Kontakt: Birkevej 1, 8410 Rønde
Telefon: 8637 0139 / 3052 3720
E-mail: kaare.kristensen@live.dk
Hjemmeside: www.kaare2711.dk
Har sejlet og fisket i 6 år før læreruddannelse. Undervist i historie i mange år på VUC.
Alle foredrag er billedforedrag (power point). Projektor og lærred kan medbringes.
Yderligere oplysninger om foredragene kan findes på hjemmesiden Historiske og maritime foredrag: www.kaare2711.dk
For yderligere foredragsemner se hjemmesiden.
Kaare Kristensen holder foredrag i hele landet.
Foredrag:
I 2023 blev der ved Antarktis fundet et velbevaret skibsvrag på 3000 meters dybde, og der blev taget fine billeder af det. Skibet bærer navnet Endurance (Udholdenhed) og var det fartøj, som Shackleton og hans mænd benyttede til deres polarfærd fra 1914-16. Shackleton ville som den første krydse Antarktis, og selv om ekspeditionen mislykkedes, bliver den betegnet som en af de største præstationer i Englands historie.
Under enorme lidelser lykkedes det at redde samtlige 28 mænd fra den visse død. Ekspeditionen havde en fotograf ombord, og i dette løbende billedforedrag skal vi se en mængde af hans fantastiske fotografier. De to sidste deltagere i ekspeditionen døde i henholdsvis 1974 og 1979.
(2 x 45 min. Honorar efter aftale)
Det blev en fantastisk aften, og foredraget kan absolut anbefales. Folkeuniversitetet Ulfborg
De fleste kender katastrofen med Titanic, men Norges forlis 8 år tidligere er den største ulykke i dansk skibsfarts historie, hvor over 600 mennesker omkom. Vi hører om udvandring og følger nogle af de overlevendes skæbne, bl.a. fra Læsø og Endelave. Den sidste overlevende døde i 1987.
En fantastisk fortæller. Læsø Museumsforening.
(2 x 45 min.; Honorar efter aftale)
Mytteriet på Bounty er verdens mest berømt mytteri, og i denne billedfortælling følger vi mytteristernes skæbne på den ubeboede ø Pitcairn i det sydlige Stillehav, hvor oprørerne opholdt sig i 19 år, inden de blev opdaget. I dag lever der omkring 50 mennesker på øen. Mytteristernes leder var 2. styrmand Fletcher Christian, og hans tip-tipoldebarn, som er universitetsuddannet farmakolog, yder på forskellig måde en stor indsats på øen.
Foredraget indledes med en kort fortælling om skotten Alexander Selkirk, der tilbragte over 4 år alene på en ubeboet ø i Stillehavet. Han gav inspiration til den verdensberømte bog om Robinson Crusoe.
(2 x 45 min. Honorar efter aftale)
De fleste kander udtrykket Tordenskjolds soldater, og i foredraget får vi naturligvis en forklaring på talemåden. Tordenskiold var en farverig person, og vi følger hans liv fra opvækst til hans tidlige død som 30-årig.
Formidabelt. Syddjurs Folkeuniversitet.
(2 x 45 min.; Honorar efter aftale)
Vurderingen af Napoleon går lige fra fra tyran til genial, men alle er enige om, at han var højt begavet og en af verdens største hærførere.
I foredraget hører vi om hans utrolige liv fra opvækst på Korsika til hans død som
51-årig på Skt. Helena.
Det var fantastisk. Ældre Sagen, Rønde.
(2 x 45 min; Honorar efter aftale)
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.