Salmeriet

Kontakt: Bente Christensen, Høghus 9, 8300 Odder
Telefom: 6095 3525
Email: salmeriet.dk@gmail.com 
Facebookside: https://www.facebook.com/Salmeriet 

  1. Sensommerkoncert
  2. Kyndelmissekoncert
  3. Morgen & Aften koncert
  4. Bibelhistoriske salmer
  5. De ukendte julesalmer
 

Salmeriet er en duo, bestående af sangerinde Bente Christensen og guitarist Jonas Kappel Lund. Salmeriet fortolker salmer og sange fra Den Danske Salmebog, 100 salmer og Kirkesangbogen. I arbejdet med at arrangere salmerne for duoformat, trækker parret på inspirationer fra både, jazz, folk, rock og klassisk musik. Det giver et varieret udtryk, hvor den røde tråd er den særlige instrumentering med sang, percussion, guitar og synthesizer, som tilfører salmerne nye nuancer.

Bente er uddannet dramaturg (Aarhus universitet 2012) og kirkesanger (Vestervig kirkemusikskole 2016-21) og arbejder til daglig som kirkesanger ved Astrup – Tulstrup – Hvilsted kirker syd for Aarhus.
Jonas er uddannet komponist, underviser og guitarist fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus (2009) og arbejder til daglig som freelance musiker, underviser og komponist. Salmeriet har eksisteret siden august 2020, hvor vi indspillede vores første salme sammen.

Salmeriet afholder arrangementer i hele landet

1. Sensommerkoncert

Til vores sensommerkoncert byder vi på en række kendte og mindre kendte høst- og sensommersalmer i nye arrangementer. Programmet spænder bredt over Grundtvig, Laub, Fuzzy, Steffen Brandt og Lisbeth Smedegaard Andersen. Der fortælles om komponisterne og salmedigterne undervejs og vi indbyder til fællessang på et par af numrene.
(Varighed: 50-60 min. Honorar: 6.000 kr. ekskl. transport. Adgang til el)

2. Kyndelmissekoncert

Kyndelmissekoncerten består af en blanding af gamle og nyere vintersalmer, samt salmer og sange, der peger frem mod lyset og de første spæde forårstegn. Der fortælles om komponister og salmedigtere undervejs og vi indbyder til fællessang på et par af numrene.
(Varighed: 50-60 min. Honorar: 6.000 kr. ekskl. transport. Adgang til el)

3. Morgen & Aften koncert

Vi starter med morgensalmerne, der rummet håbet, lyset, mulighederne. Herfra bevæger vi os gennem dagen mod aftensalmerne, hvor lydene dæmpes, lyset svinder og eftertænksomheden sætter ind. Programmet spænder bredt over nye og gamle salmer. Der fortælles om komponisterne og salmedigterne undervejs og vi indbyder til fællessang på et par af numrene.
(Varighed: 50-60 min. Honorar: 6.000 kr. ekskl. transport. Adgang til el)

4. Bibelhistoriske salmer

Til denne koncert tager vi fat på salmerne med bibelfortællingerne og kaster os bl.a. ud i salmebogens længste salme ”I kvæld blev der banket på Helvedes Port”, der har intet mindre end 20 vers! Der fortælles om komponister og salmedigtere undervejs og vi indbyder til fællessang på et par af numrene.
(Varighed: 50-60 min. Honorar: 6.000 kr. ekskl. transport. Adgang til el)

5. De ukendte julesalmer

Den danske salmebog rummer så mange dejlige julesalmer, at man knap kan nå at få brugt dem alle i kirkeårets juleperiode! Salmeriets julekoncert består af de knap så kendte julesalmer, der også fortjener at blive hørt og sunget i den mørke vintertid. Der fortælles om komponister og salmedigtere undervejs og vi indbyder til fællessang på et par af numrene.
(Varighed: 50-60 min. Honorar: 6.000 kr. ekskl. transport. Adgang til el)