Kontakt: Solhøjvej 20, 8210 Aarhus V.
Telefon: 2360 2448
E-mail: oest@sogneaften.dk
Hjemmeside: www.henrikoest.dk
Tidligere sognepræst ved Vor Frelsers kirke, Horsens og ved Helligåndskirken, Aarhus. Medlem af provstiudvalget for Aarhus Vestre provsti. Medvirkende i DR’s tv-serie “Alle os under himlen” og “Hjertebørn” på TV2 om Skejby sygehus’ børne-intensiv-afdeling. Medlem af Kirkefondets bestyrelse 2000 – 2023
Medstifter af og webmaster på www.sogneaften.dk og www.kirkekoncert.dk
Erfaren foredragsholder med mere end 650 foredrag siden år 2000. Med vægt på tydelighed, så alle kan være med.
Jeg ønsker at mine foredrag bærer præg af at være anderledes med skæve og uventede vinkler, så man opdager nye sider af det, man ellers mener at kende så godt. Foredragene spænder vidt, men er alle præget af et centrum i den gode historie, som videregives med engagement og indlevelse, der smitter.
Henrik Oest har flere gange holdt foredrag ved Kulturdagene i Ravnsbjergkirken. Hvilket emne Henrik end har talt om, er hans foredrag altid blevet rost af tilhørerne. Rosen har omfattet både det indholdsmæssige i foredragene, men også måden foredragene er blevet fremført på, tydeligt og forståeligt. Henrik forstår desuden at skabe en god stemning. Jeg kan derfor kun anbefale Henrik Oest som en foredragsholder, som det bestemt er værd at engagere.
Edith Østergaard, tidl. sognepræst ved Ravnsbjergkirken.
Medvirket i flere udsendelser på TV2 Østjylland, bla.:
Om Elvis Presley se: http://www.youtube.com/watch?v=lJlATRGXyno&feature=youtube_gdata
Henrik Oest kommer i hele landet (Bornholm undtaget) med foredrag.
Foredrag:
Alle elsker Radiserne. Alle har græmmet sig med Trine, haft ondt af Søren Brun, moret sig over Nuser. Radiserne løb over aviser i hele verden gennem 50 år, lige indtil seriens skaber Charles M. Schulz i år 2000 afgik ved døden. Radiserne var verdens største tegneserie og har moret generationer af børn og voksne. Det er samtidig en meget dyb og filosofisk, ja endda teologisk tegneserie, som siger os alle sammen noget væsentligt, men altid med et stort smil på læben.
Hør om tegneseriens skaber, hans liv og hans værk og hør om baggrunden for tegneseriens figur-galleri og bliv klogere på Radiserne. En billedfortælling om Charles M. Schulz og hans Radiserne. Vi kan alle spejle os i de forskellige karakterer i Schulz’ geniale serie, og derfor er serien stadig aktuel også i dag.
Med illustrationer og Radise-striber på videoprojektor.
Gennem filmen om Radiserne fra 2015 har tegneserien fået ny opmærksomhed.
(80-100 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (kan evt selv medbringe videoprojektor); 3000 kr. + transport – max 1000 kr.)
Årene går hurtigt, og det føles med alderen at det går hurtigere og hurtigere. Vi halter ligesom bagefter tiden og bruger den måske ikke altid på den bedste måde. Vi hader at spilde tiden, og elsker at spare tid, selvom vi ikke kan sætte den sparede tid i banken for at bruge den senere hen.
Et alvorligt, opmuntrende og humoristisk foredrag om at leve livet med rettidig omhu og med tidens ophør for øje, – et emne, der optager os alle – med litterære eksempler fra bla. Benny Andersen, Ludvig Holberg og Svend Åge Madsen.
(75 min.; 3000 kr. + transport – max 1000 kr.)
Mange af os elsker den sorte humor. Den sorte humor bruges ofte af mennesker, der beskæftiger sig med de svære ting i tilværelsen, og derfor lever den sorte humor meget både i læge- og præste-kredse. Den sorte humor kan nemlig på en afvæbnende måde berøre områder af den menneskelige tilværelse, som vi ellers ofte har svært ved at tale om.
Et både eftertænksomt og humoristisk foredrag om den sorte humor og hvad den kan, med eksempler fra den sorte humors store mestre bl.a. Gustav Wied, Storm P og Mark Twain.
(60-75 min.; 3000 kr. + transport – max 1000 kr.)
“Tak for en interessant og underholdende aften“, Tingstaden Y’s Mens club
“Elev-Nye seniorklub siger hermed tak for et fremragende foredrag. Der er ikke noget så godt som en god latter.
Alle gik glade hjem. Der har aldrig været så mange til et af vore foredrag i Sognehuset.
Det siger vi dig tak for.” Med venlig hilsen Søren Thorsen
Causerende foredrag om livskvalitet, hvortil humor spiller en afgørende rolle. Hvad er livskvalitet, – og hvad er ikke, – om hvor forskelligt opfattelsen af livskvalitet kan være fra person til person. Om hvordan humor, – og især sort humor og bidende ironi ofte kan bruges til at løse op for vanskelige emner. Med humoristiske eksempler af blandt andre Piet Hein og Storm P.
Et tænksomt og opmuntrende foredrag.
