Henning Frandsen er foredragsholder, journalist og historiker (BA).
Hans foredragsvirksomhed tog for alvor fart i 2018, ikke mindst takket
være foredraget ”Min farmor og de andre faldne kvinder”, som siden er
blevet booket ca. 100 gange.
Sideløbende med foredragsvirksomheden arbejder han som journalist hos
Folkebladet i Aarup.
Før da var han i 18 år fuldtidsjournalist hos Jysk Fynske Medier og i
mange år også mad- og litteraturanmelder for Fyens Stiftstidende.
Han har siden 1997 boet i Aarup på Fyn, men stammer fra Aarhus, hvor han
efter skoletiden kom i kontorlære, for år senere at læse historie på
Aarhus Universitet.
I Aarup har han i perioder været med til at arrangere koncerter og
foredrag samt drive biograf i Kulturhuset Industrien.
Henning Frandsen holder foredrag i hele landet.
Foredraget ”Min farmor og de andre faldne kvinder” tager afsæt i den
23-årige Ane Marie Kristine Jacobine Sørensen – foredragsholderens
farmor – som i 1904 fødte en sund og velskabt datter– uden at være og
uden at blive gift med barnets far. Det var en stor skam, så hun overlod
datteren til sine forældre, forlod Vendsyssel og slog sig ned i Aarhus,
hvor hun mødte Søren Frandsen. De giftede sig, fik fem børn og levede et
langt liv sammen uden, at Søren og de fem fællesbørn på noget tidspunkt
fik at vide, at de havde en storesøster. I mere end 40 år tav – og løj
hun– om sin datter overfor sine nærmeste.
Ikke desto mindre fik hun et godt liv.
Sådan gik det langt fra alle kvinder, som dengang fik børn uden for
ægteskabet.
Foredraget handler bl.a. om de kvinder, der havnede på samfundets bund
som foragtede enlige mødre, kaldet faldne kvinder. Nogle af dem fødte
deres børn i det skjulte og slog dem måske oveni købet ihjel.
Senere blev det almindeligt at få fjernet fostret hos en kvaksalver.
Også disse kvinder risikerede at komme i fængsel.
Men i 16-1700-tallet var det endnu værre. Dengang risikerede enlige
kvinder, der fødte for tidligt eller aborterede, at blive halshugget og
få hovedet sat på en stage.
Forholdene ændrede sig først for alvor et stykke inde i 1900-tallet
takket være bl.a. modige og indignerede kvinders kamp, et nyt syn på
kvinder og kvinders seksualitet, sexualoplysning og fri abort, samt at
kvinder fik økonomisk mulighed for at klare sig som eneforsørgere. Og
nok så væsentligt, at foragten for den enlige mor blev afløst af accept.
(Foredraget varer 6-7 kvarter eksklusiv eventuel pause. Arrangøren
skal stille projektor til rådighed og have styr på teknikken. Eventuel
mikrofon skal være håndfri. Honorar: 3.500 kroner plus transport)
Fra 1911 til 1961 husede Livø i Limfjorden en øanstalt for såkaldt
”antisociale og kriminelle, åndssvage mænd”, og fra 1923 til 1961
risikerede ”sexuelt løsagtige åndssvage, unge piger og kvinder” at havne
på Sprogø.
En af de personer, som har fundet plads i foredraget, er Oluf Nyrup
Rasmussen – far til fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen – som blev
deporteret til Livø i 1924 og først slap fri i 1931.
Forskelle i individers, racers og klassers evner skyldtes nedarvede
faktorer, mente en række indflydelsesrige mænd med den
socialdemokratiske minister K.K. Steincke i spidsen i tiden efter 1.
verdenskrig. Og da middelklasseforældrene var skamløse nok til at føde
færre børn, mens arbejder- og bondebefolkningen fortsat avlede mange
børn, frygtede Steincke med flere, at Danmark ville blive oversvømmet af
”undermålere”, og ”minusindivider”, som man kaldte de uønskede mænd og
kvinder.
Bekymringen gik også på en dalende kønsmoral og en øgning af antallet af
kønssygdomme, hvor den seksuelt aktive kvinde blev anset som
smittespreder.
