Duo Grarup Hindø

v. Jesper Hindø
Apotekergade 3, 6430 Nordborg
Telefon: 2223 6334
E-mail: Jesper-hindoe@live.com

  1. Vores salmeskat som jazz

 

 

Steffan Grarup Jensen er uddannet på Syddansk Musikkonservatorium i 2020 og er allerede en særdeles efterspurgt pianist, som med sit smagfulde og swingende spil vækker begejstring overalt.
Jesper Hindø er klassisk uddannet kontrabassist og har spillet i Sønderjyllands Symfoniorkester i 37 år og flere gang optrådt som solist med orkesteret.
Han er i dag freelancemusiker og modtog i 2015 Sønderborg Musikråds Musikpris.
Der er her tale om et møde mellem to højprofilerede musikere, som begge har et ben i hinandens lejr og ordet crossover vil i denne forbindelse være oplagt.

Duo Grarup Hindø afholder arrangementer i hele landet.

1. Vores salmeskat som jazz

Jazzpianisten Steffan Grarup Jensen og kontrabassisten Jesper Hindø har fundet sammen omkring vores salmeskat og puster med den største respekt nyt liv i arvesølvet.
Stilen er nordisk, dvs melodisk, skønhedssøgende, nysgerrig og legende, men altid loyal mod sit oplæg.
Undervejs i koncerten inviteres publikum til at synge med på salmer og årstidssange.
Endvidere spilles musik af J.S.Bach.
En koncert med Duo Grarup/Hindø vil indeholde oplysende introduktioner og vedkommende anekdoter om de enkelte indslag.
(En koncert med Duo Grarup/Hindø varer ca. fem kvarter og koster alt incl. kr 8000)

Henvend jer venligst for yderligere oplysninger og lydeksempler og følg os på face book:
Grarup/Hindø