Jakob Brønnum er forfatter til omkring 40 bøger, bl.a. Kristus
som antihelt, Argumenter mod døden, Gensyn med den store fortælling og
Sange ved himlens port, bogen om Bob Dylans tekster, samt en lang række
digtsamlinger og romaner. Han har holdt foredrag over hele landet om
emner, der trækker på hans interesse for og studier i litteratur,
eksistens, teologi og samfund. Foredragene er præget af humor, indsigt
og nærvær, og man går aldrig hjem fra et foredrag med Jakob Brønnum uden
lige lidt ekstra at tænke over. Jakob Brønnum er cand. theol. og
redaktør af Præsteforeningens Blad.
Jakob Brønnum kommer over hele landet
Varighed af foredragene efter aftale
Pris: 3500 kr. + transport
Næstekærlighed har alle dage stået centralt i den vestlige verdens
livsforståelse og i evangeliets budskab, der er blevet til den vestlige
verdens religion, kristendommen. I dag forbinder vi imidlertid kærlighed
med følelser. Men kærlighed er – ret beset - ikke en følelse, det er en
handling. Hvad har det med livet at gøre, og med eksistensen, døden og
alle de store spørgsmål? Det viser foredraget, bl.a. gennem en moderne
udlægning af nogle centrale Jesusord.
Foredraget bygger bl.a. på bøgerne ”Kristus som antihelt” og ”Matthæuseffekten
– Udkast til en håndbog i næstekærlighed” af Jakob Brønnum, der er
udkommet på forlaget Eksistensen de senere år.
Den store fortælling er død, siger postmodernisterne. Men de har ikke
ret - bare det, at vi er til skaber en række store fortællinger i os og
omkring os. Foredraget tager Den store fortælling under kærlig
behandling. Hvordan ser den ud, hvilken indflydelse har den, og er det
sandt, at den ikke har betydning længere? Foredraget kommer omkring en
række klassiske og moderne fortællere som Dostojevskij, Tolstoj, Thomas
Mann, Dante, Tolkien, Kafka og Camus. Gennem korte genfortællinger og
diskussioner af verdenslitteraturens store værker føres vi gennem Den
store fortælling til belysning af, hvordan den spejler sig i vores
tilværelse og livsforståelse.
Bob Dylan er i dag rockmusikkens ”grand old man” og blandt de
største, nulevende kunstnere overhovedet. Han er også en stor forfatter
med mere end 500 sangtekster, som han har fået nobelprisen for.
Foredraget handler om Dylans tekster og beskriver de væsentligste og
mest spændende facetter. Bob Dylans tekster er af stor litterær kraft,
men fremfor alt indeholder de eksistenstænkning af dyb lødighed.
En variation af foredraget kan efter ønske lægge særligt vægt på Dylans
forhold til Bibelen. Hans forhold til Bibelen aftegner sig med skiftende
vinkler gennem karrierens mere end 35 albums. Fra protestsangene i
1960’erne via Dylans pludselige, inderlige kristendom fra slutningen af
1970’erne til den modne Dylans dramatiske sortsyn fra 1989 og til i dag,
hvor det seneste album Rough And Rowdy Ways (2020) bugner af bibelske
sprogbrokker. Jakob Brønnums bog om dette emne, Sange ved himlens port
er udkommet på Forlaget Eksistensen.
Foredraget er i sin form et litteraturforedrag, men kan evt.
tilrettelægges som et koncertforedrag eller en egentlig kirkekoncert med
Jakob Brønnum, der er en rutineret Dylanfortolker, på guitar og sang.
Jakob Brønnum har desuden skrevet bøger om U2's og David Bowies tekster
og holder også foredrag om dem.
Den store russiske romanforfatter og menneskekender Dostojevskij blev
200 år i 2021. Hans romanværk er udover det sædvanlige relevant i
nutiden med sit fokus på menneskeligt ansvar. Samtidig er det dybt
forankret i en overraskende moderne evangelieforståelse. Og til overmål
er mange af romanerne rene krimier. Jakob Brønnum har holdt foredrag om
Dostojevskijs romaner og forfatterskab i mange sammenhænge og han har en
personlig og skarp udlægning af de store hovedværker, Raskolnikov, Onde
Ånder, Idioten og Brødrene Karamazov.
Foredraget kan også bestilles som et dobbeltforedrag om Dostojevskij og
Tolstoj
Hvad er det egentlig vi regner med lever videre, når vi taler om ”det
evige liv”? Det moderne menneske spørger ikke, om det bliver frelst
eller går fortabt, sådan som man gjorde før i tiden. Det moderne
menneske spørger, om der overhovedet er noget andet end døden, der
venter os forude. Tidligere var alle mennesker overbevist om ”sjælens
udødelighed”, men omkring midten af 1800-tallet var det ikke længere en
selvfølge. Hvad skal vi tro og hvordan kan vi finde ud af det? Og hvad
er det i mennesket, der muligvis ikke går tabt ved døden? Foredraget
bygger bl.a. på tankerne i Jakob Brønnums bog ”Argumenter mod døden”
(Forlaget Eksistensen).
Findes ægte visdom egentlig og hvad er det i så fald? Foredraget ser
på de skrifter, der i tidens løb i særlig grad har været opfattet som
visdomsbøger, skrevet af vise mænd og kvinder. I antikken er det f.eks.
værker af Cicero og Seneca og Marcus Aurelius "Meditationer". I
Middelalderen Boethius med "Filosofiens trøst", skrifter af Hildegard af
Bingen og Julian af Norwich og måske særligt Thomas à Kempis "Kristi
Efterfølgelse", i Renæssancen er det Leonardo da Vinci, Pascal og John
Bunyans "En Pilgrims Fremgang". I Oplysningstiden måske Rousseaus
"Bekendelser" og tanker af Kant, Kierkegaard og Nietzsches "Således
talte Zarathustra". Eller er det skønlitterære forfattere som
Shakespeare, Goethe, Jane Austen og Dostojevskij, der nu udtrykker
menneskelig visdom? Og hvem er mon de moderne vise? Er det Sartre og
Camus? Eller Freud og Jung? For det er vel ikke Jordan Peterson og
selvhjælpsbøgerne? Det må foredraget vise..
Jakob Brønnum udgav i 2021 ”En lille bog om ondskab og lidelse”
(Forlaget Eksistensen), der spørger, om ondskab og lidelse er en
undtagelse eller snarere et billede af tilværelsen som den er, inderst
inde? Han gennemgår mere 30 forskellige områder, hvor man kan se, at det
destruktive sætter sig igennem. Vrede, had, undertrykkelse, skam,
jalousi, løgn, og han giver et bud på, hvordan man kan ”bryde kæden”.
Foredraget behandler et udvalg af bogens temaer, og inddrager også
begreber som kærlighed, skyld, offer, medlidenhed og ironi
Hvordan er Jesusskikkelsen blevet fremstillet i litteraturen?
Foredraget bygger (videre) på bogen Gensyn med den store fortælling
(Forlaget Eksistensen). Påfaldende nok er det først efter middelalderen,
at Jesusskikkelsen popper op i skønlitteraturen, men vi skal helt op til
slutningen af 1800-tallet, før man for alvor begynder at skrive romaner,
der trækker på Jesus som romanfigur. Det spændende foredrag gennemgår
nogle af de mange Jesusskikkelser i moderne og lidt ældre litteratur,
fra Dostojevskijs Idioten til Svend-Aage Madsens Jakkels vandring - og
Hans Kirk, Per Lagerkvist, Saramago og Kaj Munk. |