Linda Lassen

Kontakt: Brinken 13, 6300 Gråsten
Telefon: 2933 1181
Mail: lindalassen@bbsyd.dk 
www.lindalassen.dk

  1. Den nationale kamp i årene efter nederlaget i 1864 og frem til afstemningerne i 1920
  2. Tysklandsarbejderen - Frederiks valg
  3. Men sko må jeg ha` – roman om vandrelærerinden Henriette Gubi
  4. Forsvar for Martha
  5. Om Håbets År – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede
 

Jeg er foredragsholder og forfatter til mere end 40 bøger, mest skønlitteratur for både børn, unge og voksne. de seneste år har jeg især
skrevet historiske romaner.
Jeg har bl.a. arbejdet som fængselslærer og som psykolog, og min erfaring er, at alle mennesker har en unik historie, der er værd at fortælle. Derfor er det som regel ikke konger og kendisser jeg skriver om, men mennesker, der kunne være dig og mig uanset hvor og hvornår de levede.

Jeg holder foredrag i hele landet, og sætter altid tid af til spørgsmål og debat.

1. Den nationale kamp i årene efter nederlaget i 1864 og frem til afstemningerne i 1920

Den nationale kamp bliver ofte fremstillet udelukkende som et sønderjysk kaffebord med fællessang fra den blå sangbog, opildnende taler og fantasifulde måder at drille preusserne på. Men der var også masser af interne stridigheder, der forstyrrede kampen - og overgreb fra det preussiske styre, der kunne stække både mod og kamplyst.
At den nationale kamp var nødvendig var alle dansksindede enige om - og ”Slesvigs land genvundet – det er kampens mål” var man vel også enige om?
Med udgangspunkt i mine to historiske romaner ”Men sko må jeg ha’ – om vandrelærerinden Henriette Gubi,” (udk. 2014) og ”Jens og Marie – en genforeningsroman” (udk. januar 2020) vil jeg komme ind på forskellige aspekter af det arbejde, der blev gjort for at bevare danskheden under fremmed herredømme.
Strategierne ændredes, da håbet om en hurtig genforening brast, men det var heller ikke ligegyldigt, hvor i landsdelen, man boede.
Henriette Gubi blev født i 1856. Hun var en velbegavet husmandspige fra Neder Jerstal. Velyndere sørgede for, at hun kom på højskole og på Zahles seminarium. Hun blev privatlærer forskellige steder, men efter 1888 hvor dansk blev forbudt som undervisningssprog, fik H.P. Hannsen den ide at sende vandrelærere ud og lære forældrene at undervise deres børn selv. Henriette tilbød sig straks hun hørte om projektet. Hun nåede at undervise mere end 300 børn og kom i mange forskellige hjem, inden hun døde alt for tidligt i 1894.
I 1882 blev Jens Jessen som kun 28 årig redaktør af den skrantende Flensborg Avis. Han var lærersøn, vokset op i et nationalt konservativt miljø i en lille landsby i Vestslesvig. I 1884 mødte han Marie Fibiger, der kom fra et velhavende hjem på Frederiksberg. Ved deres første møde fandt Marie Jens Jessen lidt latterlig og ”bondsk” men i 1887 blev de alligevel gift. Det var modsætninger, der mødtes, men kampen for at få hele Sønderjylland til Danmark, var de fælles om.
Jens Jessen stod på mange områder i opposition til H.P. Hanssen, der kom fra en indflydelsesrig bondeslægt på Sundeved og allerede som ung havde besluttet at uddanne sig til at blive fører i den nationale kamp. Uenighederne var af både personlig og politisk art, og påvirkede den nationale kamp – også efter Jessens død i 1906, hvor Marie Jessen sammen med de journalister Jessen havde uddannet, fra Flensborg Avis arbejdede videre for at få hele Slesvig med tilbage til Danmark.
I 1918, sluttede 1. verdenskrig. Endelig var opfyldelsen af genforeningsønsket i sigte. Men hvor langt sydpå skulle grænsen gå? I hvert fald skulle Flensborg da med til Danmark.
I ”Men sko må jeg ha’ – Om vandrelærerinden Henriette Gubi” fortæller jeg set fra Henriette Gubis synsvinkel ”vindernes” historie, om de dansksindede nordslesvigere og deres kamp. I ”Jens og Marie – en genforeningsroman” er det ”tabernes” historie, jeg fokuserer på.
(2 timer inkl. pause og tid til spørgsmål; 5000 kr. samt transport og evt. overnatning)

