I Danmark er jeg ikke født, men i Danmark vil jeg dø

Jeg kom til Danmark i 1993 som flygtning fra Iran, med et barn under armen og begyndte at lære sproget fra den første aften, jeg var på asylcentret.
Min karriere startede på en jordbær-mark i 1995 og direkte konfrontation med det danske sprog og kultur.
Efter snart 32 år, er jeg et levende bevis på, at integration kan gå den rigtige vej, dog at det tager sin tid.
Som muslimskfødt kvinde, var Danmark ikke det nemmeste og bedste valg at opholde sig i, men i dag er jeg på nogle punkter mere dansk end selv danskere.
Jeg plejer at provokere, når jeg holder foredrag, fordi den eneste måde at lære nyt er at blive udfordret og delvis presset.
Jeg har lært at smile i sorg og få mere indhold i livet, i stedet for at ønske flere dage i mit liv.
At skaffe solskin til mine tanker er en daglig rutine og disciplin, som er kernen i min integrations proces.
I Danmark er jeg ikke født, men i Danmark vil jeg dø
(3500 kr. plus transport )