Arne lever for at opleve og formidle, og så elsker han Canada. Han er
Mr. Canada. Siden det første besøg i 1985 er det foreløbigt blevet til
et studieophold, samt 29 rejser til Canada. Flere er planlagt.
Siden 1996 har Arne arbejdet for Skandinavisk Canadisk Amerikansk
Venskabsforening og senere MyPlanet. Han har rådgivet og vejledt tusinde
af danskere til gode oplevelser i Canada, bl.a. DR Explorer (Danmarks
Radio), JP Explorer (Jyllands-Posten), Timm Vladimir & Katrine Engberg
samt Familien På Farten.

Sagt om Arnes Canada-foredrag:
Carlo Søndergaard, København: ”Engageret person med stor
viden. Fin humor.”
Carina Krog, Vejle: ”Godt foredrag om Canada. Man kan mærke
Arnes passion for landet. Dejligt.”
Alvin Lykke, Rødding: ”Et rigtigt inspirerende og spændende
foredrag.”
Arne Naamansen holder foredrag i hele landet.
Sidste år tog Arne orlov fra et travlt arbejdsliv og et kærligt
familieliv med kone og to teenagere. Han søgte ensomheden på en tur
tværs over Canada. Fra Atlanterhavet til Stillehavet. Fra de store
ferskvandssøer i syd til Ishavet i nord.
Det blev til mange oplevelser, og nye steder blev føjet til
besøgslisten. Canadas yderste grænser blev besøgt, og det blev til et
utal af snakke med de imødekommende canadiere.
Til foredraget, der er ledsaget af masser af billeder, kommer du med på
94 dages odyssé og en 30.610 km spændende, oplevelsesrig og
underholdende rejse gennem ti canadiske provinser, tre territorier og en
afstikker til Alaska (USA) over en noget speciel grænse. Arne kørte bil
og autocamper, var med bus og tog samt vandrede, red og sejlede kano.
Det var en tur, hvor mange grænser blev prøvet af, og livet blev sat i
perspektiv. Selvom det langt fra var Arnes første tur til Canada, så kom
han hjem med et nyt syn på Canada og med nye ideer til, hvordan den
sidste del af hans liv skal udfolde sig. Han tog efter næsten 40 år på
arbejdsmarkedet nogle dramatiske beslutninger, så han nu kan bruge endnu
mere tid på at udforske sit elskede Canada.
Arne: ”Jeg vil hellere prøve og fortryde, end fortryde at jeg ikke
prøvede”.
(Foredraget er på 2 timer inkl. 20 minutters pause. Hvis I ønsker
det, så kan længden af pausen og foredraget tilpasses. 3.000 kr. plus
kilometerpenge efter statens takst. Har brug for projektor og lærred.
Evt. mikrofon i større sale. Medbringer selv PC med VGA eller HDMI-stik) |