Det kan Du forvente:
Musik fra pladespillerens tid, med lidt af stilen fra de langhårede
70’ere!
Et varieret repertoire af egne og andres numre på både engelsk og dansk,
med genkendelighed og folkelig appel.
Og et sammensurium af glemte instrumentalnumre og krøllede evergreens,
med mange referencer til de voksnes pladereol.
Og især en stemningsfuld kulisse med rødder i den akustiske blues, folk,
country og jazz. Musik som alle kan vippe med foden til, fordi det er
den ægte vare.
Hvad har jeg med?
Jeg spiller på min gode gamle Gibson guitar, uden Ipad eller digitale
sager.
Hvis rummet tillader det, vil jeg spille helt akustisk, uden nogen
forstærkning.
I så tilfælde spiller jeg på 2 gamle originale National resonator
guitarer fra hhv. 1930 og 1934 - se gerne video fra Vor Frue Kirke.
Hvor længe spiller jeg?
Jeg spiller oftest 2 eller 3 sæt a 45-60 min længde, hvilket er normalt
på steder, hvor der skal sælges drikkevarer af hensyn til omsætningen.
Men jeg er vant til lidt af hvert og stiller derfor gerne op til alt
muligt - lige fra 4 sange til 4 sæt.
Hvad koster det?
Honorar for et par timer vil være efter individuel aftale, dog typisk
(fra) omkring Kr. 2000-2500 alt incl.
Jeg fremsender aftalebilag med personoplysninger, samt info/foto til
brug for reklame på hjemmeside, FB etc. så der er styr på aftalen.
Her dur musikken:
Bar, knejper, cafe og spillesteder, kulturhuse, foreninger, fernisering,
fredagsbar, øl- og vinsmagning etc. etc. Al tænkelig komsammen,
offentlig som privat, hvor der i kulissen gerne må være musik.
Publikum kan nyde musikken, høre den, og være til stede.
Om musikeren kort:
En flittig og rutineret musiker med enorm erfaring fra mere end 4000
jobs på landevejene siden 80’erne. En spillemand som over tid har
tilegnet sig en personlig og bluesy spillestil, har udviklet sig til en
habil melodisnedker og slideguitarist, og som på autentisk vis refererer
til 60’ernes og 70’ernes guitarhelte. Og ikke mindst en flink fyr, som
med et glimt i øjet holder liv i en kunstart og måde at optræde på, der
fungerer hvor både det tørstige godtfolk og det kræsne publikum kommer!
OBS: Nyt CD-album til streaming, download og som fysisk CD,
fra den 8.marts 2023: "Placemaker" (MWCD6 - Gateway Music).
Se gerne anmeldelser fra ind og udland på
www.maxwolff.dk
Aktuelt i 2023:
- jeg underviser på 7. år ved FO Aarhus i slide-guitarspil
- jeg underviser privatelever i guitar hos musikundervisning.dk
- jeg laver hver onsdag eftermiddag hele året fællessang for beboerne på
et plejehjem i Aarhus
- jeg er på landevejene for at spille på knejper, cafeer, foreninger,
barer, fælleshuse, Ældresagen, seniorklubber, OK klubber, væresteder,
etc.
Max Wolff optræder i hele landet.
Da corona-epidemien var på sit højeste, blev mit fag på bogstavelig
vis lukket. Der var (næsten) ingen steder at tage hen for at spille, og
der var heller ingen publikum. En virkelighed af en anden verden var
pludselig kommet imellem mig og musikken, men naturen finder altid en
vej, som man siger. Det gjorde musikken også, og det er der her i 2023
kommet en musikudgivelse ud af. Jeg har lyttet til mine helte, og mærket
efter, og ladet sjælen råde. Og jeg har været mere end normalt fordybet
i mit instrument, mens ideer og inspiration er listet ind og ud af mit
hovede. En stor del af dem er dog blevet fastholdt, indøvet og
indspillet, så jeg i dag med stor fornøjelse kan spille dem for et
sansende og voksent publikum.
(30-60-90 minutter - Kr. 2000-2500 alt incl)
Video links til Youtube:
Blue nights & beige days
https://www.youtube.com/watch?v=w-pZtxkN9Ts
Eating beef late
https://www.youtube.com/watch?v=vFgbU2HYcYE |