Kontakt: Præstehaven 42, 8210 Aarhus V
Telefon: 2821 3789
E-mail: kontakt@janeflarup.dk
www.janeflarup.dk
Jeg har haft et liv fyldt med spændende veje – fra at være journalist på Jyllands-Posten til at undervise på Aarhus Universitet og arbejde som kommunikationsmedarbejder i teaterbranchen. Jeg har boet og studeret i Paris, rejst rundt i verden med rygsæk og har altid været fokuseret på, hvad der egentlig gør mennesker glade og hvordan vi skaber mening i livet.
De senere år er jeg dykket ned i taknemmelighedens kraft, som jeg forsker i og skriver om. Jeg arbejder i øjeblikket på en bog i Tænkepause-serien, som undersøger, hvordan taknemmelighed kan gøre livet lettere, mere meningsfuldt og sjovere. Bogen udkommer i 2025.
Jeg holder foredrag og kurser om taknemmelighed i hele Danmark – over 1500 mennesker har allerede hørt om, hvordan taknemmelighed kan være en livsforvandlende praksis. Sammen med kolleger fra forskellige fagområder forsker jeg i, hvordan taknemmelighed kan være med til at skabe et stærkere og mere sammenhængende samfund.
Når jeg ikke arbejder, finder jeg ro i naturen – gennem vinterbadning, spejder, løb eller bare ved at være udendørs. Jeg er også bestyrelsesmedlem i Granhøj Dans, et af Danmarks ældste avantgarde-dansekompagnier, som har turneret verden rundt. Det hele er et fantastisk miks af erfaringer og passioner.
Jeg holder foredrag og inspirerende samtaler på tværs af Danmark.
Foredrag:
Vi har alle hørt, at “tak” kun er et fattigt ord – men i dette foredrag viser jeg, at taknemmelighed faktisk er nøglen til lykke! Jeg dykker ned i forskningen, der afslører, hvordan taknemmelighed påvirker vores trivsel, relationer og endda vores helbred og gener. Jeg deler inspirerende citater fra taknemmelighedsdagbøger, bruger musik og litteratur, indfletter et par øvelser i taknemmelighed, og giver smagsprøver fra min kommende bog i serien Tænkepause om taknemmelighed. Bogen udkommer i 2025. Tak er langt mere end bare et ord – det er en livsforandrende kraft!
(90 minutter eller efter aftale. 4000 kr. eller efter aftale + transport)
Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Hvad betyder det egentlig at være tilfreds, optimistisk og glad? I dette foredrag deler jeg både personlige erfaringer og eksempler fra andres liv, og viser, hvordan små justeringer i vores tankegang kan gøre en stor forskel. Jeg præsenterer den nyeste forskning og afslutter med en række enkle, men kraftfulde leveregler, der hjælper dig med at skifte fokus fra bekymringer til positivitet – og dermed skabe et bedre liv.
(60-90 minutter eller efter aftale. 3000 kr. eller efter aftale + transport)
De små sysler i dagligdagen rummer stor trivsel og glæde. I foredraget viser jeg eksempler på de småting, vi går og gør i det daglige, og jeg plukker i forskningens bud på, hvorfor det er sundt at lave ingenting.
(60-90 minutter eller efter aftale. 3000 kr. eller efter aftale + transport)
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.