Birgitte Behrendt

Bosiddende i Værløse
Telefon: 267 33 267
E-mail: birgitte@behrendt.dk
Hjemmeside: www.ventesorgen.dk

  1. Lad os tale om det – den oversete ventesorg
 

Birgitte Behrendt (f. 1970) er forfatter og foredragsholder. Hun har levet 27 år i sorgfuld uvished, efter at hendes bror forsvandt. Undervejs i ventesorgen mistede hun desuden sin mor. Birgitte Behrendt har tidligere arbejdet i Kræftens Bekæmpelse med frivillige, kræftpatienter og pårørende. Hun er uddannet stresscoach og sorgvejleder og hjælper mennesker i sorg.

Birgitte Behrendt holder foredrag i det meste af landet.

Lad os tale om det – den oversete ventesorg

Nogle har kære, der er syge og skal dø. Andre lever i uvished om, hvad der er sket med et forsvundet familiemedlem. Det kaldes ventesorg, og det er en overset type sorg, som ofte føles ensom og langvarig. I foredraget Lad os tale om det – den oversete ventesorg forklarer sorgvejleder og forfatter Birgitte Behrendt den afgørende forskel på almindelig sorg og ventesorg og kommer med eksempler på og kærlige forslag til at tackle ventesorgen på en konstruktiv måde, så man føler sig mindre alene i det, der er svært.

”Er jeg et dårligt menneske, fordi jeg håber, min mor snart dør?” Som pårørende til kronisk eller alvorligt syge kan man opleve ”forbudte” tanker. Men det er faktisk meget almindeligt at håbe, at det hele snart slutter, når nogen tæt på en er alvorligt syg – også selvom det betyder, at ens kære vil dø – fordi det er så svært og opslidende konstant at svinge mellem håb, fortvivlelse, uvished og bekymringer. Ventesorg kan føles overvældende, ensomt og svært at tackle. I foredraget deler Birgitte Behrendt ud af sin store viden om ventesorg og kommer med konkrete bud på at navigere i den sorgfulde uvished.

Foredraget giver:
• Viden om forskellen på almindelig sorg og ventesorg
• Overblik over ventesorgens mange følelser
• Indblik i, hvordan det kan påvirke en at leve i uvished om, hvornår noget stopper, og hvorfor den uvished er så svær
• Eksempler på andre, der lever med ventesorg
• Konkrete forslag til at tackle ventesorg.

Foredraget er oplagt for alle, der er pårørende til en kronisk eller alvorligt syg med for eksempel ALS, demens eller kræft. Pårørende til forsvundne kan også få glæde af foredraget.

(Varighed: 2 timer incl. pause og spørgsmål; 4000 kr. plus transport)