2. Tysklandsarbejderen - Frederiks valg

Frederik var en af de mere end 100.000 danskere, der arbejdede i Tyskland under anden verdenskrig. Frederik er vokset op på Als i en tysksindet familie, og selvom han flytter fra fødeøen er det ikke så let at flytte fra sin baggrund, sine Hitlerbegejstrede søskende og sin loyalitet mod det, han kommer fra. Da 2. verdenskrig bryder ud, er han som så mange andre arbejdsløs, og det er et oplagt valg at tage imod det arbejde, han får tilbudt i Kiel. Men det valg fører flere med sig - valg, der får store konsekvenser.
I foredraget, der tager udgangspunkt i min roman "Tysklandsarbejderen - Frederiks valg" (2019) vil jeg bl.a. fortælle om, hvad der inspirerede mig til romanen, om hvordan fakta og fiktion flettes ind i hinanden – både i den lille (Frederiks) historie og i den store (situationen for mange mennesker i årene op til, under og efter anden verdenskrig).
Kom og hør om et stykke overset danmarkshistorie, og om Frederiks valg.
Frederiks situation og liv stiller nogle spørgsmål, som på en eller anden måde er evigtgyldige:
Har vi en fri vilje eller er vi bundet af vores opvækst og de normer vi har fået med os?
Hvordan kan det være, at historiens dom skifter? Er der en historisk sandhed?
Dette og meget mere vil jeg komme ind på i mit foredrag, og naturligvis bliver der efterfølgende mulighed for spørgsmål og debat.
(2 timer inkl. pause og tid til spørgsmål; 5000 kr. samt transport og evt. overnatning)

3. Men sko må jeg ha` – roman om vandrelærerinden Henriette Gubi

Romanen foregår i årene efter nederlaget i 1864. Dens to hovedpersoner er vandrelærerinden Henriette Gubi og gårdmandssønnen Knud, der skjulte sig på sin fars gård i 20 år.
I foredraget vil jeg fokusere på romanens historiske baggrund, Om tilblivelsen af bogen – indholdet, personerne og den tid, de levede i. Hvordan var det at leve i en tid, hvor ens modersmål var forbudt i det offentlige rum (skolerne fx) hvor man ikke vidste, om det man troede og håbede, nogensinde ville ske? Hvad kunne man gøre? Hvad gjorde man? Romanen - og foredraget handler både om de kendte og ukendte dansksindede sønderjyder og deres indsats i årene efter 1864.
(2 timer inkl. pause og tid til spørgsmål; 5000 kr. samt transport og evt. overnatning)

4. Forsvar for Martha

En roman om husmandskonen Martha, der får 12 børn, heriblandt datteren Mette, der efter en fødsel bliver indlagt på Middelfart Sindsygeanstalt, hvor hun tilbringer det meste af sit voksenliv og dør som 33 årig.
Tiden er 1910 - 45 - med tilbageblik fra det fattige udsted ved Arreskov sø, hvor Martha vokser op som plejebarn, fordi hendes mor, med øgenavnet, Sofie Sutsko, ikke kan have hende med i sine tjenestepigestillinger på de midtfynske gårde.
I 1910 da læseren møder Martha, ser alting imidlertid lyst ud. Martha er blevet gift med Andreas, og en dag skal de overtage svigerforældrenes lille gård. Det er gode tider for landbruget, og jernbanen bringer udvikling til Espe, der drømmer om snart at blive lige så stor som Ringe. Martha drømmer også, men de mange børn og de hårde tider i 30.erne kuldkaster de fleste.
Martha har en veninde, Lily. Hun har været på højskole og er medlem af husmandsforeningen og har kun 4 børn og overskud til at "følge med" i tidens debatter. Hun tager Martha med til et foredrag, hvor Thit Jensen skal tale om "Frivilligt moderskab". Det går helt galt.
Titlen "Forsvar for Martha" refererer til bibelens fortælling om Martha og Maria, hvor Martha knokler i køkkenet, mens Maria sidder ved Jesu fødder og suger åndelig føde til sig. I bibelens fortællingen bliver Martha bebrejdet - her bliver hun forsvaret.
I foredraget vil jeg bl.a. komme ind på, hvad der har inspireret mig til at skrive bogen, om researcheudfordringer, romanens personer og den tid, de levede i. Nogle af temaerne kunne være: Kvindeliv før og nu og behandlingen af psykisk syge før og nu. Martha og Maria, - en gammel historie men stadig aktuel.
(2 timer inkl. pause og tid til spørgsmål; 5000 kr. samt transport og evt. overnatning)

5. Om Håbets År – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede

Om tilblivelsen af bogen – indholdet, personerne og den tid, de levede i - om Hans Egede, en mand med en mission og Gertrud Rask en stærk kvinde, der ikke kun var sin mands ledsager, da familien rejste til Grønland i 1721 og dermed startede 300 års dansk-grønlandsk sameksistens.
(2 timer inkl. pause og tid til spørgsmål; 5000 kr. samt transport og evt. overnatning)