Birgitte Breiner

Sønderholmvej 32, Krajbjerg Vestergård, 8543 Hornslet
Telefon: 6054 8469 el. 2627 3697
E-mail: Birgitte.Breiner@mail.dk

  1. Mit liv som tyskerunge
  2. Min Mors skæbne som "Tyskertøs"


Jeg blev sygeplejerske i 1971 – sundhedsplejerske i 1974 og tog Sygeplejefaglig Afgangseksamen (SA) i 1988.
Gestaltterapeutisk basisuddannelse afsluttet i 1994.
Tværfaglig Metakompetence (TMK) 6 moduler afsluttet i 2001.
Sygeplejefaglig Vejleder afsluttet i 2005.
Mine vigtigste ansættelser:
Jeg har arbejdet som sundhedsplejerske 1971 – 1998 i flere forskellig stillinger bl.a. en lille kommune, en stor kommune. Arbejdede som sundhedsplejerske /leder i Odense - Vollsmose og i forskellige Røde Kors asylcenter.
Jeg har været underviser i børneafdelingerne 1998 – 2008.
Jeg blev pensioneret i 2010
Jeg arbejder stadig lidt med undervisning og jeg er censor på sundhedsuddannelserne
Jeg er frivillig i Røde Kors´s Qnet.
Jeg har tidligere holdt foredrag i bl.a. Krajbjerg Forsamlingshus, på Danske Krigsbørns Forenings Landsmøde, medvirket til en artikel i Information: ”Befrielsen var en forbandelse” , 5. maj 2015. Samme aften deltog jeg i ”Aften showet” på DR. I forbindelse med 70 året for befrielsen.
Jeg er pr. April 2016 blevet valgt som næstformand i Danske Krigsbørns Forening.

Jeg bor i Århus, og kører gerne i hele landet

1. Mit liv som tyskerunge

Min biologiske far var tysk soldat, udstationeret i Aarhus i 1944-1945.
Min mor læste jura på Aarhus universitet. Mine forældre mødtes på et dansested i Aarhus og kærligheden blomstrede. Det resulterede i min undfangelse og fødsel. Alt så lyst ud for de to unge, men så kom freden den 5. maj 1945.
Min mor var datter af en streng indremissionsk præst. Hun "lå i med fjenden" - hun var kommet i ulykke ja dobbelt ulykke, og passede ikke længere ind i sin familie. Det betød at hun måtte sende mig på børnehjem og endelig da jeg var tre år bortadoptere mig.
Jeg mistede mine rødder, men fik nye i min adoptionsfamilie. Det var en god familie med en kærlig mor og far. De kunne ikke selv kunne få børn. I tilgift fik jeg en lillebror, som også var adopteret.
I 1949 råbte børnene på gaden ”tyskerunge” efter mig.
Jeg undrede mig - og spurgte min mor hvad det betød. Mor slog det hen - jeg fornemmede tydelig, at der var noget helt galt, og at jeg ikke skulle spørge mere.
Jeg forstod dog, at jeg ikke var helt "rigtig".
Årene gik med mit alligevel gode liv. Mine adoptiv-forældre døde i 1986 og 1987.
Nu var tiden kommet, til at jeg kunne begynde min egen "Sporløs historie". Det tog 25 år før alle brikkerne var på plads.
I 1987 fandt jeg min mor og vi havde 15 gode år sammen. Hun var meget ærlig og fortalte usentimentalt sin historie om den forbudte kærlighed med en tysk soldat i 1944-1945.
Jeg fik kontakt med Danske Krigsbørns Forening i 2006, som hjalp mig med at finde min tyske familie. I 2006 fandt jeg frem til min biologiske far, som desværre var død i 1977. Langsomt fik jeg kontakt til mine tre halvbrødre. I 2013 kom den første på besøg hos os. Nu har vi et godt og varmt forhold og vi ses ret ofte på trods af tid og afstand.
(Tid ca. 45 minutter x 2; honorar: 2500 – 3000 kr. + kørsel efter statens regler; jeg har brug for en projektor og evt. computer)

2. Min Mors skæbne som "Tyskertøs"