Christian Ingemann Nielsen har været journalist, redaktør,
presserådgiver, spindoktor, kommunikationschef og i dag
freelancejournalist og foredragsholder.
Christian Ingemann Nielsen holder foredrag i hele landet.
Hvordan er det at være centrum for en politisk skandale – og fra det
ene øjeblik til det andet gå fra at være totalt ukendt til at blive
eksponeret negativt og blandt andet få endevendt sit privatliv i fuld
offentlighed?
Journalist, redaktør, presserådgiver, kommunikationschef og i dag
freelancejournalist – Christian Ingemann – havde prøvet meget, troede
han, da han i august 2015 begyndte i sit nye job som særlig rådgiver
(spindoktor) for den nyudnævnte forsvarsminister Carl Holst. Dén
sensommer blev dog det vildeste!
Først i foråret 2017 blev Christian Ingemann og Carl Holst renset for
anklagerne om urent trav. Inden da var gået halvandet år med
beskyldninger og usikkerhed – hvilket ikke mindst påvirkede
spindoktorens nærmeste familie.
Nu fortæller Christian Ingemann om skandalen, som han oplevede den. Om,
hvorfor han sagde ja tak til at hjælpe en minister, som allerede på dét
tidspunkt var i dyb krise. Om han overhovedet var i stand til pludselig
at skulle rådgive om en sag, der involverede ham selv. Om både ydre og
indre pres (fra såvel pressen som fra regeringens egne rækker). Om,
hvordan fløjkrigen i partiet Venstre fik indflydelse på forløbet. Om
tilsvininger, hån og latterliggørelse, ikke mindst på de sociale medier.
Om at opleve resultatet af barsk journalistik på egen krop – når man i
årtier selv har levet af at sætte kritisk fokus på andre mennesker. Om
den virkning, sagen har haft på ham og hans nærmeste omgivelser. Og om,
hvordan man rejser sig igen, når karrieren ellers ser ud til at ligge i
ruiner. For selv en offentligt eksponeret skandale kan faktisk vendes
til noget positivt – afslører Christian Ingemann.
(Foredragets varighed tilpasses arrangørens ønske - eksempler kan
være godt og vel en time uden pause eller to timer med pause. Pris:
5.000 kr. plus kørsel efter statens takster)
Anmeldelser:
”Christian fortalte i vores presseklub hudløst ærligt og selvkritisk
- men uden klynk og selvmedlidenhed - om det at blive kendt for en
politisk skandale. Et lærerigt foredrag. Det er en reminder værd, at der
altid er et rigtigt menneske bag overskrifterne... Kan klart anbefales!"
Kim Barren, sekretær, Svendborg Presseklub
”Christian er en god fortæller, som trækker tilhørerne med ind i
dramaet. Han er ikke bange for at udstille sit eget fag –
journalistikken – eller for den sags skyld sine egne fejl. Og så taler
han i øjenhøjde, også med de unge – så de er med hele vejen og for en
gangs skyld synes, politik er spændende!”
Gitte Jørgensen, viceforstander, Glamsbjerg Fri- og Efterskole
De var agenter for deres fædreland – men spionerede samtidig
hemmeligt for fjenden.
I sommeren 2021 blev der for første gang i bogform udgivet en samlet
introduktion til Den Kolde Krigs dobbeltagenter. Freelancejournalisten
Christian Ingemann – der tidligere har arbejdet som dagbladsjournalist
og -redaktør, presserådgiver, spindoktor og kommunikationschef – tegner
i bogen og i sine foredrag om samme emne et miniportræt af 12
(formodede) forræderiske agenter fra dengang, hvor Europa var delt i Øst
og Vest, og hvor verden stod på randen af en atomkrig. Skildringerne af
de både britiske, amerikanske og russiske agenter krydres med
forfatterens fortælling om besøget på et meget specielt spion-gravsted i
Moskva.
Bogen er udsolgt fra forlaget, men forfatteren har nogle eksemplarer med
til foredraget:
https://ubirex.dk/produkt/dobbeltagenter/
(Foredragets varighed tilpasses arrangørens ønske - eksempler kan
være godt og vel en time uden pause eller to timer med pause. Pris:
5.000 kr. plus kørsel efter statens takster)
Selv i det stolte landbrugsland Danmark – der lever godt af en kæmpe
milliardeksport – er det nødvendigt at kæmpe for bevarelse af
fødevareproduktionen. Skærpede miljø- og klimaregler opstået som følge
af et krav om ”grøn omstilling” har således lagt pres på de nu ikke
engang 8.000 heltidsbedrifter i Danmark, der har til opgave at skaffe
både danskere og mange andre nationaliteter mad på bordet.
Intet erhverv har imidlertid været så omstillingsparat som landbruget –
fortæller den erfarne journalist, redaktør, presserådgiver, spindoktor,
kommunikationschef og i dag freelancejournalist og foredragsholder
Christian Ingemann. I en årrække kæmpede han landbrugets sag som
presseansvarlig for en af erhvervets interesseorganisationer – i dag
fortæller han gerne offentligt om kampen. Samt om de myter og skrøner,
der plager debatten om landbruget. Og de tilfældigheder, der ofte styrer
mediedækningen af emnet.
(Foredragets varighed tilpasses arrangørens ønske - eksempler kan
være godt og vel en time uden pause eller to timer med pause. Pris:
5.000 kr. plus kørsel efter statens takster) |