Om Henrik Bjørn:
Antropolog, mag.art. – kender af Kina og Sydøstasien
Henrik Bjørn holder foredrag om Kina, Vietnam og Taiwan. Fokus er på
landene omkring det sydkinesiske hav, hvortil Henrik flere gange om året
foretager rejser, dels som solorejsende og dels som rejseleder. Henrik
er mag.art. i etnografi og socialantropologi med fokus på Kina. Han har
boet og arbejdet 14 år i Folkerepublikken Kina siden 1983. Han var
Kina-repræsentant for den amerikanske Trace Foundation, der støttede
uddannelses- og sundhedsprojekter for tibetanere i Folkerepublikken Kina
i en årrække. 2016-2018 var han General Manager for et 800-sengs
dansk-inspireret plejehjem i Shanghai.
Henrik Bjørn holder foredrag i hele landet. Har afholdt 85 foredrag i
hele landet

Jeg har siden 1983 rejst, studeret og arbejdet 14 år i Kina. Har over
fire årtier og 141 rejser til og rundt om i Kina besøgt hovedparten af
landets provinser. Taler kinesisk og er kinesisk gift.
Mit foredrag ‘Et liv med Kina’ vil gøre jer klogere på den store
udvikling, som Kina har gennemgået de sidste fire årtier, som jeg
personligt har oplevet den – fra de fjerneste hjørner af Kina til
landets største by Shanghai. I vil få et mere nuanceret og balanceret
blik på Kina end den sort-hvide måde, hvorpå Kina i dag som regel
fremstilles i medierne som Vestens modsætning og fjende.
Jeg tilbyder et foredrag, hvor jeg fortæller om mine personlige
oplevelser i Kina, gennem fire årtier i rollen som rejsende,
kinesisk-studerende, etnografisk feltarbejder i det landlige Kina, leder
af en amerikansk velgørenhedsorganisation, repræsentant for et fairtrade
firma og senest (2016-2018) som leder af et dansk-inspireret ældrecenter
med seniorboliger, plejehjem og hospital i Shanghai. I vil bl.a. komme
til at høre en spændende beretning om ældres vilkår i Kina. På landet
såvel som i byerne samt om dansk-kinesisk samarbejde indenfor
ældresektoren.
90-120 minutter
Priser inkl. transport for foredrag med op til 100 tilhørere:
• Region Hovedstaden 4.000 kr
• Sjælland 4.250 kr
• Fyn, Lolland & Falster 4.500 kr
• Jylland & Bornholm 5.000 kr

Taiwan beskrives i dag ofte som det sted i verden med størst
potentiale for at udløse en militær konflikt mellem verdens to største
økonomiske og militære magter – USA og Kina.
Jeg har gennem 10 år regelmæssigt besøgt Taiwan. Senest har jeg fra 2.
januar til 3. februar 2023 cyklet 1.306 km rundt om Taiwan med start i
Taipei først ned ad Taiwans vestkyst til øens sydspids og derfra tilbage
langs østkysten. Undervejs talte jeg på kinesisk med de mennesker jeg
mødte og fik deres syn på øen og dens relation til Kina og resten af
verden. Hvor tæt er relationen mellem Kina og Taiwan? Hvad er den
historiske baggrund for Taiwans nuværende situation? Hvilken rolle har
Japan og USA spillet i Taiwans nyere historie? Føler befolkningen sig
som kinesisk eller taiwansk? Frygter man en kinesisk invasion? Kan man
undgå en konfrontation med Kina? Disse og mange andre spørgsmål fik jeg
nogle interessante svar på under hans rejse rundt om den smukke ø.
90-120 minutter
Priser inkl. transport for foredrag med op til 100 tilhørere:
• Region Hovedstaden 4.000 kr
• Sjælland 4.250 kr
• Fyn, Lolland & Falster 4.500 kr
• Jylland & Bornholm 5.000 kr

Vietnam har været ramt af konstant krig og konflikt fra anden
verdenskrigs afslutning og frem til slut-firserne: De udkæmpede og vandt
den første indokinesiske krig over franskmændene, de vandt den anden
indokinesiske krig (i Vesten kendt som ‘Vietnamkrigen’) mod amerikanerne
og de udkæmpede den tredje indokinesiske krig med Kina som hovedfjenden.
Jeg har gennem 30 år regelmæssigt besøgt Vietnam. Senest har jeg fra 24.
juli til 22. august 2022 kørt 2.862 km på motorcykel ad Ho Chi
Minh-vejen fra Hanoi til Saigon (siden 1976 officielt kendt som Ho Chi
Minh City). Rejsen inkluderede bl.a. afstikkere til Cuc Phoeng, Phong
Nha-Ke Bang samt Cat Tien nationalparkerne, besøg hos etniske mindretal
samt slagmarker fra Amerikakrigen såsom Khe Sanh Combat Base og
Hamburger Hill.
90-120 minutter
Priser inkl. transport for foredrag med op til 100 tilhørere:
• Region Hovedstaden 4.000 kr
• Sjælland 4.250 kr
• Fyn, Lolland & Falster 4.500 kr
• Jylland & Bornholm 5.000 kr |