Helle Asmild

Kontakt: bosiddende i Skanderborg
Telefon: 2932 2133
E-mail: helleasmild@hotmail.com
Hjemmeside: www.helleasmild.dk

Helle Asmild er en erfaren foredragsholder, historiefortæller og musiker, der ofte kombinerer historiefortælling og musik.
Hun er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium som klassisk akkordeonist.
Hun optræder alene eller som del af en duo – enten med sin datter Amalie Asmild (violin og sang – uddannet ved folke- og verdensmusikkonservatoriet i Malmø) i musikforestillingen ”Et lille lys i et stort mørke – Armenien og Karen Jeppe” eller med sin svigersøn Reagan Odour Nyacheinga (traditionelle afrikanske trommer) i ”Karen Blixen set fra Danmark og fra Kenya.”
Helle Asmild har igennem mange år optrådt i kirker, på højskoler, for foredragsforeninger, seniorklubber m.m. I 2022 på var hun med Amalie på turné i Armenien, hvor de sammen optrådte blandt andet på nationalt fjernsyn og i Jerevans Nationalbiblioteks foredragssal.
Helle Asmild har en stor kærlighed til kulturmøder, og fra rejser og samvær med mennesker fra mange forskellige steder ved hun, hvor forskellig verden kan se ud, når opvækst og kultur farver den linse, som vi ser den igennem.
I 2023 skrev Herning Folkeblad bl.a.: ”Fremragende og medrivende præsentation, gribende fortælling, formidlet poetisk, følsomt og nærværende”

Læs mere på: Foredrag, Historiefortælling og Musik | Helle Asmild

Helle Asmild optræder i hele landet.

Foredrag:

1. Et lille lys i et stort mørke – Armenien og Karen Jeppe
2. Karen Blixen set fra Danmark og fra Kenya
3. En Flygtnings Fortælling
4. En fremmed forsøger at forstå – en musikfortælling om at mødes
5. Fortællinger fra et rejseliv – og fra livet sammen med dem, der kommer rejsende

Foredrag 1

Et lille lys i et stort mørke - Armenien og Karen Jeppe

Hvorfor kender danskerne ikke deres egen helt?
Hør, hvordan en lille dansk kvinde tændte lys i mørket for så mange mennesker, at hun stadig bliver kaldt for “Armeniernes Moder Theresa.”
Sammen med sin datter Amalie Asmild (violin og sang – uddannet ved folke- og verdensmusikkonservatoriet i Malmø) væver Helle Asmild historiefortælling, teater og armensk musik sammen i forestillingen om den danske heltinde Karen Jeppe, der i starten af 1900-tallet reddede mere end 1800 armeniere ud af slaveri og tvangsægteskaber, og som stadig hyldes langt fra Danmarks grænser. Det er en fortælling om kulturmøde, skæbne og selvopofrelse. En historie om at gå sin egen vej og om aldrig at give op.
Musikken giver fortællingen en ekstra dimension og tager publikum med på en rejse gennem hele følelsesregisteret. Lyden af sang, violin og harmonika blandes og veksler mellem smukke harmonier, langsomme improvisationer og armensk dansemusik. En armensk genopstandelseshymne med rødder tilbage til 400-året, klassisk violinsolo, armensk folkemusik og danske folkesange er alt sammen en del af forestillingen.
Forestillingen sætter også fokus på en dansk kvindehistorie. Den fortæller om det armenske folkemord, som var en vigtig inspirationskilde for Hitler, og som desværre stadig er aktuelt i dag blandt andet med fordrivelsen af armeniere fra Nagorno-Karabakh. Den fremstiller også det komplicerede samspil mellem armeniere, tyrkere, kurdere og arabere i Mellemøsten for 100 år siden, og gennem Karen Jeppes (dokumenterede) åbenhed kommer vi ind under huden på nogle af vores egne fordomme
– det er ikke let at vide hvem der viser sig at være en redningsmand i nødens stund.
(Varighed: 2 x 45 min.; pris: 7.000 kr.)
Feature i Kristeligt Dagblad 10. september 2020: Hvorfor kender danskerne ikke deres egen helt? | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)
Anmeldelse i Herning Folkeblad 13. september 2023 (bag betalingsmur): Fortællefestival: Fra 1001 nats eventyr til rejseforviklinger i nutiden | Herning Folkeblad
Forestillingen er tidligere holdt: Se kalenderen på hjemmesiden Helle Asmilds Kalender for Optrædener i 2024 og 2023 | Helle Asmild

