Paul Bridgwater

Kontakt: A.D. Jørgensens Vej 19, 1.tv., 2000 Frederiksberg
Telefon: 4021 0903
E-mail: paulbridgwater@me.com
Hjemmeside: www.healinghelp.dk

Paul Bridgwater er tidligere gymnasielærer i engelsk og filosofi, nu chefkonsulent i Børne- og Undervisningsministeriet. Han har siddet i menighedsrådet i Lindevang Kirke ad flere omgange og har været primus motor i kirkens tilbud om meditative gudstjenester. Han er tilknyttet Flintholm Kirke som healer. Han udgiver løbende podcasten ”Nærdødsoplevelser og Livsfortællinger ”, der findes bl.a. på Podimo og Spotify.

Paul Bridgwater holder foredrag i hele landet.

Foredrag:

1. Nærdødsoplevelser og deres betydning i en kristen kontekst
2. Folkekirken og healing – en samtale om tradition og fornyelse

Foredrag 1

Nærdødsoplevelser og deres betydning i en kristen kontekst

Tidligere har fortællinger om englebesøg på dødslejet, genforening med kære afdøde og visioner om et paradis i himlen spillet en central rolle i forestillinger om efterlivet. I dag bliver sådanne oplevelser ofte mødt med skepsis.
Nyere forskning i nærdødsoplevelser har genoplivet interessen for fænomenet. Internationale studier viser, at mellem 10 og 20 procent af de mennesker, der i en periode har været klinisk døde, har haft en nærdødsoplevelse. På tværs af kulturer ser vi fælles træk i disse oplevelser: Erfaringer om et kærligt lys, en gennemgang af livsforløbet og et møde med afdøde familiemedlemmer eller andre væsener. Jeg udgiver løbende podcastserien Nærdødsoplevelser og Livsfortællinger – en undersøgelse af grænselandet mellem denne verden og den næste, hvor jeg gennem interviews arbejder med at indsamle og formidle disse fortællinger.
I foredraget vil jeg præsentere nogle af de førstehåndsberetninger, jeg har indsamlet, samt den seneste forskning om fænomenet. Sammenhængen mellem nærdødsoplevelser og kristne forestillinger om evigheden vil jeg tage op til refleksion og diskussion. Der lægges op til en meningsfuld dialog med deltagerne om, hvordan disse oplevelser kan påvirke vores forståelse af virkeligheden og den kristne tro.
(90 minutter, 3.500 kr. eksklusiv transport)

Foredrag 2

Folkekirken og healing - en samtale om tradition og fornyelse

Hvordan kan folkekirken forholde sig til moderne healingmetoder, der trækker på både åndelige og terapeutiske traditioner? Med afsæt i det Nye Testamente og personlige erfaringer vil jeg undersøge, hvordan håndspålæggelse og bøn, som har rødder i kirkens tidligste historie, stadig kan være relevante og virksomme i dag. Jeg vil vise en kort film fra en rejse til Polen , hvor en katolsk præst integrerer disse gamle praksisser i sin daglige tjeneste, og diskutere om healing også kan forstås som en manifestation af Helligånden.
Jeg har selv praktisk erfaring med healing i folkekirken, specifikt i Flintholm Kirke, hvor jeg har været involveret i at prøve at integrere healing som en del af kirkens arbejde. Vi vil derfor også dykke ned i, hvordan disse praksisser kan tilpasses og anvendes i den danske folkekirke, og hvilke resultater det har givet. Er der plads til disse traditioner i dagens kirkeliv? Disse spørgsmål vil danne grundlaget for en dialog med deltagerne.
(90 minutter, 3.500 kr. eksklusiv transport)