Anna Dinesen

Kontakt: Sarpsborgparken 70, 7600 Struer
Tlf: 2758 6761
E-mail: annagdinesen@gmail.com 

  1. Den svenske mesterfortæller Selma Lagerlöf
  2. Om Fjodor Dostojevskijs dramatiske liv og et indblik i hans forfatterskab
  3. Tove Ditlevsens dramatiske liv
  4. Et liv i det synnejyske
  5. Karin Alvtegen: Skam. En roman om skyld og skam
  6. Refleksioner over ondskab, moral og menneskelig værdighed
  7. H. C. Andersens vidunderlige - men også barske - eventyrverden


Jeg er uddanet folkeskolelærer og har undervist på VUC-Holstebro i mange år. Har senere taget en uddannelse som cand.mag. i dansk og idéhistorie på Aarhus Universitet.
Har i mange år været formand for Gimsing Sognehøjskole, Struer, så jeg ved, hvor vigtigt det er at møde en engageret foredragsholder. Mine foredrag er derfor præget af engagement og indlevelse, samtidig med at de krydres af oplæsning.
Har holdt foredrag / oplæsning i sognehøjskoler, kirkehøjskoler, OK-klubber og Aktivitetscentre.

Anna Dinesen holder foredrag i Jylland.

1. Den svenske mesterfortæller Selma Lagerlöf

Foredraget vil give et indblik i nogle af Selma Lagerlöfs bedste fortællinger og romaner, hvor hun især vægter temaerne: forbrydelse og straf, skyld og soning, samt den uselviske kærlighed.
(Varighed: ca 90 min. Pris: 2500 kr + transport)

2. Om Fjodor Dostojevskijs dramatiske liv og et indblik i hans forfatterskab

Dostojevskij regnes for en af verdenslitteraturens største forfattere. I forfatterskabet skildres mennesker, der udsættes for ondskab og modgang og som kæmper for deres værdighed og selvrespekt. Dostojevskijs kongstanke er: mennesket er et væsen, der kan nedværdiges og som ikke bør nedværdiges, for i så fald bukker det under og går til grunde.
(Foredraget varer ca. 90 min. Pris 2500 kr. + transport)

3. Tove Ditlevsens dramatiske liv

Få forfattere har som Tove Ditlevsen formået at fænge læsere fra alle samfundslag. Den rodløshed, angst, sårbarhed og ensomhed hun beskriver i et enkelt og klart sprog, er igen blevet aktuel i nutidens bekendelseslitteratur, hvor flere unge forfattere ser hende som deres forbillede.
Tove Ditlevsen fortjener at blive husket for sine romaner, digte og de hudløst ærlige erindrings -bøger, hvor hun fortæller åbent om sin tid som narkoman og alkoholiker.Jeg læser op fra de spændende værker og fortæller om hendes dramatiske liv.
(Varighed: 90-100 min. Pris 2500 kr + kørsel)

4. Et liv i det synnejyske

For 100 år siden stemte det nuværende Sønderjylland sig hjem til Danmark. Forud var gået den første verdenskrig, en krig hvortil min bedstefar blev tvangsudskrevet til tysk militærtjeneste. Ud fra de postkort, han sendte hjem til sin kone og lille datter, vil jeg fortælle om krigen og om kvindernes kamp på hjemmefronten, samt om krigsfangerne i Danmark, Frankrig og Rusland. Alt er det brikker til en forståelse af landsdelen og sønderjydernes historie.
(Varighed: ca. 90-100 min. Pris 2500 kr. + transport)

5. Karin Alvtegen: Skam. En roman om skyld og skam

Den svenske forfatter Karin Alvtegen har skrevet en psykologisk thriller om menneskers følelsesmæssige fattigdom, angst og ensomhed, som er udsprunget af barndommens traumer. Deres skyld- og skamfølelser æder deres sjæle op. En smuk, gribende og velskrevet roman.
(Varighed: ca. 90-100 min. Pris: 2500 kr + kørsel)
Foredraget er holdt bl.a. hos Dansk Blindesamfund, Holstebro afd., OK-klubben, Holstebro, Spjald Seniorklub, Struer Biblotek.
Blindesamfundet skrev bl.a.: Tusind tak for dit foredrag, du fortæller så levende og formår at drage os alle ind i historien....

6. Refleksioner over ondskab, moral og menneskelig værdighed

Foredraget vil primært handle om Primo Levi, italiensk – jødisk forfatter og kemiker, der blev deporteret til Auschwitz i 1944. Han overlevede kz-lejren, og de livserfaringer, han tog med herfra, omsatte han senere til stor litterær kunst om skam, skyld og stolthed, men også med refleksioner over ondskab, moral og værdighed. Også andre vidnesbyrdsbærere som fx Elie Wiesel, Imre Kertesz samt Viktor Klemperer vil blive omtalt.
(Varighed: 90-100 min. Pris: 2500 kr + kørsel)
Foredraget er bl.a. holdt i Gimsing Sognehøjskole.
”Et særdeles velstruktureret og givende foredrag”, ”en indholdsrig formiddag” og ” et spændende og interessant foredrag” - lyder nogle kommentarer.

7. H. C. Andersens vidunderlige - men også barske - eventyrverden

H. C. Andersens eventyrverden indeholder mange temaer. Der er rædsel, fortvivlelse og angst, men sandelig også humor, tillid, og kærlighed. H.C.Andersen er stadig aktuel, da mange af de holdninger, han afdækker, kan genfindes i dag.
(Varighed 90 - 100 min. Pris: 2500 kr + kørsel)