Kontakt: Næsbyvej 97, 5270 Odense N
Telefon: 5055 6811
E-mail: lisbethbjerre4@gmail.com
Musikpædagogisk diplomeksamen fra Det fynske Musikkonservatorium i 1998. Jeg er uddannet hos Rodolfo Llambias og Roasalind Bevan. Supplerende studier ved Anne Øland, Det kongelige Danske Musikkonservatorium.
Jeg har undervist klaverelever på alle niveauer i Faaborg-Midtfyn Musikskole siden 1998.
Jeg har været musikformidler siden 2014, og jeg er ambassadør for den klassiske musik, fordi den er min egen passion. Jeg tror mange flere ville gå til klassiske koncerter, hvis de blev hjulpet lidt på vej.
Mine koncertforedrag er et godt sted at starte hvis man er lidt grøn på området, men der er også noget at komme efter for den erfarne lytter.
Jeg holder foredrag på Sjælland, Fyn, og i Sønder- og Midtjylland.
Hjælpemidler: Velspillende og nystemt klaver eller flygel. Mikrofon hvis lokalets størrelse kræver det.
Steder jeg tidligere har holdt foredrag:
Ollerup musikefterskole, 2021, Ringe Bibliotek, 2021 og 2022, Fredens Kirke, Odense, april og september 2023, Middelfart Efterlønsklub 2025, Løgumkloster Refugium 2025, Næsby kirke 2025 – m.fl.
Foredrag:
Vidste du, at Beethoven og Mozart levede i samme århundrede og faktisk var tæt på at mødes? Eller at Chopin opholdt sig på et kloster på Mallorca?
Kom og hør klassisk musik for klaver! Og hør, hvorfor musikken fra forskellige perioder ikke har det samme tonesprog. Fra matematikeren Bach til romantikeren Chopin.
Musikken sættes i perspektiv med tankevækkende fortællinger om komponisterne.
Hvis du har lyst til at få åbnet ørerne for den klassiske musik, er dette et godt sted at starte. Men der er også noget at komme efter for den erfarne lytter.
(60-90 min.; 3.500 kr.)
I 2021 ændrede et øjeblik Lisbeth Bjerres liv fuldstændigt – en skade på hendes hånd truede med at sætte en stopper for hendes karriere som pianist og underviser. Men i stedet for at give op begyndte hun en kamp for at komme tilbage.
Denne koncert er en hyldest til håbet, viljestyrken og musikkens evne til at hele og give mening, selv når alt ser mørkt ud. Gennem både ord og toner tager Lisbeth Bjerre publikum med på en personlig og gribende rejse fra krise til comeback. Det er en fortælling om passion, troen på det umulige og at bibeholde håbet, når alt andet falder fra hinanden.
Hvorfor skal du komme?
• Hvis du elsker musik og personlige fortællinger.
• Hvis du har brug for inspiration til at overvinde egne udfordringer.
• Hvis du vil opleve, hvordan en passion for musik kan bringe lys selv i de mørkeste stunder.
(60-90 min.; 3.500 kr.)
Dejlig koncert for børn i alle aldre og deres voksne.
Program og formidling er tilrettelagt, så børnene kan opleve klassisk musik på deres egne præmisser.
Børn har en iboende nysgerrighed over for al musik, hvis man tager dem lidt i hånden og hjælper dem ind i det fantastiske univers, vil de også gerne høre klassisk.
Udgangspunktet er musikstykker af Carl Nielsen, Chopin, Schumann og Mozart, og der er både fart og tempo og musik til at falde til ro på. Hør alferne danse og regndråberne der drypper. Der er besøg af en kæphest og en snurretop. Koncerten er en blanding af musik, fortælling og har masser af underholdende rekvisitter.
Der medfølger et hæfte udarbejdet til koncerten, her kan man blandt andet læse en tegneserie.
Lisbeth Bjerre er pianist og musikformidler, klassisk musik har været hendes passion siden 12 års-alderen.
(40 min.; 3.500 kr.)
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.