Anja Enggren driver selvstændig virksomhed indenfor stress,
sorg og søvn.
Anja er derudover forfatter til bogen “Bliver jeg glad igen?” Anja
hjælper mennesker med at finde fodfæste i livet. Hun gennemfører også
workshops, kurser og foredrag for virksomheder særligt i at håndtere
sorg på arbejdspladserne. Anja har lang erfaring fra det private
erhvervsliv, senest hos Novo Nordisk. Siden 2020 har hun arbejdet som
selvstændig trivselskonsulent. Udover stress- og søvnuddannelser, har
Anja specialiseret sig i sorghåndtering og -bearbejning. Hun bruger egen
sorg- og sygdomshistorie samt uddannelse som sorgrådgiver og
certificering i The Grief Recovery Method. Anja mistede sin mand, da hun
var 34 år og stod tilbage med deres 5-årige datter. Præcis 10 år senere
fik hun konstateret modermærkekræft. Den sygdom hendes mand døde af.
Anja Enggren holder foredrag i hele landet.
Et hjertevarmt og hudløst ærligt foredrag med afsæt i Anjas egen
livshistorie
I 2001 har Lennart, Emilie og Anja livet foran sig. En ung familie med
håb og drømme, indtil Lennart for beskeden om, at han har uhelbredelig
modermærkekræft. Han er 35 år, Anja er 34 og Emilie er 5 år. Et halvt
års sej kamp mod kræften, ender med at Lennart dør i 2003. Emilie mister
sin elskede far og Anja bliver enke og alenemor som 34-årig. Væk er alle
drømme, kun erstattet af dyb sorg, frustration, angst og en række svære
situationer og beslutninger.
I bogen ”Bliver jeg glad igen?” beskriver Anja sin hudløst ærlige
historie om at være pårørende FØR og UNDER sygdomsforløbet samt EFTER
døden som efterladt fultids alenemor med fuldtidsjob. På trods af den
altoverskyggende sorg opstår også en vilje om at få det bedste ud af en
situation, Anja ikke kan gøre noget ved. En vilje, der dog er nemmere at
sige, end at gøre. Anja fortæller, hvordan hun håndterede sin egen og
sin datters sorg samtidig med, at en ny kærlighed blomstrede. Vil du
inspireres til at få det bedste ud af livet hver dag, skal du ikke tøve
med at høre dette foredrag.
(90-120 min. 8.000 kr. + moms og transport)
Et inspirerende foredrag om at leve livet – hver dag!
Når vi mister en nær og kær i livet, så er dette et tab og en sorg, vi
skal lære at leve med. Men hvordan gør man det, når savnet føles
altoverskyggende, og hverdagen uoverskuelig at stå op til? Mange af os
ved ikke særlig meget om sorg, før vi selv står og famler for at finde
fodfæste i et ændret liv.
Hør hvordan sorgen tog sig ud for Anja Enggren, sorgrådgiver og
forfatter til bogen Bliver jeg glad igen? (2011). Hun tager udgangspunkt
i sit eget liv, hvor hun mistede sin mand og sin lille datters far, og
hvor hun efterfølgende skulle finde ud af livet på den præmis.
Vi bliver flasket op med misforståelser omkring håndtering af og
omgåelse af sorg. Meget gavner ikke den sørgende og de pårørende. Dermed
står mange efterladte også famlende, fordi vi ofte selv kan mærke, hvad
vi har brug for, men det bliver ikke altid mødt, forstået og accepteret
af vores omgivelser – hverken privat eller i et evt. arbejdsliv. Det kan
få os til at føle os forkerte og ensomme med sorgen.
I dette foredrag tør vi tale om død, tab, sorger og svære følelser. Anja
vil gøre op med tabuisering og berøringsangst. Hun vil også gerne gøre
op med myter og misforståelser om sorg som fx, at ”tiden læger alle
sår”, og ”du skal bare holde dig i gang”. Ligesom hun undervejs vil give
dig indsigt i nogle af de uhensigtsmæssige strategier, vi griber fat i
for at dulme smerten, fordi det er det, vi har lært.
