Kai Hartmeyer

Kontakt: Sømærkevej 26, Stenbjerg, Thy 7752 Snedsted
Telefon: 2969 1294
E-mail: Kaha@tvmidtvest.dk

Journalist.
Ansat i Flyvevåbnet. Uddannet lærer fra Skive Seminarium 1970. Journalist på Skive Dagblad til 1974. Fra samme år programmedarbejder ved DR Midt & Vest i Holstebro med afstikker til Radio Sporten i København. Udsendt til 5 Olympiske Lege for DR og TV2. Fra 1989 studievært og nyhedschef på TV MIDTVEST i Holstebro. Nu fast freelancer, mest som rejsejournalist og TV fotograf.

Holder foredrag, med tilhørende videoklip i Jylland og på Fyn.

Alle foredrag serveres med humor og jysk lune.

(90 minutter + pause og efter foredraget tid til spørgsmål.
Medbringer bærbar computer med TV klip, der kan tilkobles eksisterende AV anlæg.
Honorar: kr 4000 + kørsel efter statens takst)

Foredrag:

1. Norden rundt i 80 dage
2. Journalist på Livstid
3. Pilgrimsvandringer i Danmark

Foredrag 1

Norden rundt i 80 dage

Inspireret af den franske romanforfatter, Jules Verne er vi på en eventyrlig rejse i hele Norden. Bl.a. på polarkrydstogt omkring Svalbard. I Grønland er vi på sporet af julemanden. I Island besøger vi bl.a. Vestmannaøerne og får historien og øjenvidneberetning fra det store vulkanudbrud i 1973. Vi er på Færøerne og på tur til Nordkap. En rejse hvor vi også kommer til Lofoten, Sverige og Finland. Foredraget er med mange TV klip.

Foredrag 2

Journalist på Livstid

Fortælling om et langt liv med journalistik. Bl.a. udsendt som krigsreporter til Calcutta i Indien i 1971. Udsendt som sportsreporter til Olympiske Lege, første gang med DR i Montreal 1976, med Gunnar Nu Hansen som min chef. Siden også til Moskva, Los Angeles, Seoul og Barcelona. Efter 14 år i Danmarks Radio, fra 1989 studievært og nyhedschef på TV MIDTVEST i Holstebro. Har oplevet udviklingen fra den gang vi lavede TV indslag til Preben Heide’s Landet Rundt på filmruller og lydbånd, til nutidens digitale TV verden. Et foredrag krydret med mange personlige oplevelser.
Foredrag med flere videoklip.

Foredrag 3

Pilgrimsvandringer i Danmark

De fleste kender Caminoen i Nordspanien. Nok de færreste, at der i Danmark er en række Pilgrimsveje at vælge imellem. Bl.a. Den Danske Klosterrute og Pilgrimsvejen fra Hamborg, der op igennem Jylland følger store dele af Hærvejen. Via Frederikshavn og Oslo, fortsætter den op til Trondheim, også kaldet Nordens Jerusalem. Foredraget om de danske pilgrimsvejene ledsages af en række spændende TV klip.