Sognepræst i Blistrup ved Gilleleje.
Cand. theol. og sognepræst gennem 24 år med en fascination af byen Rom;
særligt Vatikanet og pavehistorien. Forfatter til ni bøger heraf bla.
”Kristendom og tykke mænd” og ”Præstebørn”.
Tina Hastrup von Buchwald holder foredrag i hele landet - Jylland dog
med overnatning.
I middelalderen og renæssancen var Medicifamilien en dominerende
magtfaktor i byen Firenze. Giovanni de Medici grundlagde Medicibanken.
Sønnen Cosimo var ved at smide det hele væk, Piero kæmpede og Giovannis
oldebarn, Lorenzo, forgyldte det og videreførte det med finesse, og
familien gav historien hele fire paver: pave Leo den 10, Clemens den 7.
og Pius den 4 og Leo den 11 stammede fra Medicifamilien. En saftig
fortælling om en klan i Firenze. Om forræderi og lejemord. Familiens
mandlige karakterer er utrolig fascinerende. Foredraget i ord og
billeder og spændende historier handler om familien, der var mæcener for
datidens helt store kunst kendisser såsom Michelangelo. Hvordan begyndte
det hele? og hvad familiens fald?
(90 min.; 3500 kr. + kørsel)
Foredraget er nyt!
Hvem var den sære, lille mand, som stadig er lige så kendt rundt om i
verden som H.C. Andersen? Nu er der tale om, at Danmark burde skabe et
Kierkegaard museum. Men mange af os kender ikke Kierkegaard for meget
andet end, at han var en stor filosof og skrev knudret. Sørens liv er
dog umådeligt spændende. Også hans far, Michael liv, der begynder ude på
heden, hvor han forbander Gud for sin skæbne. Han rejser til København
uden en skilling på lommen. og kommer i lære hos en hosekræmmer. Han
ender som én af Københavns mest velhavende mænd. Søren selv uddannes som
teolog, men bliver aldrig præst. Han forlover sig med Regine, men bryder
forlovelsen. Hvorfor det? Søren var fuld af tanker, fuld af ord. Han
skrev manisk næsten dag og nat, mens han lever sit korte liv som en lidt
sær eneboer af arven fra faderen. Foredraget tager med ord og billeder
lytterne på en rejse ind i datidens København. Og bare rolig: Foredraget
går tæt på Sørens liv. Ikke hans tekster.
(90 min.; 3500 kr. + kørsel)
Foredraget er nyt!
Hvad foregår der egentlig i den lille stat? Undertegnede forvildede
sig, på et studiebesøg, en aften op med elevatoren til pavens gemakker,
og blev hentet af Vatikanets gardister. Har boet i Rom og er en del af
en ”Romtosset familie”
(90 min.; 3500 kr. + kørsel)
Foredraget er tidligere holdt: i Helsinge sognegård; LOF
Gribskov, Helsinge kirke; Kulturkilden i Trekroner.
Kunstneren Keld Moseholms underfundige skulpturer ”Tykke mænd” lagde
i 1997 grobunden til en kristen tolkning i bogen ”Tykke mænd og
kristendom”.. Hvad er det de små tykke mænd kan, der bringer latteren
frem i os? Og hvad i alverden har det med kristendom at gøre? Kan man le
ad livet?
(90 min.; 3500 kr. + kørsel)
Foredraget er tidligere holdt: i Nørre Lyndelse sognegård;
Græsteds Glimt; Horne kirke og Kulturkilden i Trekroner.
Det lyder som en anakronisme- Men de lever som en
undergrundsbevægelse i Europa, U.S.A og i Sydafrika. I 2004 blev syv
kvinder ordineret af en katolsk biskop på Donaufloden. Hvorfor er det,
at kun mænd kan være præster i den katolske kirke? Og styrker det
kirken?
(90 min.; 3500 kr. + kørsel)
Foredraget er tidligere holdt: som en LOF foredragsrække i
bl.a. Holbæk, Svindinge, Bregninge og i Blistrup
Ud Fra bogen ”Sidste mand lukker og slukker” af undertegnede holdes
et billedforedrag. Poul Anker Bechs storslåede malerier bliver i bogen
brugt til en livstolkning, hvor plusslaget er kritisk kristent. Hvordan
kan man tolke hans billeder i vor tid? (holdt sommeren 2020 i Tibirke)
(90 min.; 3500 kr. + kørsel)
Foredraget er tidligere holdt: i Tibirke sognegård.
Om det skønne og det forfærdelige. Om risikoen for at brænde ud eller
blive ”omsorgstræt”. Noget, præster deler med mange i de gamle kaldsfag.
Om jobbets udfordringer. Om trusler. Om de store opture og de dybe
nedture.
(90 min.; 3500 kr. + kørsel)
Reformatoren Martin Luther afviste de to første- ikke den sidste. Vi
i den protestantiske kirke tror ikke på helgener og ærer ikke relikvier
mere. Men Martin Luther selv kastede et blækhus efter Fanden selv i sit
studerekammer. Fanden var en reel trussel. Hvordan er det i dag?
(90 min.; 3500 kr. + kørsel) |