I foredraget vil Anja dels tage udgangspunkt i egne erfaringer og dels i
sin viden som sorgrådgiver for efterladte. Der er ingen lette løsninger,
men Anja vil give perspektiver på, hvordan man sigter mod at blive glad
igen.
Én vigtig ting Anja har lært af sin egen historie er, at livet er
meningsfuldt og skal leves hver dag. Få perspektiver på, hvordan man kan
fremme chancerne for, at glæden kan finde tilbage efter sorg og savn.
(90-120 min. 8.000 kr. + moms og transport)
Lær at passe på dig selv i rollen som pårørende
Som pårørende oplever vi tit, at der er fokus på den syge eller døende,
og at det er dem, der bliver spurgt til. “Hvordan har din
mor/ægtefælle/barn det?”
Mange glemmer at spørge den pårørende, hvordan de egentlig har det.
Som
pårørende skal du opretholde et normalt hverdagsliv samtidig med, at du
er følelsesmæssigt påvirket og skal være der for den syge, skal agere
chauffør, koordinator, pleje- og omsorgsperson mv. Det er udfordrende
følelsesmæssigt og tidsmæssigt.
En pårørende har evigt dårlig samvittighed, fordi ressourcerne er
knappe. Det være sig overfor arbejdsplads, kollegaer, familie og øvrig
omgangskreds.
Ofte er tiden så knap, at der ikke er fokus på egenomsorg, men du kan
ikke være den pårørende, du gerne vil være, hvis du ikke passer på dig
selv. Foredraget sætter derfor fokus på:
Rollen som pårørende -Det sorgfulde og ventesorg -Naturlige reaktioner
-Hvordan tackler du arbejdet, leder og kollegaer? -Hvordan passer du på
dig selv og forebygger stress?
Anja Enggren er selvstændig trivselskonsulent og er specialiseret i
stress, sorg og søvn, fordi hun har mærket alle 3 emner på egen krop.
Hun har selv været pårørende til terminalt syg mand og far til hendes
lille datter. Anja laver workshops, kurser og foredrag med stor empati,
hjertevarme og et glimt i øjet.
(90-120 min. 8.000 kr. + moms og transport)
Et fagligt inspirerende foredrag om sorghåndtering på arbejdspladser
Mange virksomheder og organisationer har stort fokus på trivsel og
arbejdsmiljø på arbejdspladser. Er man heldig, er der endda formuleret
en trivsels- og stresspolitik. Men ikke alle bliver stresset.
Til gengæld går ingen igennem livets faser uden tab og sorger. Meget få
virksomheder har en sorgpolitik – kun ca. 6 %. I disse tider, hvor
fastholdelse af medarbejdere aldrig har været vigtigere, er tiden måske
moden til at kigge på, hvordan vi støtter medarbejdere i sorg og
livskrise, så arbejdspladsen nænsomt kan hjælpe dem tilbage til
arbejdspladsen. Synlig omsorg for medarbejderne styrker den generelle
trivsel og arbejdsmiljøet.
Få Anja Enggrens bud på, hvordan I som arbejdsplads kan håndtere og tale
om tab og sorg. Hvad er sorg for en størrelse? Hvordan ser reaktionerne
ud? Hvad gør det ved vores medarbejder? Hvordan kan vi støtte som leder
og kollegaer? Hvad kan en sorgpolitik indeholde? Kan man sige eller gøre
noget forkert?
Anja Enggren er selvstændig trivselskonsulent og er specialiseret i
stress, sorg og søvn, fordi hun har mærket alle 3 emner på egen krop.
Sorgbearbejdning og sorghåndtering i virksomheder har dog en særlig
plads i hendes hjerte. Hun laver workshops, kurser og foredrag med stor
empati, hjertevarme og et glimt i øjet.
(90-120 min. 8.000 kr. + moms og transport) |