Kontakt: Myntevej 32, 8500 Grenaa
Telefon: 8632 1393
Mail: kens@km.dk
Musikalsk trio bestående af: Sognepræst Kenneth Sørensen, der tidligere har sunget i kor og i orkester. Flemming Sørensen, der er organist og kendt fra både kirker og forsamlingshuse. Torben Møller, der spiller harmonika og har spillet siden han var tolv år; desuden kendt fra mange folkelige sammenhænge med sin harmonika.
Trioen spiller i hele landet
Foredrag:
Bogen “Svantes Viser” er skrevet af Benny Andersen, og handler om hans mangeårige venskab med den skæve og underfundige digter Svante Svendsen. I bogen fortælles det, hvordan Svante på forskellig vis overrækker sine digte – en for en fra sin gedeskindspung – til Benny Andersen, idet han ønsker at han skal sætte musik til dem. Resultatet af deres venskab bliver en underfundig bog og ligeledes efterfølgende en plade – udgivet i henholdsvis 1972 og -73.
Musikken og sangene er kendt og elsket ikke mindst med den karakteristiske sangstemme fra Povl Dissing. Men også i Højskolesangbogen har flere af sangene fundet vej. Mange har vi sunget: “Livet er ikke det værste man har – og om lidt er kaffen klar.”
Sangene og bogen vil Svantetrio godt hylde her ved 50-året for pladeudgivelsen. Det bliver gjort i et musikforedrag, lavet i respekt for både bogen og de originale sange. Sognepræst Kenneth Sørensen fra Grenaa fortæller humoristisk og levende, og vil undervejs synge sine egne fortolkninger af de gode viser – med en kærlig skelen til den nyligt afdøde Povl Dissings karakteristiske sang. Den på Djursland og omegn højt værdsatte spillemand Flemming Sørensen, kendt fra både kirker og forsamlingshuse, vil lægge det musikalske grundlag, sammen med Torben Møller som spiller harmonika. Torben har spillet siden han var tolv år og er desuden kendt fra mange folkelige sammenhænge.
Svantetrio byder velkommen til en spændende indføring i et poetisk og musikalsk univers – bygget på Benny Andersens Svantes viser.
Inge Thomsen formand i Ok-klubben i Randers skriver efter besøg i Randers d. 16. november 2022:
”En fremragende eftermiddag. Svantetrio ved Kenneth Sørensen, Flemming Sørensen og Torben Møller gav henved 240 medlemmer af OK-klubben i Randers en fremragende eftermiddag.
En spændende indføring i det univers, som Benny Andersen har skabt med Svantes viser.
Jeg kan varmt anbefale trioen.”
Vibeke Enoksen, formand Ældre Sagen i Grenaa:
”Ældre Sagen i Grenaa havde til sit Årsmøde i marts 2024 inviteret ”Svante trio”
som det underholdende indslag. Benny Andersens “Svantes viser” blev i høj grad
fortolket og opført på professionel og humoristisk vis. Her får man får “noget” med hjem.”
(Varighed: 70 – 90 minutter. Pris aftales efter omstændigheder)
Sangforedrag ved visesanger og sognepræst Kenneth Sørensen, samt organist Flemming Sørensen.
Den første revy i Danmark var i Casino teatret i København. Den foregik den sidste dag på året i 1849. Her så man tilbage på året der var gået, med sang, humor og dans og teater. Revy kommer i øvrigt af den franske ”revue” som betyder gensyn.
Siden bredte revyerne sig i hele landet, hvor der i dag spilles revyer f.eks. både i Aarhus, Odense og Hjørring. Revyen har også haft forskellige former man skelner således mellem ”handlingsrevy” og ”lagkagerevy”.
Mange af de største af revyens sange er gået ind i den danske kultur og folkesjæl. Her fungerer visernes underfundige tekstunivers som en slags spejl, der får os til at se på os selv og vores omverden med andre briller. Også ud over den tid de er skrevet i.
Revyviserne giver således ikke kun et smil på læben, men også en mulighed for eftertanke og kan måske ligefrem skabe forandring i det små, ved at vende vores vante forestillinger på hovedet.
I sangforedraget vil visesanger og sognepræst Kenneth Sørensen synge og fortælle. Den dygtige og uforlignelige spillemand, Flemming Sørensen, kendt fra både kroer og kirker, vil lægge musik og sjæl i de gode sange.
En godt og muntert musikforedrag med masser af store revyviser – om livet i det små.
(Varighed 70 – 90 min. Pris aftales efter omstændigheder)
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.