Derfor skulle man forhindre disse grupper i at få børn via bl.a.
(tvangs)kastration og sterilisation, i første omgang dog ved at
internere dem på øerne Livø og Sprogø.
Foredraget dykker ned i udvalgte mænd og kvinders historie og navnlig om
deres ophold på Livø og Sprogø og sætter det ind i en historisk ramme
med omtale af bl.a. darwinisme, degenerationsteori,
racehygiejne/arvehygiejne og medlidenhedsdrab.
OBS! Foredraget indeholder en række hidtil ikke offentliggjorte
billeder, som foredragsholderen har fået stillet til rådighed af en
kvinde, som voksede op på Livø – og hvis forældre og bedsteforældre
arbejdede på Livø. Et scoop!
(Foredraget varer 6-7 kvarter eksklusiv eventuel pause. Arrangøren
skal stille projektor til rådighed og have styr på teknikken. Eventuel
mikrofon skal være håndfri. Honorar: 3.500 kroner plus transport)
Der er ikke nyt, når regeringer, tænketanke og andre meningsdannere
vil have os danskere til at arbejde mere og længere. 1770 hed det ikke
pensionsreform, men helligdagsreduktion. Med et pennestrøg fjernede Chr.
VII 11 ud af 22 helligdage.
Den historie og den om storebededag fra 1686, som havde samme effekt,
handler foredraget om.
Men også om Mors Dag, som vi herhjemme kan takke ”Fars dreng” for. Og
om, hvorfor der kom nikål, skidenæg og grød på påskebordet. Og om æggets
helt særlige rolle i påsken.
Og om fastelavn, hvor danskerne længe slog levende katte af tønden og på
hesteryk skulle rykke hovedet af en ophængt, levende gås. Og om heksen,
som først sent fik plads på sankthansbålet. Om julen, hvor øldrikning og
dans om juletræet stort set er de eneste originale danske juleskikke.
Kristendommens betydning for vores højtider, fester og traditioner kan
ikke overvurderes, men det er også helt nødvendigt at inddrage den
førkristne folketro, fra dengang verden var fuld af magi. Og så har
blomstergartnerne og Coca Cola så sandelig også spillet en rolle.
Centralt i foredraget er også, at mennesket både er et religiøst og et
legende væsen, altså homo religiosus og homo ludens.
Foredraget er i øvrigt et mix af historiske facts, anekdoter, billeder
og tegninger vist på powerpoint.
(Foredraget varer 6-7 kvarter eksklusiv eventuel pause. Arrangøren
skal stille projektor til rådighed og have styr på teknikken. Eventuel
mikrofon skal være håndfri. Honorar: 3.500 kroner plus transport)
De gamle nordboer drak jul til Frej og Odins ære – og det gjorde de i
januar ved midvintertid.
Senere fik julen karakter af karneval præget af druk og vold, og det fik
kongemagten til at reagere.
Skiftende konger – bakket op af fromme kristne – greb i 16-1700-tallet
flere gange ind over for de populære julestuer, som havde det med at
udarte til sviregilder med erotiske eskapader og fråseri.
I begyndelsen af 1800-tallet blev grunden lagt til den kristne danske
familiejul med god mad, dans om juletræet og gavegiveri som det
centrale.
Kunstnerne tog julen til sig og begyndte at tegne julenisser, skrive
juleeventyr, julesange og julesalmer.
Industrivirksomheder så julen som en chance til at masseproducere
julegaver, julekalendere, julepynt, juleøl og julesnaps.
Og vi tog juleskikke fra Sverige, USA, Tyskland og England til os og
glemte helt, at det er importvarer. Men det husker Frandsen….
(Foredraget varer 6-7 kvarter eksklusiv eventuel pause. Arrangøren
skal stille projektor til rådighed og have styr på teknikken. Eventuel
mikrofon skal være håndfri. Honorar: 3.500 kroner plus transport)
Bettefanden var kun 145 cm høj, men bestemt en stor slyngel. Det
samme var Lorentz Meyer og hans elskerinde Petronillen, der havde let
til kniven og brændte børn på sit komfur. Alle tre grumme røvere fra
Rold, som huserede i første halvdel af 1800-tallet.
