|
Siden 1986 har jeg, med Det rullende teater rejst rundt i Danmark med teater
fortællinger og foredrag, som er arrangeret oplysningsforbund, højskoler,
sognehuse, seniororganisationer, kommuner m.fl.
Henning Hansen - Det rullende teater afholder arrangementer i hele landet.
Henning Hansen fra Det rullende teater i et sprudlende causeri/foredrag om
Korsbæk og dens borgere.
Matador er et stykke Danmarkshistorie, der udspiller sig i en lille dansk
købstad 1929 – 1947.
En filosofisk, humoristisk og kærlig skildring af Lise Nørgaards fuldstændige
usminkede sandhed om os alle.
Gode fortællinger, båret af enestående nuancerede personskildringer må opleves
igen og igen!
Vi kender og elsker personerne i Korsbæk - vi går sammen bag om disse
vidunderlige karakterer: Ingeborg, Maude, Kathrine, Agnes, Laura, Mads, Hans
Christian, Grisehandleren, Røde, Fede, Boldt osv.
(Varighed: ca. 2 timer inkl. pause; honorar: kr. 3300 + kørsel)
Matador er ikke blot en tv-serie, men et stykke dansk kulturhistorie fyldt med
dybe filosofiske pointer og livsvisdom, og vi vil blive klogere på, hvorfor
serien er så fantastisk, og hvad vi kan lære af den.
- Hvad kan vi lære af Agnes og Mads og Daniel og alle de andre i Korsbæk?
(Varighed: ca. 2 timer inkl. pause; honorar: kr. 3300 + kørsel)
I en sprudlende skildring af Lise Nørgaards stærke kvinder og den fuldstændige
usminkede sandhed om os alle i den historiske fortælling der udspiller sig i
Korsbæk 1929 -1947 i Erik Ballings mester instruktion.
Vi kender og elsker dem - Foredraget/causeriet fokuserer især på: Korsbæks
stærke kvinder
Agnes, Kathrine, Elisabeth, Maude, Ingeborg, Misse og Fru Fernando Møghe…
Der er Humor, Kærlighed og Kristendom i Korsbæk.
Grisehandleren og hans kone Kathrine er ypperste gesandter for humoren og
kærligheden i den lille købstad, og vi oplever hvordan de med underfundig humor
lader ”Kærlighedsbomben” eksplodere, da Kathrine forærer Daniel en pony med
ordene: ”Kom Daniel, det er din, sådan en, får man, når man er en god og kærlig
dreng.
((Varighed: 2 timer inkl. pause; 3000 kr. + kørsel)
Indtaget i daglige doser har eliksiren gunstige virkninger på vort helbred.
Hør om humorens helbredende kraft! Humorens umiddelbare konsekvens er latteren!
Evnen til at le er en kostelig gave – vi lever længere og bedre med humor!
Latter forbedrer huskeevnen! Latteren nedsætter risikoen for blodpropper!
Om Jørgen Ryg – monologens mester. Om mennesket og kunstneren med den helt
specielle lune og humor.
Om Storm P. – dansk humors ypperste gesandt. Hør vanvittige historier og
anekdoter.
Du går hjem med et smil på læben og gode oplevelser rigere!
Programmets indhold aftales efter ønske.
(Varighed: 2 timer inkl. pause; 3000 kr. + kørsel)
Karen
Borberg og Henning Hansen tager sig i ”Deres Sensommer” kærligt af
kærligheden og kommer ind på mange af livets humoristiske og følsomme facetter!
De får gammeldags brevskrivning til at sprudle! - De er alene på scenen (to
borde og to stole)
I denne perle af et stykke dramatik spiller de, de to elskende, Melissa og Andy,
som aldrig fandt melodien sammen – men som alligevel oplevede en kærlighed, der
var større og stærkere end mange mennesker får lov at opleve den i deres liv.
Kærestebreve er en gribende og humoristisk forestilling om livslang kærlighed
mellem to mennesker, som fra deres tidlige ungdom forelsker sig dybt i hinanden.
Fra skoletidens ”Skal vi være kærester?”- papirlapper, til det voksne livs
glæder og sorger lærer vi disse to dybt forskellige temperamenter at kende
gennem deres breve til hinanden – det er sødt, sjovt og vemodigt!
Henning Hansen er den artige Andy med sjælens dannelse. Karen Borberg er den
vilde Melissa.
Hun kommer fra en rig familie. Han middelklasse, flittig og retskaffen.
Hun ender som fordrukken kunstnerbohème med ironisk distance til det pæne
borgerskab.
Han arbejder sig op til en magtfuld position som republikansk senator.
Hun forliser! Han svigter!
Med masser af lune er Karen og Henning, Melissa og Andy, der fra deres
skrivebord læser op af et helt livs korrespondance – fra dengang man brugte
Parker 51 i stedet for e-mail.
(Honorar: kr. 4000 + kørsel (fra Silkeborg)varighed ca. 2 timer inkl.pause,
efter pausen munter debat/causeri/spørgsmål over følgende temaer: Kærlighed og
humor har ingen alder! - Er livslang kærlighed mulig?) |
|