Kontakt: Ahorns Allé 17, 8600 Silkeborg
Telefon: 3070 9258
E-mail: persorring@yahoo.dk
Per Hansen, journalist og forfatter er kendt fra både TVMIDTVEST og DR. Per elsker at fortælle og underholde om skæve eksistenser. Det er alle personer, som Per har været optaget af gennem hele livet. Det er blevet til hundredvis af TV-portrætter og i hans bog, KÆRLIGHED KNALD OG KILDEVAND (udsolgt) kan man læse de farverige og smilende beskrivelser af personlighederne.
I sine foredrag tager Per Hansen tilhørerne med på en humørfyldt rejse – krydret med latter – hvor han malende og med respekt beskriver de herlige eksistenser.
Per Hansen holder foredrag i hele landet.
Foredrag:
”Folk der æ ka’ se det skøn´ i naturen de sku ´simpelthen ha´ djæ´ invaliderente do.”
Så underfundig og præcis, kan det siges når man er ægte vestjyde og hedder ”Rav Aage”.
Det er TV-journalist, Per Hansen, der har arbejdet mange år på TVMIDTVEST og inden da på DR, TV-AVISEN, der har været på spændende overarbejde. Alle gemmerne i TV-skattekisten er blevet gennemsøgt – og det har bestemt givet resultater. Per Hansen har fundet herlige filmklip med originaler – personligheder måske bedre kaldet – og det er alle personligheder som han ikke tidligere har vist og fortalt om på sine foredrag. Rav Aage er blot én af mange.
Vi stifter blandt mange andre et muntert bekendtskab med eneboeren Alfred der bor i et meget meget skævt hus – flere vil nok mene det er et lille skur. Men altså eneboerens træbolig hælder faretruende til siden og er meget tæt på helt at vælte omkuld, men som Alfred nøgtern – og med ro – konstaterer: ”Det bli’r holdt oppe af klædeskabet inde i huset.”
Og Alfred selv, han ved skam en hel del om alle vi andre: Fynboer, jyder og kjøbenhavnere – som han benævner dem. Alle os causerer han over på grinagtig vis.
Kom og se og hør og oplev disse herlige eksistenser optræde på filmlærredet. Her er der nostalgi for alle pengene og der vises gamle filmklip, hvoraf langt de fleste aldrig tidligere har været vist offentligt.
Vi bliver også vidner til en meget anderledes forlovelsesfest hos landevejen riddere – med flæskesteg, medisterpølse og meget højlydt fællessang. Stemningen er helt i top.
Per Hansen ta’r os alle med på en herlig rejse tilbage i tiden og han fortæller med stor indlevelse og glæde om disse dejlige mennesker som han fik lov at forevige på TV.
Og journalisten selv, han har også et råd til alle inden foredraget: ”Træn lattermusklerne – det bli’r der brug for” – og så tilføjer han med et smil: ”I kan allerede nu godt begynde at glæde jer.”
Hele foredraget kan varieres efter jeres ønske. God erfaring med kaffepause midtvejs, men alt kan arrangeres som I gerne vil have det. Til eksempel velkomst/fællessang, 1 times foredrag, kaffepause og derefter foredrag fortsat ca. 45 minutter og farvel også gerne med fællessang. Arrangementet kan finde sted i både dagtimer og aftentimer. Honorar kr. 3000 plus transport.
Stærkt, gribende og meget vedkommende foredrag, hvor vi kommer helt tæt på nogle af de danskere som kæmpede for freden under anden verdenskrig. Foredraget understøttes og dokumenteres af film- og TV-klip med nogle af de medvirkende fra dengang.
Carl var en ung knægt på nitten år, da Gestapo pludselig en dag tropper op i faderens frisørsalon. Her arbejder Carl og mens faderen ser hjælpeløs og værgeløs til slår de sønnen og tager ham efterfølgende med. Carl endte i tysk KZ-lejr. Han kom først hjem flere år senere – mager og udsultet og præget for evigt på sjælen,!
Gerda var 10 år da hun med en pistol i nakken blev afhørt i flere timer af en dansk SS’er! Gerda havde bragt saftevand og mad til en engelsk flybesætning som var på flugt og gemte sig i en udhulet høstak. Deres engelske militærfly var blevet skudt ned over Vestjylland. Gerda og hendes forældre hjalp englænderne på flugten. Gerda var gennem hele livet præget af hændelserne fra dengang. Men mere end 50 år senere mødes Gerda igen med en af sine engelske helte. Vi bliver vidner til et gribende og hjerteskærende gensyn.
Danskeren Kjeld Rønhoff drog som ung mand til England og blev uddannet Spitfire-pilot. Første gang han var i luftkamp mistede han fem af sine nærmeste kammerater! Også han må bære på fysiske men og ar på sjælen efter at krigen er sluttet.
Vi kommer tæt på dem alle: I foredraget og i de film- og TV programmer hvor de medvirker og som der vises klip fra under foredraget. Det er stærke sager og deres beretninger gør et uudsletteligt indtryk, men som én af dem siger: ” I må love aldrig at glemme det!”
Jeg vil – med mit foredrag – forsøge at leve op til deres ønsker om, at begivenhederne fra dengang aldrig må blive glemt. Jeg vil heller aldrig glemme de mennesker! Som journalist mødte jeg dem og fik lov at lave TV programmer med dem om det de havde gennemlevet.. Stærke personligheder som var kendetegnede med udpræget humor og med stor troskab til hinanden. Det har sikkert været nødvendigt for at kunne overleve rædslerne dengang.
De blev ikke alene: mine helte. De blev: Vores helte!
(Foredraget kan varieres. Der er god erfaring med program således: Velkomst, sang, foredrag med filmklip ca. 1 time, derefter kaffepause ca. en halv time og sluttelig en times foredrag med filmklip, som afsluttes med fællessang. Arrangementet kan finde sted både dagtimer og aftentimer. Honorar kr. 3000 plus transport)
Her er foredraget der kalder på smilet og latteren, men også på eftertænksomheden.
Journalist Per Hansen fortæller og viser filmklip med skæve personligheder, som han har mødt på sin vej og lavet TV programmer med. Vi stifter bekendtskab med Marie Bjerregaard i Vedersø. Marie var meget troende og en kvinde, der virkelig kunne sætte ord på livsglæden. Vi møder også manden, der boede mutters alene i en høstak, men ham kunne man godt blive klogere af at snakke med. Vi ser smukke filmklip fra Thy, hvor vi også møder Thyboere, der både spiller mundharmonika og fortæller underfundigt om, hvorledes de ser på os – øvrige – danskere i almindelighed. Vi møder også Anne og Arne, der driver et lille landsted med grise, får, høns og køer og hvor sidstnævnte stadig håndmalkes. Anne og Arne kan virkelig få smilet – og glæden frem når de fortæller.
Per Hansen medbringer selv filmprojektor, pc m.m Ved meget store arrangementer er det tilrådeligt med ekstra mikrofon/højttalere.
(Foredraget kan varieres. Der er god erfaring med program således: Velkomst, sang, foredrag med filmklip ca. 1 time, derefter kaffepause ca. en halv time og sluttelig en times foredrag med filmklip, som afsluttes med fællessang. Arrangementet kan finde sted både dagtimer og aftentimer. Honorar kr. 3000 plus transport)
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.