Bandekriminalitet er på ingen måde en ny svøbe, og dette foredrag
handler om bandekriminalitet fra middelalderen op til besættelsestiden
1940-45. I vil møde et broget persongalleri som Jens Langkniv, Delle
Frederik, Charles 5-øre, Skrupskideren og Karen Spidsmus. Og i vil høre
om bander som Vendslevrøverne, Handskemagerbanden, Dronninglund Banden,
Boye-banden, Lersøbøllerne og ”Edderkoppen” Svend Aage Hasselstrøm, der
løftede sig op på sortbørshandel og fraværet af politi i 1944-45 for at
blive en sand mafiaboss, indtil en aviskampagne fik sat skub i
optrevlingen af banden.
I vil også høre om tatere, stimænd, natmænd, rakkere og andre uærlige
mennesker, som levede uden for lands lov og ret.
Banderne stjal og røvede, slog ihjel, satte ild på huse, terroriserede
lokalbefolkningen, smuglede og styrede prostitutionen. Sådan som vore
dages bander gør. Men der er også forskelle. Det vil I høre om, lige som
I vil få en kort gennemgang af lov og ret gennem tiderne og politiets
brogede historie.
Foredraget er krydre med et væld af billeder fra de skumle, gamle dage.
(Foredraget varer 6-7 kvarter eksklusiv eventuel pause. Arrangøren
skal stille projektor til rådighed og have styr på teknikken. Eventuel
mikrofon skal være håndfri. Honorar: 3.500 kroner plus transport)
Politiets muligheder for at opklare forbrydelser begrænsede sig langt
hen i 1800-tallet til afhøringer, efterlysningen og udlovning af
dusører. Ydermere var politibetjentene ofte få, uduelige og fordrukne.
Politiets begrænsede muligheder er en rød tråd i sagen om ågerkarlen
Snorre John, som åd bevismaterialet, men alligevel røg i spjældet.
I får også historien om morderen Balle Lars, som præsten spildte guds
ord på.
Gravrøverne på Assistens Kirkegård på Nørrebro, der nær var blevet
lynchet, og rovmorderen Anders Sjællænder, som dømtes til døden, men
først i tredje forsøg fik kappet hovedet af, har fået plads i
foredraget, ligesom ægtefolk, der forsøgte at fremme ægtefællens død ved
at give ham et skud rottekrudt.
Foredraget vil blive krydret med korte omtaler af politiets historie,
lov og ret gennem tiderne og om, hvordan vi har straffet forbrydere.
Foredraget vil blive krydret med korte omtaler af politiets historie,
lov og ret gennem tiderne og om, hvordan vi har straffet forbrydere.
(Foredraget varer 6-7 kvarter eksklusiv eventuel pause. Arrangøren
skal stille projektor til rådighed og have styr på teknikken. Eventuel
mikrofon skal være håndfri. Honorar: 3.500 kroner plus transport)
Kriminalpolitiets opklaringsarbejde undergik en revolution omkring
1900, hvor fingeraftryk, politihunde, fotos, skrivemaskiner og
alarmeringsapparater blev almindelige, først mange år senere kom EDB og
DNA-test til.
Så der skete meget i de ca. 70 år, som foredraget spænder over. I skal
bl.a. høre om Olsenbandens overmænd, som slog til mod Handelsbanken og
Tuborg.
Og om to mord, som ingen ville have hørt om, hvis ikke morderne havde
kvajet sig. Om bombemanden fra Gladsaxe, der i flere måneder skræmte
københavnerne fra liv og sans.
Om flugtkongen Lorentzen og det borende X samt seriemorderen, der slog
til i Faaborg.
Foredraget vil blive krydret med korte omtaler af politiets historie,
straffelovene og afstraffelse gennem tiderne, dvs. fra pisk og
brændemærkning over gabestok til fængsel og samfundstjeneste.
(Foredraget varer 6-7 kvarter eksklusiv eventuel pause. Arrangøren
skal stille projektor til rådighed og have styr på teknikken. Eventuel
mikrofon skal være håndfri. Honorar: 3.500 kroner plus transport)
|
