Danske Plejehjemsklovne er en almennyttig, non-profit forening, der
arbejder for at udbrede brugen af professionelle plejehjemsklovne i
ældresektoren. Etik er et væsentligt pejlemærke for foreningens virke.
Danske Plejehjemsklovne arbejder ud fra værdisættet: Respekt, Værdighed
og Nysgerrighed
Danske Plejehjemsklovneholder foredrag overalt i Jylland og på Fyn.
Få besøg af én fra Danske Plejehjemsklovne, der fortæller om arbejdet
med at skabe stjernestunder hos mennesker, der bor på plejehjem eller
bosteder for voksne. Om den helt særlige magi, som klovnene bærer med
sig og som kan tænde lys i øjne, hvor lyset ellers kun sjældent tændes.
(Varighed: ½ time; honorar (én foredragsholder): Kr. 1.500 + kørsel)
Velegnet til mini-konfirmander, konfirmander og højskoledage
Har ældre mennesker godt af at grine? Er klovne mest for voksne? Er
leg forbudt for mennesker over 50?
Et foredrag om, hvordan klovnen, som kunstnerisk figur, er i stand til
at komme bagom demens og andre sygdomme og møde mennesket med liv,
glæde, nærvær og humor. Om hvordan klovnen står til rådighed, skaber
åbninger, lyser på det positive, løfter humøret, vender på hovedet,
spejler, rummer og omfavner det enkelte menneske. Om relationen, der
skabes i mødet, så det er okay at være præcis, som man er.
Danske Plejehjemsklovne sætter ind med humor også dér, hvor det er
alvorligt. For humor skal tages alvorligt - og humor bliver til
ordentlighed, når den kombineres med respekt og anerkendelse.
(Varighed: 1 ½ - 2 timer (inkl. pause og dialog/spørgsmål); honorar
(to foredragsholdere): Kr. 5.000 + kørsel; honorar for tilkøb af
klovnebesøg / TUT & TUT (varighed 15-20 min.): Kr. 1.000)
Praktisk:
Foredrag formidles med den givne målgruppe for øje og kan vinkles efter
særlige ønsker og behov (aftales forud).
PC medbringes. Brug for projektor og lærred i rummet og evt. mikrofoner.
Udtalelser
om Tanja & Arendse / TUT & TUT:
Sognepræst, Christianskirken, Eva Jerg
”TUT & TUT ser med hjertet, arbejder med hjertet og formidler med
hjertet. TUT & TUT, Tanja og Arendse, får min varmeste anbefaling, så
tøv ikke med at invitere dem indenfor”
Faglig leder, Dagcentrene / Dagcenterklyngen, Lissie la Cour
”Tanja og Arendse forstår at fange lytteren. De kan tillade sig at
være direkte og insisterende, måske fordi de også er positive mennesker,
der smitter. Indlægget var både humoristisk, meget underholdende og
livsbekræftende, samtidigt med at brugbare essenser fra hverdagen blev
strøet ned over os”
Sognepræst, Torsted Sogn, Sara Klaris Huulgaard
”Et absolut anbefalelsesværdigt arrangement for alle, der enten er
direkte i berøring med ældre med demens eller som har interesse for
emnet”
Konsulenter, Castberggård Døve og Hørehæmmedes Højskole, Maria og Joakim
“Arendse og Tanja gav vores deltagere en sjov, anderledes og rørende
start på vores faglige weekend med deres oplæg om arbejdet som
omsorgsklovne. Og så var det et ekstra plus, at Arendse og Tanja kom
sammen med TUT & TUT, som deltagerne fik mulighed for at opleve på slap
line med krammeklare arme og lommerne fyldt af løjer. Tak”
|