra Grækenland har mange lighedspunkter. De er for eksempel fulde af virkelighed, liv, livsglæde og livsmod. Der er også nogle af guderne, der minder rigtig meget om hinanden. Men vi blander dem ikke sammen: Det skal være enten De Nordiske eller De Græske – og så får vi historier, vi vil elske at høre. For her handler det først og fremmest om at få nogle gode, kraftfulde, saftige, muntre historier.
Dette emne kan være noget også for store børn og unge mennesker.
(Hvert program varer 2 x 45 minutter, og prisen er 2000 kr.)
De nordiske guder havde deres helt egen måde at være på: Direkte og uden omsvøb – og egentlig med meget få ord. Menneskene lod de være i fred – undtagen når de skabte krig for at få flest muligt døde helte til Valhal.
Jeg fortæller nogle af historierne om Odin, Thor, Loke og nogle af de andre. Og efter pausen kommer de fantastiske beretninger om Rolf Krake og Regnar Lodbrog. Selvfølgelig kan vi da tage nogle af de andre heltesagn, hvis der er særlige ønsker.
Her er Thor på billedet til venstreDe græske guder forholdt sig meget anderledes. Det ses tydeligt under Krigen mod Troja, hvor forskellige guder og gudinder konstant blandede sig på begge sider. Vi skal høre om Persefone, der blev dronning i dødsriget, Zeus, der elskede sine dame-eventyr, Hades, der styrede de dødes rige, og flere andre. Også disse guder har en lang liste af helte, som vi hører om efter pausen: Orion, Perseus, Odysseus med flere. Og måske lige et uhyre eller to.
Her er Perseus med Medusas hoved på billedet til højre
Hver på deres måde har disse fire krigere i kortere eller længere tid betydet meget for danskerne. De udrettede noget vigtigt – og de leverer først og fremmest nogle herlige fortællinger, som vi gør nytte af.
Vi kan også gå mere grundigt til værks med én af heltene og bruge mere tid til denne.
Holger Danske forhindrede ifølge en middelalderlig beretning – en versroman – Karl den Store i at gå over den vold, som Holgers far, Kong Godfred, havde bygget, nemlig den ældste Dannevirke. Og frelste således landet lige omkring år 800 e. Kr.
Margrethe Sprænghest var dronning – den første Margrethe – som ”stedfortræder” for sin søn Erik, kaldet Klipping. Det var midt i 1200-tallet, en af de mest urolige perioder i hele landets historie. Hun deltog i mange slag, blev fanget og smidt i fængsel – og markerede sig især ved sin voldsomme måde at ride på – deraf tilnavnet.
Niels Juel ”hejsede det røde flag”, som der står i sangen, og ved at gå imod de udtrykkelige ordrer fra øverstkommanderende lykkedes det ham ved Slaget ved Køge Bugt på en enkelt dag at redde sit land fra at blive opslugt af svenskerne. Det har ingen gjort ham efter – det med èn dag. Det var i 1687.
Tordenskjold var i den komplicerede og langvarige krig mod Sverige i tiden op mod 1720 det eneste lyspunkt i en strid, hvor kongen var mere optaget af sine damer end af krigens udfald. Med ungdommens gåpåmod og uforfærdethed lykkedes det ham også at levere de herligste historier – som vi jo godt kan lide at se som ”typiske, de danskere!”
(Varighed 2 x 45 minutter, pris 2.000 kr.)
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.