Under en krig og især efter er det let at vide, hvem der er de gode og hvem, der er de onde. Efter befrielsen var modstandsfolkene heltene, og de tyske håndlangere var fjenderne og blev dømt fængselsstraffe og nogle blev henrettet, da dødsstraffen genindførtes. Men er det så enkelt at udpege de gode og de onde, og hvorfor valgte nogle danskere at gå i tysk tjeneste? Lise Nørgaard fortæller om det i ”Matador” i personen Holger, som mener, at det at gå i krig mod russerne på tysk side er en heltegerning. Hvad med naboens dreng og klassekammeraten? En af medlemmerne af den berygtede Peter-gruppen boede i et fredeligt boligkvarter Hasle og gik i Hasle skole, men blev dømt for 13 mord og henrettet. En fortælling om ’de forkerte’ og om historien bag nogle af krigens og fredens dilemmaer, som fik fornyet aktualitet gennem fund af granater og nazipapirer i et hus i Hasle i 2023.
(75-90 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (kan evt selv medbringe videoprojektor); 3000 kr. + transport – max 1000 kr.)
Et billede siger mere end mange ord, men ord skal også til for, at man får det hele ud af billedet. På baggrund af mange års interesse og studier fortæller jeg om besættelsestiden i billeder og ord, både det kendte og det mere ufortalte. Hør om den 9. april, samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen, søfolkenes indsats, de tyske flygtninge og meget mere. I 2020 markerede vi 80 året for Danmarks besættelse og 75 året for befrielsen. Jeg vil fortælle om de 5 forbandede gennem ord og billeder, -de år i Danmarks historie der stadig er stor interesse og nysgerrighed for og som på mange områder også har indflydelse på vores dages politik og samfundssyn.
(75-90 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (kan evt selv medbringe videoprojektor); 3000 kr. + transport – max 1000 kr.)
Enhver kirkegård indeholder mange minder og meget historie. Det er interessant at besøge de velholdte kirkegårde. Der fortælles dramatiske historier og minder, som måske mest er glemt, men som der hæges om på kirkegårdene. Vi tager på en vandring på Vestre kirkegård i Aarhus gennem billeder og fortælling. Vi ser blandt meget andet det store afsnit med de mange tyske flygtninge der døde efter krigen. Vi ser gravsteder for modstandsmænd, men også om deres bødler, der er begravet på samme kirkegård. Vi hører om den store eksplosion på havnen. Russiske krigsfanger, canadiske og engelske flyvere, der er begravet langt fra deres fædreland. Mange gravsteder for berømte personer -som f.eks. Universitetets arkitekt C. F. Møller, der nær var blevet levende begravet ved bombningen af universitetet. Kirkegården fortæller også om vores begravelseskultur, der har ændret sig markant gennem tiden med fællesgrave, skovkirkegårde, men også de mere personlige og individuelle gravsteder. Foredraget indeholder spændende, informative og vedkommende fortællinger ud fra en stor dansk kirkegård.
(75-90 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (kan evt selv medbringe videoprojektor); 3000 kr. + transport – max 1000 kr.)
Samtale omkring etiske dilemmaer er blevet til underholdning på tv og i radioen, -med ’Spørg Charlie’ og ’Mads og monopolet’. Vi er nysgerrige overfor andres problemer med kærligheden, arvestridigheder og meget andet. Mange etiske problemstillinger kan henføres til en diskussion på baggrund af de ti bud. Men hvordan kan vi afgøre os for, hvad der er rigtigt og forkert? Et spændende og vedkommende foredrag om etiske dilemmaer såsom for eller imod aktiv dødshjælp, skal man sortere menneskefostre efter deres arvemasse, hvad med utroskab og arvesager? Der er mange dilemmaer og nok at diskutere.
(75 min.; 3000 kr. + transport – max 1000 kr.)
Alle kender Piet Heins Gruk. De er elskede og giver mange gode råd til livet og evner at få smilet frem i os og få os til at se på livet og vores situation på en ny og anderledes og ofte uventet måde.
Men hvordan var mennesket Piet Hein? Dette dybt geniale og følsomme menneske prøver vi at nærme os gennem nogle af de få venner, som Piet Hein lod komme sig nær.
Et spændende indblik i en helt særlig personlighed. En fortælling om en af de mest kendte danskere herhjemme og i udlandet, samt selvfølgelig et gennemgang af nogle af de bedste Gruk.
Med illustrationer og Gruk’ene på videoprojektor!
Jeg med bringer derudover en række bøger og sjældne spil fra Piet Heins hånd.
(60-120 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (kan evt selv medbringe videoprojektor); 3000 kr. + transport – max 1000 kr.)
“TAK for en rigtig god eftermiddag i går – der var stor begejstring fra tilhørerne, vi lærte rigtig meget om Piet Hein og fik oplæsning på den gode måde!” Lisbeth Aavang Nielsen, Ældrehøjskolen i Kerteminde
Mange husker Dan Turéll for de sorte negle og de provokerende udtalelser, men han var langt mere end det. Dan Turéll var en forfatter, der gik fra at være total uforståelig for de fleste til at være uhyre populær og folkelig, – gik fra at skrive vanskeligt tilgængelige digte til at skrive morsomme og tænksomme klummer samt underholdene kriminalromaner, før det blev moderne.
Dan Turéll var en af de få enere, vi har haft i dansk kulturliv, og da han døde i -93 mistede vi en helt særlig personlighed og dertil en stor humanist.
Et foredrag om manden bag det specielle image og om et helt særligt forfatterskab.
(ca 75-90 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (kan evt selv medbringe videoprojektor); 3000 kr. + transport – max 1000 kr.)
“Et bevægende foredrag” – lød en reaktion.
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.