Foredrag 2

Karen Blixen set fra Danmark og fra Kenya

En fortælling med teater, historiefortælling og musik om Karen Blixens oplevelser i Kenya. Dyk ned i Blixens fascinerende verden, som den ser ud, når en dansk turist møder en kenyansk souvenirsælger
Vi er i en souvenir-shop i Karen-distriktet i Nairobi, hvor kenyaneren Reagan falder i snak med Helle, som er en dansk turist med stor interesse for Karen Blixen. De er begge musikere, så de spiller sammen og det, de ved om Karen Blixen, viser sig at være meget forskelligt, for Blixen var en historiefortæller, der gerne løj, hvis det var det, der skulle til for at skabe en dybere historie!
Karen Blixen skrev, at historien en dag ville fælde dom over hendes og andre europæeres fremfærd i Afrika, og hun håbede så inderligt, at også de gode historier ville blive husket.
I denne forestilling optræder Helle Asmild sammen med kenyaneren Reagan Odour Nyacheinga (på traditionelle afrikanske trommer), som er født og opvokset i Nairobis slum.
(Varighed: 2 x 45 min.; pris: 6.500 kr.)

Foredrag 3

En Flygtnings Fortælling

Hør hvad der skete, da Helle Asmild lod en ung syrisk flygtning flytte ind i sin familie og satte sig for at hjælpe ham med at finde ud af, hvad der skete med den bror, der forsvandt på turen over Middelhavet.
Et rørende indblik i en menneskeskæbne og en fortælling om håb og savn
– men også om tilgivelsens frisættende kraft.
”En Flygtnings Fortælling” er historien om en flugt og om et møde med Danmark. Det er en stærk og rørende beretning om en flygtnings kamp for at overleve og tilpasse sig dansk kultur samtidig med, at han prøver at få vished om sin brors skæbne – den bror der forsvandt på turen over Middelhavet.
Det er et foredrag, der rører ved vores medmenneskelighed og får os til at se os selv og vores liv i et nyt perspektiv.
Et indblik i en menneskeskæbne – et hurtigt glimt ned i en afgrund af forskellighed, hvor der viser sig at være mange ting, vi kan genkende.
(Varighed: 2 x 45 min.; pris: 4.500 kr. (+ transport))
Forestillingen er tidligere holdt: Se kalenderen på hjemmesiden Helle Asmilds Kalender for Optrædener i 2024 og 2023 | Helle Asmild

Foredrag 4

En fremmed forsøger at forstå - en musikfortælling om at mødes

En tankevækkende fortælling om et møde mellem to mennesker fra to meget forskellige kulturer.
”En fremmed forsøger at forstå” er en vekselvirkning mellem musik og fortælling.
Kun ét musikstykke er dansk folkemusik, mens resten er mellemøstlig eller europæisk, og opgaven til publikum er:
Hvilket stykke er det danske?
Find Holger!
Lyder det nemt – burde det ikke være en smal sag at udpege vores egen folkemusik imellem det arabiske, tyrkiske og bulgarske?
Vi taler så tit om at se tingene fra begge sider, men hvornår gør vi det?
Fortællingen om mit møde med en flygtning er kun halvdelen af foredraget, for efter pausen fortæller jeg hvad han oplevede, da han mødte mig.
Det viser sig at være to ganske forskellige historier, som tilsammen pludselig giver en ny mening.
Hvem er det egentlig, der er fremmed?
For ham er den fremmede jo mig.
(Varighed: 2 x 45 min.; pris: 4.500 kr. (+ transport))
Forestillingen er tidligere holdt: Se kalenderen på hjemmesiden Helle Asmilds Kalender for Optrædener i 2024 og 2023 | Helle Asmild

Foredrag 5

Fortællinger fra et rejseliv - og fra livet sammen med dem, der kommer rejsende

Et foredrag med musik og med morsomme og absurde rejseberetninger.
Et festligt og underholdende, men også lærerigt, foredrag om hvordan der er: At rejse 400 km på ét ben.
At komme et sted hen, hvor folk ryster på hovedet, når de mener ”ja.”
Når bjørnetrækkeren tager sin bjørn med ind i sporvognen.
Helle Asmild har haft folk fra andre verdensdele boende i mit hjem – en musiker fra Afrika, en flygtniDanmark o
Så hvordan er det, når gæsten føler sig snydt ved middagsbordet, fordi nogen har taget fiskehovedet?
Eller når man skal forklare, at et barn godt kan have 2 mødre, selvom polygami er forbudt?
Hvordan forklarer man overhovedet et menneske fra helt anden kultur, hvorfor vi gør tingene, som vi gør, når man dybest set ikke aner det selv?
Et foredrag om glæden ved at møde andre mennesker – både når man selv rejser, og når de gør.
(Varighed: 2 x 45 min.; pris: 4.500 kr. (+ transport))
Forestillingen er tidligere holdt: Se kalenderen på hjemmesiden Helle Asmilds Kalender for Optrædener i 2024 og 2023 | Helle Asmild